S_FørOgNu_Supplement1

Søofficerer, hvorfor Generaladmiralløjtnant U lr ik C h r istia n G y ld e n lø v e den 26, Januar 1701 sendte en længere Indstilling til Kongen om en bedre Ordning og om en fyldigere Undervis­ ning for de vordende Søofficerer. Den 26. Februar s. A. udstedtes en kgl. Resolution, der bifaldt G y ld e n lø v e s Forslag. Allerede 9.-April s. A. kunde G y ld e n lø v e indsende nærmere udarbejdede Forslag om Indretningen af den ny Skole og Forslag til Uni­ form m. m. Alle disse Forslag approberedes af Kongen 26. April s. A. Navnet Søe-Cadet-Kompagniet anvendtes dog først fra 1703. Til den første Chef for det nye Korps udnævntes C h r isten T h om e sen S e h e ste d . Til Undervisningslokaler anvistes nogle Værelser paa G am m e lh o lm ud imod Holmens Kanal. Af Reglementet for Undervisningen ser man, at Kadetterne hver Morgen Kl. 6 V 2 mødte paa G amm el holm for derefter at bivaane Morgentjenesten i H o lm en s K irk e. Derefter begyndte Undervisningen, der omfattede følgende Fag: Navigation, Artil­ leri, Skibskonstruktion, Regning (Mathematik), Ritzning (Tegning), Skrivning, Geværexercits, Kanonexercits, Skarpskydning med Kanon og Holmens Arbejder. Allerede kort Tid efter indførtes Dans, i 1707 Engelsk og i 1713 Fransk som Undervisningsfag, saaledes at Undervisning gaves særlig i de samme Fag, i hvilke der undervistes i de følgende 100 Aar. I 1714 ansattes en Lærer i Religion. Han skulde mode hver Morgen, naar der var Undervisning paa Akademiet og „samme­ steds med gudelig Andagt og Skikkelighed holde Bøn, som til hver Dag i Ugen brugelig er, det samme han og hver Dags Aften haver at efterkomme, naar Informationerne er til Ende“. Desuden skulde han prøve alle Kadetterne, om de vare hjemme i deres Kristendom. De, der ikke kunde gøre Rede for deres Saligheds Sager, skulde da yderligere modtage Undervisning af ham fire Timer om Ugen. Kadetternes Alder ved Antagelsen var højst forskellig, varierende fra 10 til over 20 Aar. Uddannelses­ siden var ligeledes højst forskellig. Kadetterne boede i Byen og mødte kun til Undervisning paa Holmen. Søe-Cadet-Akademiet var den første højere Skole i Danmark, hvor Modersmaalet kom til sin Ret. Paa Universitetet taltes paa den Tid kun Latin, det samme var Tilfældet i de lærde Skoler og paa Landkadetakademiet taltes lige til Gul db er g’s Tid kun Tysk, Paa Søkadetakademiet blev der lige fra dets Stiftelse ude­ lukkende undervist paa Dansk, ligesom ogsaa alle Ordrer og Skrivelser var danske. Mange gode Mænd er udgaaede fra Aka­ demiet, den berømteste af alle, der har slidt dettes Bænke, er ubestridt P e d e r W e s s e l, der blev Kadet den 11. Januar 1709 i en Alder af lidt over 18 Aar. Da Krigen var til Ende, var han Viceadmiral, medens enkelte Kadetter, der var optaget samme Aar som W e ss e l, endnu var Kadetter. S e h e ste d , der imidlertid var bleven Viceadmiral, afløstes den 7. December 1715 af Viceadmiral A. R o sen p a lm som Chef for Søkadetkorpset. I 1717 var der Planer om at opføre et Søkadetakademi paa Gammelholm. Det blev imidlertid ikke til noget paa Grund af Pengemangel. I 1725 paatænktes det at flytte Søkadetakademiet sammen med Landkadetterne, der havde Akademi i det G am le O p erahu s paa Hjørnet af Norgesgade (Bredgade) og Blancoga.de (Fredericiagade). Denne Flytning blev endelig besluttet i Novbr. 1727 og Indflytningen skete lige efter Nytaar 1728. Denne Sam­ menflytning med tildels fælles Undervisning for de 2 Slags Ka­ detter var ikke overensstemmende med Chefens, Viceadmiral R o se n p a lm s Ønske. Han gjorde i den Anledning gældende, at det var skadeligt at fjærne Søkadetterne fra Holmen, Model­ kammeret og Takkelloftet. Han slutter sin Indstilling, der ind- sendtes den 18. Novbr. 1827 med at udtale: „For Gud konstate­ rer jeg ej at kunne se andet end Kompagniets Ruin, om de tages fra Holmen og inddeles under de andre Mestre, som sandelig ej kan give dem den rette Information“. Følgen af hans Indstilling var, at han allerede 8 Dage senere modtog Ordre til at afgaa fra Stillingen som Chef for Søkadetkorpset. Han afløstes af Kom- mandørkaptain F r e d e r ik Hoppe, der atter efter kun 3 Maane- ders Forløb afløstes af Kaptainløjtnant G. F. le S a g e de F on te- nay. Efter at Greve F r e d e r ik D a n n e sk j o ld -S am sø e den 26. Marts 1735 havde faaet Overbestyrelsen af Søværnet, blev For­ holdene for Søkadetterne forbedrede. Først blev de 2 Kadetkorps adskilte fra hinanden, og den fælles Undervisning ophørte. Fra 1738 indførtes et særligt Kadetskib. I 1746 blev der paabegyndt en Bygning paa Gammelholm til Søkadetakademi (se Billede i

