S_FørOgNu_Supplement1

Nyt Pkt. 4) Et Tverhus af Grundmur til alle Sider, 2 Etager højt, 30 Alen langt, I 8 V 2 Alen dybt, den nederste Etage er ind­ rettet til Stald for 12 Heste, Staldkammer og 3 Remisser. Den anden Etage er opsat med en Del Skillerum, som endnu ikke er tilmuret oven over Loftet. Forsikringen sattes herved op til 14,500 rd. I November 1781 ønsker den daværende Ejer, Geheimeraad C h r istia n L u d v ig von S tem a n , at hans Gaard i St. Annæ Øster Quarter Matr. Nr. 71 J. J. yderligere forsikres til ialt 17500 Rd. I 1801, da Gaarden tilhører Etatsraad L u gg e, vurderes den til 29400 Rdl. og i 1820, da den tilhører General-Krigs-Commissær S ø e b ø tk e r , vurderes den til 58000 Rdl. Sølvværdi. I 1826 blev Byg­

M arm orkirken fra 1749 til 1772. Hans højkongelige Majestæt Kong Frederik den femte var pragt­ elskende, men ikke overdreven kunstforstandig. De skjønne Kun­ ster interesserede ham egentlig kun, for saa vidt de kunde tjene til at sprede Giands om hans Trone, og Kunstnerne satte han ikke større Pris paa, med mindre de var Udlændinge. Og dog var der i hans Tid mere Liv i Kunsten — og mellem Kunstnerne —, end man ved første Øjekast skulde tro, thi manglede allerhøjst- samme Monark end selv Inspiration, saa var han til Gjengæld omrin­ get af Folk, som ikke undlode allerunderdanigst at inspirere ham. Der var nu for Exempel det nys indstiftede højlovlige Skildrer-, Billedhugger- og Bygnings-Akademi, som egentlig mere var op­ rettet for at forherlige Kongedømmet af Guds Naade og den kongelige Majestæt end for at virke til Kunstens Trivsel. Dets Medlemmer tilhørte rigtig nok alle andre Nationer end den

danske, — de vare Tyskere, Svenske, Franskmænd, Eng­ lændere eller Kvasi- Englændere,— men de forstod alle til Hobe fortræffeligen at gjøre et svimlen­ de Antal om just ikke af Statuer, saa dog af Buster, Por- trætmedailloner og Reliefbilleder af hans Majestæt, at afskildre allerhøjst- samme i det uen­ delige paa Lærre­ det snart i fuldt Korpus, snart i Knæ­ stykke, snart i Brystbillede, at stikke Monarken i Kobber, male ham i Snusdaase-Minia- tur, skjære ham i Onyx eller Karneol, i Elfenben ellerPer- lemor, præge hans allernaadigste Aa- syn i Medailler og Skuepenge, — thi man var grumme loyal i de Dage, og saadan Loyalitet betalte sig i Reglen ganske godt, naar man varUdlænding. Saa var der end­ videre den talent­ fulde og alsidige Nürnberger M a r­ kus T u sch e r , som næsten var lige saa meget værd som et helt Akademi; han forstod at gjøre hans Majestæt det indlysende, at der snarest muligt burde rejses en Rytterstatue af allerhøjstsamme et Steds i Residens­

ningen, som før nævnt, købt til Sø- kadetakademi, og i April følgende Aar fandt Indflytnin­ gen Sted. I 1845 blev Ejen­ dommen forsikret for 70000 Rdl. 1863 rømmes Forhuset, lige efter at Kap- tainløjtnant R. C. M .Bruun havde af- fløst Orlogskaptain E du ard S u en so n som Chef. Da Kri­ gen saa brød ud, blev det tomme Forhus midlertidig indrettet til Laza- reth i Begyndelsen af 1864. Efter Kri­ gens Afslutning og Lazarethets Ned­ læggelse stod For­ huset atter tomt en Tid. Natten til den 11. Februar 1865 brændte imidlertid Borgerdydskolen i Bredgade, og Sko­ len, som fik Tilla­ delse til midlerti­ dig at benytte den tomme Bygning, rykkede ind i denne den 17. s. M. 1 1864 solgtes Ha­ ven for 5000 Rdl. til Gartner D a h l- berg. Akademiets

Frederikskirken, Jardins 1758 antagne Projekt. Det mørke Stykke er Ruinen i 1874.

staden, for Exempel paa det gamle Amalieborgs Emplacement. Ludvig den fjortendes Statua equestris knejsede jo stoltelig paa Place de Victoires i Paris. V.ar maaske ikke Frederik den femte nok saa stor og berømmelig en Monark som Ludvig den fjortende? Dernæst var der højtstaaende Officerer og Ingeniører og Byg- mestere, som K r ie g e r og T hu rah og E ig tv e d , og byggelystne Stormænd og byggelystne Rigmænd, som gjorde Kongen det be­ gribeligt, at hans Majestæt ved sit Bud allernaadigst burde frem­ trylle en hel ny By af Jorden, derude i det gamle Amalieborgs Have, paa den anden Side Hallandsaas. Og endelig var der Præster og gejstlige Personer nok, som be­ viste saa klart, som to og to er fire, at der i den af hans Maje­ stæt eventuelt skabte nye Del af Residensstaden Kjøbenhavn, — hvilket nye Kvarter naturligvis skulde bære hans Majestæts glo­ riøse Navn og kaldes Frederiksstaden, — burde rejses en ny og storladen Kirke til Guds og Kongens Ære, hvilken nye Kirke naturligvis burde bære Navnet Frederikskirken. Som man ser, manglede det ikke paa Inspirationer. Hans Maje­ stæt fandt, at Akademiet og de udenlandske Akademikere og Markus Tuscher og Ingeniørerne og Bygmestrene og Thurah og Eigtved og de byggelystne Stormænd og Præsterne og Bisperne alle til Hobe havde Ret. Og Kunstnerne og de fremmede Akademi­ professorer gave sig saa med fordoblet Iver til at poussere og modellere og male og støbe og gravere og hugge og ciselere og

Ejendom solgtes i Sommeren 1865 til Murmester L. P e te r s e n for 50,000 Rdl. Ved Skoleaarets Slutning i Sommeren 1865 rømmede Akademiet de midlertidige Lokaler i Side- og Tver- huset, hvorefter det husvilde Akademi foreløbig fandt Undervis­ ningslokale i Søartilleriets Kontorbygning paa Christiansholm, efter at denne Bygning havde faaet en Ombygning. Her forblev Akademiet indtil det under Navn af S ø o f f ic e r s s k o le n i 1869 flyttedes til Pigeskolen i Nyboder, der i den Anledning fik en kostbar Tilbygning. Det havde været billigere at bevare den gamle smukke Bygning, der i 1883 ses at være vurderet til 225,400 Kr. Bygningen blev ved Lov om Bygningsfredning af 12. Marts 1918 fredet under Fredningsklasse B. Vi bringer i det følgende en interessant Beskrivelse af Marmor­ kirkens Historie fra 1749, da N ic o la i E ig tv e d paabegyndte Piloteringen, til 1772, da S tr u e n s e standsede hele Foretagendet. Beskrivelsen er en Gengivelse af Dr. F. J. M e y e r ’s i 1883 ud­ komne Bog: „M a rm o rk irk en fra 1749 t i l 1772. Et B id r a g t i l d en d a n sk e K u n s th is to r ie “.

158