BrandmandenIFortidOgNutid_1948

doen skulde vedblivende føres af den Stabsofficer, Kongen udnævnte dertil. Der blev desuden nøje fastsat, hvilke Funktionærer, der skulde forefindes ved Flrandvæsenet, ialt bestod dette nu af 4300 Mand. I de følgende Aar forefaldt ingen større Ildebrande, men for Kuriositets Skyld skal nævnes, at Tirsdag den 26. Marts 1850 fandt den navnkundige Brand i »Pjaltenborg« Sted. Det var en Ejendom paa Hjørnet af Rosenborggade og Aabenraa (nu Rosenborggade Nr. 12), hvor et tre-Etages Bindingsværks Forhus og et tre-Etages grundmuret Baghus totalt nedbrændte. Det var et for Datidens hjemløse afholdt Tilflugtssted, der kunde afgive Natteophold for i det mindste 100 Personer. Flere af de logerende maatte nøgne og halvnøgne redde sig ud af klammerne, der, da Ilden var udbrudt paa tre forskellige Steder, snart havde omspændt hele Bygningen. Naar denne Brand er særlig kendt af senere Slægter, skyldes det i første Række Adolph Fr. v. d. Reckes: »En ny og lystig Vise om Pjaltenborgs Brand, saavel til Opmuntring som til Advarsel for den nedrige Stand at omgaas forsigtigen med Ild, Lys og Svovlstikker«. Der er nok senere skrevet adskillige Lejlighedssange paa denne Visemelodi, som har det bekendte Refrain: Julia! Julia! Julia, Julia, hopsasa!

Og hvem. der nu i Sengen laa, Naaede knap at faa Bukser paa, Men hvem der stod og sov — Llurra! Frelste sit Liv og sit Tøj endda. Og der kom en, og der kom to, En paa bare Ben, en paa Sko, En kun med Hat — og den var graa — Og saa havde han Sokker paa. En drukken Mand de slæbte ned, Mens til Værten han raabte vred: »Firskilling gav jeg dig, min Ven, Maa jeg saa be’ om de to ig e n !« . Hvormange Men’sker der blev brændt, Er mig mne endnu bekendt — Og hvem det er, man kan ej se, Thi man finder kim Maverne.

Den Vægter standser i sit Vers, Brand han brøler og gør Kommers, Det klemter støt i Taarnets Top, Sprøjterne kommer i fuld Galop. »Flej Vægter! hvor skal Slaget staa?« »Oppe paa Hjørnet af Aabenraa « — »Ih, Gud bevares skal den Sorg Ramme det prægtige Pjaltenborg!« Fra Taget vælted’ Damp og Røg, Ild-Drenge højt gennem Luften fløj, De lyser op den dunkle Nat, Medens de leger saa vildt Tagfat. I Borgen boede der en Flok Lazarusser — det ved jeg nok — Men fine Folk man ogsaa fandt, Ja, der boede en Lieutenant.

En kemisk Svovlstik blev der sagt, Flar vort Pjaltenborg ødelagt — Hvad er da Verdens Glans og Skin Alt mod en usselig Fyrrepind?

58