S_FørOgNu_Supplement1

Konge en Hilsen i Tonerne af „Kong Christian stod ved højen Mast“. De fem Skibe vare: den tyske Cadetcorvet „Niobe“ og den svenske Fregat „Norrkoping“ ; den norske Fregat „Nord­ stjernen“ og de to franske Skibe, Corvetten „Beaumanoir“ og Briggen „Indre“. Endvidere var tilstede den engelske Damper „Albion“, der ligeledes var smykket med Flag fra Øverst til Nederst, og en Del Handelsskibe af forskellige Nationaliteter laa spredte rundt omkring. Foran laa den lille Stad i Dalsænk­ ningen mellem de grønne Bakker paa begge Sider; omtrent hvert eneste Hus havde smykket sig med Dannebrog, og nede ved Stranden i Nærheden af Landgangsbryggen saas de mørke Grup­ per af forventningsfulde Mennesker. Efter at Skibene havde kastet Anker, kom Landshøvdingen fra Land, og Kong Oscars Repræsentant, Admiral Lagerkranz, og de forskellige Skibschefer fra deres respective Skibe ombord paa „Jylland“, for at hilse paa Kongen. En Timestid derefter løb Kongechaluppen fraborde; medens Kongeflaget faldt og Fane­ marchen klang fra „Jyllands“ Dæk, sendte „Heimdal“ Kongesa­ lutten. Landgangen skete ved en af Bryggerne, der var smykket med Flag og Guirlander af Lyng, Birkeløv og Blomster, som hang imellem hvide, vimpelsmykkede Stænger. Yderst, hvor Baaden skulde lægge til, var der anbragt en interimistisk firkantet, med rødt Klæde overtrukken Sidebro, og inderst endte Bryggen i en Slags Triumfbue. Denne bestod af en Himmel, som var overtrukken med rødt Klæde og oventil var prydet med en forgyldt Krone og bares af fire Hjørnestænger, hvorfra der vaiede Dannebrogsfaner. Kongen modtoges paa Bryggen af Landshøvding Finsen i Spid­ sen for Landets fornemste Embedsmænd, Kommunalbestyrelsen, de forskellige i Reykjavik bosatte Consuler og andre Autoriteter. Landshøvdingen bød Kongen Velkommen i Landets Navn, og i sit Svar paa hans hjertelige Tiltale ytrede Kongen blandt andet, at lian selv her fik et kært Ønske opfyldt, naar han med egne Øjne fik at se dette Land, saa meget mere, som det skete nu i en saa festlig og hellig Mindets Tid. Varme Leveraab fulgte efter disse Ord, og under glade Hilsener og mangt et hjerteligt Udbrud fra de paa begge Sider af hans Vej opstillede Mænd og Kvinder gik Kongen med sin Søn ved Siden og fulgt af Landshøvdingen og sit Følge, op til Landshøvdingsboligen, hvor han agtede at bo under sit Ophold i Reykjavik. Søndag den 2. August var den egentlige Hovedfestdag for hele Landet; paa den skulde der nemlig i alle Islands Kirker afholdes Takkefester for det svundne Tusindaar og sendes Bønner for den kommende Tid, navnlig for at den frie Forfatning, der med den Dag skulde træde i Kraft, maatte blive til Held og Velsignelse for Landet. Kirken i Reykjavik straalede paa Festdagen i en aldrig før set Glans; rundt omkring brændte L ys; Alter, Chor og Galleri var prydede med Tæpper og Guirlander, og navnlig var Kongestolen paa Galleriet ligeoverfor Prædikestolen pyntet paa det smagful- deste med røde Drapperier og Blomster. Udenfor Kirken parade­ rede en Del af „Jyllands“ Besætning under Premierltnt. Koefoeds Kommando, og inde i Kirken var „Heimdals“ Kadetkorps op­ stillet i 2 Rækker fra Indgangen til Choret. Da Kongen med sit Følge nærmede sig Kirken Kl. IOV 2 , spilledes Fanemarchen og Matroserne præsenterede Gevær, medens Kongen gik forbi, men ved Indgangen til Kirken traadte Biskoppen, Dr. Pjetursson, ham imøde og nedbad Guds Velsignelse over Landets Konge, hvor­ efter selve Gudstjenesten foregik med stor Højtidelighed. Torsdag Aften d. 6. August red Kongen ned paa Thingvalla- sletten, escorteret af sit Følge og tolv ridende islandske Bønder, der var komne ham imøde oppe paa Lavasletten med Bøn om, at han vilde give Møde ved den islandske Folkefest paa Thingvellir. Sletten mellem Almannagja og Øxaraa var bedækket af hvide Telte, større og mindre, og Almannagjas østre Skraaning var fyldt med Grupper, der svang Tørklæder og Hatte. To Rækker af Mænd og Kvinder stod ærefrygtsfulde paa begge Sider af Kongens Vej; Levera,abene klang ham imøde og fandt saa stærk Genlyd i Kløfter og Klipper, at Hestene neppe lod sig styre. Paa Festdagen den 7. August oplæste Dr. Grimur Thomsen med høj Røst paa Islandsk en Adresse, hvori der bragtes Kon­ gen en Tak for den Frihedsgave, han havde skænket Landet i den nye Forfatning, som allerede gav saa Meget og indeholdt al ønskelig Spire til Fremgang og Udvikling. Sondag d. 23. August vendte Kongen tilbage til Hovedstaden, som beredte ham en overordentlig festlig Modtagelse. 136

De 3 æ ldste Kadetklasser paa „Søcadetakadem iet“ i Vinteren 1867—68.

