S_FørOgNu_Supplement1

Underofficerer og Menige interneredes paa Orlogsværftets Kaserne. Den 20. August overførtes de 14 Kister til Exercerhuset paa Fre- deriksholm. Her henstod de til den 25. s. M., da der her afholdtes en smuk Sørgehøjtid, hvor den engelske Legationspræst Mr. Ken- n ed y assisterede. Efter Sørgehøjtiden blev Kisterne baaret fra Gymnastiksalen over til Dokøen og ombord i Dampskibet V id a r af Foren. Dampskibsselskab, i hvis Agterlast der var indrettet et Slags Kapel, hvor Kisterne blev hensat. V id a r afsejlede der­ efter til England. Samme Dag blev den eneste savnede fundet som død af nogle Fiskere fra Dragør og hjemsendt. De overlevende blev internerede paa Kasernen, derefter var en Del paa H ek la , senere paa Søminestationen ved Bramsnæsvig, tilsidst paa en Kaserne i Aarhus. E. 13 blev optaget af Svitzers Bjergningsentreprise og interneret paa Orlogsværftet, hvor den henlagdes ved H e k la under Tilsyn

hos Chefen for Orlogsværftet. Den 1. August 1914 vil derfor staa som en af de ærefuldeste Dage i Orlogsværftets Historie. Denne Dag efterfulgtes af en lang Periode, hvor c. 75 Skibe, der til dels vare gamle, skulde holdes under Kommando, have den nødvendige Vedligeholdelse, have eventuelle Havarier hurtigst udbedrede, hvor Ammunitionsbeholdninger og andre Beholdninger af enhver Art, af hvilke Forbruget blev langt større end nogen havde tænkt sig paa Grund af Krigens uventede Udstrækning, skulde vedlige­ holdes og skaffes tilveje trods Blocade og alle de andre Vanske­ ligheder, der lagdes i Vejen for vor Handel og Skibsfart, og det lykkedes. Det var ikke alene de rent militære Afdelinger paa Orlogsværftet, men ogsaa den tekniske Afdeling og Regnskabs­ væsenet, der i disse Aar udførte et stort og godt Arbejde, og derved viste, at den ved Søværnsloven af 1880 og 1909 givne Organisation af Orlogsværftet havde været fortrinlig. Orlogsværftet

Admiral Zachariae i Værftchefens Dampbarkas forlader Orlogsværftet d. 16. September 1915, hvis Chef han havde været i over 14 Aar (fra 1901—1915). I Dampbarkassen ses Kommandør K. H a m m er.

høstede ogsaa fortjent Anerkjendelse for sit Arbejde i disse Aar. I Krigens 1. Aar blev Flaadens Skibe m. m. besat foruden med de Værnepligtige, der var til Tjeneste, med extraordinært indkaldt Mandskab af tidligere Aargange, idet der dog allerede i Novbr. 1914 hjemsendtes c. 400 Mand af de ældste Aargange. De øvrige indkaldte afløstes efterhaanden af nyt Mandskab, idet Forsvars­ ministeren ved midlertidige Love af 28. Juli 1915 og 27. Marts 1917 bemyndigedes til at indkalde et større Antal Værnepligtige end bestemt i Søværnsloven, samtidig med, at Tjenestetiden for de indkaldte blev forlænget til l 1/* å IV 2 Aar. Af mærkelige Hændelser under Sikringsstyrken skal omtales Orlogsværftets Berøring med den engelske Undervandsbaad E. 18. Denne Undervandsbaad kom under et Forsøg paa gennem Flinte- renden at gaa ned til Østersøen paa Grund ved Svaneklapperne tidlig om Morgenen den 19. August 1915 og blev indtil danske Torpedobaades Tilstedekomst og Protest beskudt af en tysk Tor- pedobaad. Følgen af denne grove Neutralitetskrænkelse var, at Baaden blev ødelagt, og 15 Mand af den 29 Mand store Besætning blev dræbt. 14 af de Døde, hvoraf nogle vare bievne dræbt under Forsøg paa at redde sig iland ved Svømning, blev samme Aften bragt til Marinehospitalet, medens 14 overlevende, Chef, Officerer,

af Undervandsbaadsstationen. Efter Krigens Afslutning blev E. 13 efter den engelske Regerings Bestemmelse bortsolgt til Ophugning. T ilb a g e b lik . Det der karakteriserer denne Periode er den raske Fremgang paa saa at sige alle Omraader indenfor Søværnet i Periodens første 9 Aar. Der var Udvikling overalt. Flaaden fik de haardt tiltrængte større søgaaende Torpedobaade og fik Mineforsvaret stærkt udvidet. Undervandsbaade fremkom samtidig med Periodens Begyndelse og var i stærk Udvikling baade i Retning af Antal og Anvendelighed. Flyvevæsenet opstod, men var dog endnu i sin Barndom. Kommandoforholdenes Ordning ved Søværnsloven gav Sikkerhed og fast Plan for Tjenesten og Øvelserne. De for­ længede Søtogter gav Officerer, Underofficerer og Menige en bedre Uddannelse end hidtil og mere Erfaring. Eskadreøvelserne fik forøget Interesse ved Anvendelsen af det ny og efter vore For­ hold afpassede Materiel. Artilleriuddannelse og Udledelse gik frem fra Aar til Aar gennem Fægtningsskydningerne og ved det forbedrede Ildledningsmateriel. Det var derfor paa et for vort Land heldigt Tidspunkt, at Flaaden blev stillet overfor den van­ skelige og alvorlige Opgave, som forelaa under hele Krigen, og et af Hovedformaalene ved vort Forsvar — at holde Landet neu­

122