Supplement „Før og Nu“ 1924, Pag. 48). Inden Bygningen blev fuldført, blev der imidlertid taget anden Bestemmelse med den, og Søkadetterne blev foreløbig, hvor de var. I 1767 flyttede Landkadetterne til det nordostlige af Palæerne paa Amalienborg (det B r o ck d o r ff sk e), det senere F r e d e r ik den 8 d es P a læ . Søkadetterne fik nu G am le O p erah u s for sig selv. Her boede de saa indtil 1788, da det ved kgl. Resolution blev bestemt, at de 2 Akademier skulde bytte Plads, saaledes at Søkadetterne kom paa A m a lie n b o r g , og Landkadetterne i GI. Op e r a h u s. Paa den Tid var Kommandørkaptain J ø r g e n B a lth a s a r W in t e r f e ld t Chef for Korpset. Paa Amalienborg havde Søkadetakademiet sin bedste Periode, særlig medens H an s C h r istia n S n e e d o r ff var Chef fra 1797 til hans Død 1824. Fra denne Periode lever endnu mange Smaa- historier, der viser det udmærkede Kammeratskab, som f. Ex. følgende: Kadetterne blev holdt meget knapt med Brænde og frøs derfor Vinteraftenerne paa de store Læsesale. En af Kadet­ terne blev saa sendt ned for at stjæle Brænde i Brændekjælde- ren. Man mærkede, at der var Svind i Brændebeholdningen og en af Skoleofficererne stillede sig saa paa Lur for at fange den Skyldige. En Aften lykkedes det virkelig for Løjtnanten at træffe en Kadet i den mørke Kælder. Kadetten agerede imidlertid stum for ikke at røbe sig, og Løjtnanten gav ham — for at mærke ham — et Stød med den store Kjældernøgle i Panden. Næste Morgen stillede hele Korpset som sædvanlig til Morgenparade, alle Kadetter med en Bule i Panden. Kadetten, der den Aften hentede Brænde var — efter mundtlig Overlevering — M agnu s C h r istia n T h u lstr u p , f. 1808, død 1873 som kar. Kommandør. S n e e d o r ff havde megen Interesse for Svømning. Under en Svømmekonkurrence opflammede han Kadetterne ved at love Sejrherren, at han maatte udbede sig en Gunst af ham. Sejr­ herren, Kadet J en s L a u r its B a r fred , f. 1789, død som Kaptain, Toldinspektør og Generalkrigskommissær 1855, udbad sig derefter Tilladelse til at kysse Chefens smukke Datter B e tz y . Da Chefen ikke forinden havde stillet nogen Betingelse, blev Tilladelsen givet, dog med det Forbehold, at lignende Gunstbevisninger aldrig mere vilde blive tilladte. Paa A m a lie n b o r g blev Søkadetakademiet indtil April 1827, da Palæet blev afgivet til Bolig for P r in s C arl F r e d e r ik (se­ nere Frederik den 7de). Søkadetakademiet flyttede nu til Hjørnet af Norgesgade og Toldbodvej (nuværende Bredgade Nr. 68 ), som blev købt for 40,000 Rdl. Den kønne Gaard i Bredgade, som endnu ligger ret uforandret, blev opført i 1755 i Barokstil som Nabo til Frederiks Hospital. Den ejedes den Gang af Taxadeur C h r is tia n F r e d e r ic h Løwe. Grunden var lang og smal og strakte sig helt ud til Amaliegade, saaledes at der foruden Bygningerne blev Plads til en stor Gaard og Have i Grundens østlige Halvdel. Man faar et godt Begreb om Bygningen ved at se Taxation til Brandforsikring, og man ser ogsaa, at man dengang fik noget for Pengene. Løw e skriver den 24. Novbr. 1755, da Bygningerne nærmer sig deres Fuldførelse, til Brandassurance-Compagniet og anmoder om Taxation. Compagniet beordrer derefter Murmester J a cob S c h jø n n in g og Tømmermester P e d e r H a s lin g til at „begive sig til Velædle Hr. Taxadeur C h r istia n F r e d e r ic h L øw es paa Hjørnet af Norgesgade og ud til Toldbod Veyen be­ liggende Gaard under St. Annæ Øster Quarteer“ for at foretage Taxationen. Denne er saalydende: „1) Bygningen bestaar ud til Norges Gade af 7 Fag Grund Muur, og til Tolboe veyen af 5 Fag, Grund Muur til alle Sider. Byg­ ningen er 22 Al. dyb, 3 Etager høj, med Kælder under hele Huset, som er indrettet ud til Gaden til Leie Kielder eller viin- kielder, ind til Gaarden under samme Bygning er Kielder til Huusets Brug. Hovedmuuren midt i Huset er Grunn Muur. I den første Etage kommer ind Kiørsel fra Gaden af een Port med 2 de Porthammere over, derhend i samme første Etage er 4re loge­ menter og en stor Forstue, hvorudi er anlagt en Italiensk Trappe, som en nu ikke er færdig. I anden Etage er en stor Sal, 5 Kam­ mere og Forstue, hvor udi Liger for bemeldte Trappe, som ikke er færdig. I den 3die Etage er lige ledes som forbemeldte, Deer over er Loftet hvilket alt en nu ikke er færdig giort, nemlig ud og indvendig ikke af Pudset, og ingen Gulve lagt, men Plank- 154