Vi bringer dette Billede for at vise hvorledes Søkadetterne var uniformerede i de gode gamle Dage. De viste Uniformer ind­ førtes l7/ii 1851 og opretholdtes indtil 1870 ved Oprettelsen af „Søofficersskolen“ og Nedlæggelsen af „Søcadetakademiet“, da den da herskende demokratiske Aand fandt Uniformerne for fine, for klædelige og for pyntelige, og derfor afskaffede dem og erstat­ tede dem med en komplet civil Uniform, bestaaende af 2radet Jakke med Omfaldskrave, paa hvilken var anbragt 2 Ankere, fremdeles 8 Ankerknapper i 2 Bækker og intet videre. Dolken i Lædergehænget over Skulderen bibeholdtes dog. Den paa Billedet viste Uniform bestod af en kort Trøje med 8 smaa Ankerknapper i hver Side og med opstaaende Krave. Kra­ ven sammenholdtes med en Hægte, og Trøjens Opslag stod da aaben (som Billedet viser). Paa Kraven var anbragt Distinktioner, som for 1. og 2. Klasse bestod af 4 Guldtresser paa hver Side af Kraven, som var af rødt Klæde. 3. Klasse havde kun 2 Guldtresser paa hver Side af Kraven. Øverste Klasse var „Kadetunderofficererne“; foruden den dag­ lige Trøje, paa hvilken der yderligere var en Officers-Distinktion paa højre Skulder, havde denne Klasse ogsaa en Kjole, specielt til Galla. I Stedet for Skulderdistinktionen, som bares paa Trøjen, om­ byttedes denne paa Kjolen med en Officers-Epaulet. Kjolen kunde dog ogsaa bæres til daglig, dog uden Epaulet, kun med Epaulet-Strop (se Personen yderst til højre paa Billedet, Kadetunderofficer F. C. Mygind). Paa Huen havde Underofficeren en Guldtresse, Kadetten kun en Kokarde. Søndag d. 19. Juli 1874 afsejlede Fregatten „Jylland“ og Corvetten „Heimdal“ fra København til Frederikshavn, hvor de skulde af­ vente H. M. Kongens Ankomst, der antoges at ville finde Sted om Tirsdagen den 21. Mandag Morgen ankrede begge Skibe udenfor Frederikshavn. Den 21. gik Kongen ombord, ledsaget af et stort Følge, og den 25. ankom Skibene til Thorshavn, hvor „Jylland“ i samme Øjeblik var omgivet af en Vrimmel af de prægtige, skarptbyggede Baade, som Færingerne manøvrerede med utrolig Behændighed og Dyg­ tighed. Hver Baad havde 6 å 10 Mand ombord, og alle var smykkede med Dannebrogsflag; disse Baade skulde nemlig udgøre Æreseskorten ved Landgangen i Thorshavn. Deres Antal voksede stadig, saa at de udgjorde en fyrretyve Stykker, og dog var der­ iblandt kun meget faa af Thorshavns egne Baade, da dens Ind­ byggere jo vilde modtage Kongen, — den første, der som Konge skulde sætte sin Fod paa Færøisk Jord, — i selve Byen ved Landingsbryggen, der med en ikke ringe Bekostning for den lille Kommune var opført i denne Anledning. Torsdagen den 30. Juli, omtrent ved Middagstid, dampede Fre­ gatten „Jylland“ ind paa Reykjaviks Rlied, fulgt af sin tro Fælle og Escorte, Corvetten „Heimdal“ samt Dampskonnerten „Fylla“, der om Morgenen var løben ud fra Reykjavik for at hilse og følge Kongeskibene, saasnart de var passerede „Skagen“, O; den nord­ ligste Pynt af den Halvø, der mod Vest strækker sig ud fra Reykjavik og begrænser Faxefjorden mod Syd. Natten mellem Onsdag og Torsdag havde været stormfuld, og Himmelen var ved Daggry overtrukken og fuld af Byger, saa at der kun var lidet Land at se. Selvfølgelig var der ikke Tale om at faa Øje paa den stolte Snæfellsjøkel fjernt i Nordvest, som i klart Vejr hæver sig saa pragtfuldt yderst paa den Halvø, der løber ud imellem Faxefjorden og Bredefjorden. Det klarede imid­ lertid opad Formiddagen, og Solen fik Magt til at trænge igennem og kaste Glans paa de smukke Fjelde, navnlig paa Esja, der hæ­ ver sig nord for Reykjavik med bløde Linier og i Solskinnet antager forunderlig skønne blaarøde Farvetoner. Da Skibene løb ind paa Rheden imellem de to græsgrønne Øer Effersø og Engø, viste Havnen sig pragtfuldere end nogensinde før; flagsmykkede og med mandede Ræer laa fem fremmede Orlogsmænd paa begge Sider af Kongeskibets V e j; de sendte det en Hilsen i en vældig Kanontorden, der gav Ekko i de fjerne Fjelde, medens Matroserne paa Ræer og Vanter raabte Hurra og de forskellige Musikkorps paa Skibsskandserne bragte Danmarks Kong Christian IX’s Islandsfærd 1874. (Efter Illustreret Tidende).