S_FørOgNu_Supplement1

Virk.Srt.r.fty»t i

Prospekt af København; Aar 1702. Efter et Broderi paa Rosenborg f-

gjorte af Generalqvartermester H o ffm a n n og approberede af Kongen. Der arbejdedes ufortrødent til Aarets Udgang og hele det følgende Aar; ved Forpælingen af Dokkens Sider assisterede O le Rømer, og alt syntes at være i god Gang, da der i de sidste

store Orlogsskib F r e d e r ic u s Q v a rtu s paa 110 Kanoner. — Etableringen af Værftet var i det væsentlige gennemført ved Niels Juel’s Død og Aarhundredets Udgang. Da Nyholm og Chri­ stianshavns Volds Forlængelse vare færdige, blev der slaaet en

hvilken Hovedadgangen til Holmen var, hvorved den ældre „Hol­ mens Laage“ altsaa bortfaldt. Denne Bygning stod uforandret

hverandre), der ikke vare dyrere end de tidligere. Af Mangel paa Mastetræer fuldførtes dog denne Ombygning først i den ny Konges Tid“. Den umiddelbare Følge af Anlæget paa Nyholm var, at nu

indtil den store Ildebrand Langs Holmens Kanals

i 1795. Bolværk opførtes 1738 det saakaldte „Hovedmagasin“, bestaaende af to lange grundmurede Fløje, som i en stump Vinkel stødte sammen og for­ enedes ved en mellem dem liggende Pavillon. Det hele dannede en sam­ menhængende Bygning paa 763 Fods Længde. Ved den store Ildebrand i 1795 ødelagdes Magasinets søndre Fløj og 171 Fod af den nordre Fløj, Resten reddedes. Nogle faa Aar efter Bran­ den byggedes det ødelagte op paany i to Etager med et afbrudt Tag. Pavillonen i Midten (den senere Stu­ denterforeningsbygning) havde 3 Eta­ ger og blev smykket med en Fronti­ spice og et lille Spir med en Neptuns- figur øverst. En Klokke i Spiret rin­ gede Holmens Alandskab til og fra Arbejde. Dette Bygningskompleks havde et ganske imponerende Ud­ seende, betragtet fra Gaden paa Kanalens modsatte Side. Gammelholms øvrige Terrain var efterhaanden stærkt bebygget. Ved Siden af Generalkommissariatsbyg­ ningen, ligeledes med Facade mod

Dage af November 1682 skete et Gennembrud, saa at Dokken fyldtes med Vand. Grunden hertil var ikke blot Kilder i Dokkens Bund og Sider, men fornemmelig en mangelfuld Kon­ struktion af Slusen. I fem Aar hen- laa Foretagendet nu i denne Tilstand, indtil Planen genoptoges i 1687. Tre Aar efter opgaves imidlertid det Hele; Dæmningen foran Indløbet op­ toges, og Bassinet blev anvendt som et almindeligt Havnebassin. Man nøjedes med en af Admiral Span op­ funden Flydedok, som ifølge Christian V’s Dagbøger blev færdig den 10. November 1691. I Større Stræde ligeoverfor de gamle Skipperboder opførtes i 1704 den an­ selige „Generalkommisariatsbygning“ paa en Grund, hvor der tidligere havde ligget to mindre Huse for Admiralite­ tet og Landetatens Generalkommis­ sariat. I den ny Gaard holdt begge Kollegier deres Forsamlinger i hele F r e d e r ik I V ’s Tid. Midt paa Byg­ ningen fandtes en stor Port, gennem

smuk Medaille, paa hvis Revers Toldboden, Ka­ stellet, en Del af Havnen, Flaadens Leje og Nyholm sés. Bremerholm eller G amm el­ holm , en Be­ nævnelse, der som Modsæt­ ning til Ny­ holm nu blev almindelig, var jo fremdeles Hovedværftet. Her foretoges efterhaanden omfattende Nybygninger

alle Flaadens Skibe paa en­ kelte Undtagel­ ser nær efter den Tid bleve byggede i Kjø- benhavn, Fa- brikmester- posten oprette­ des, Officerer sendtes til Ud­ landet for at studere Skibs­ byggeriet, og en særlig dansk Skibsbygnings­ kunst udvikle­ des. Skibsbygge­ riet paa det ny Værft gik nu

Medaille over Københavns Havn. Slaaet i A nledning af Anlæget af Nyholm og Christianshavns Volds Forlængelse.

efter J u d ic h æ r ’s Ansættelse rask fra Haanden, 1693 sattes Orlogsskibet N e ld e b la d e t paa 52 Kanoner i Vandet, 1695 D r o n n in g L o v isa paa 78 Kanoner, 1696 P r in s K arl og P r in s V ilh e lm , hver paa 54 Kanoner, 1697 P r in s C h r istia n og P r in s e s s e S o fie H e d e v ig , hver paa 76 Kanoner og 1699 det

og Anlæg. Christian IV’s Plan til Anlæget af en Dok blev genoptagen, Resultatet blev dog ligesaa uheldigt som før. Tæt ved Reberbanens Sydside, altsaa omtrent hvor Tordenskjoldsgade nu udmunder i Havnegade, paabegyndtes Udgravningen i April 1681, efter at de fornødne Tegninger, Overslag og Forarbejder vare

Kong Frederik IV. 1699—1730. 13

12