S_FørOgNu_Supplement1

i 4de Mars 1758, at der, mod Betaling, af Beholdningen maatte leveres 64000 store Flensburger Mursten til Entreprenør Philip de L a n g e , der anvendte dem til Udbedring af det den 4de December 1754 indtil Murene nedbrændte Schackske Palais paa Amalieborg, — det varede imidlertid syv lange og syv brede med Betalingen, da den nævnte Entreprenør trods det aristokratiske „de" foran sit Navn ingen Penge havde at betale m ed—; i 1760 blev der, uden Betaling, naturligvis, afgivet norsk Marmor til R y t te r s t a tu e n p a a A m a lie b o r g , og en Del, for Betaling, naturligvis, til Billed­ huggeren S ta n le y ; ved kongelig Resolution af 4de December 1762 skænkedes der fire Tusende Mursten til F o u r n ie r s Porcellæns- fabrik; 1768 og følgende Aar skænkedes der en Del Marmor til hans kongelige Højhed Kronprinsens Slot F r y d e n lu n d , hvor det af Hofstenhugger Pfeiffer forarbejdedes til Havevaser; 1764 leve­ redes der 230 Kubikfod norsk Marmor til Wiedewelt og de føl­ gende Aar endnu langt mere, at anvende i F r e d e n sb o r g Slots­ have; 1766 afgaves der 3024 Kubikfod hvidt og gult norsk Mar-

Og da saaledes Totaludgiften i det nævnte Tidsrum, som man l vil have set, udgjorde 160444 Rd. 45 Sk. K., og Monsieur Esmarchs Bøger i samme Tidsrum kun kunde opvise en Indtægt af 158526 Rd. 68 Sk., saa ser man, at der allerede nu, da man næppe var naaet ud over den første Begyndelse, arbejdedes med en betydelig Underbalance. Det varslede ikke godt for Fremtiden. At der til Kirkebygningen, som endnu ikke havde hævet sig op fra Grunden til Jordens Overflade, allerede var medgaaet saa overvættes mange Mursten — halvsyvende Million —, var ikke saa underligt. Mere end en af de store Herrer, som byggede Paladser paa den nye Frederiksplads, havde — med aliernaadigst Tilladelse, naturligvis, — efter en særdeles rundelig Maalestok brugt af hans Majestæts Steen. Grev M o ltk e , Kongens almæg­ tige Yndling, havde saaledes i Aarene 1751—1754 af Kirkebyg­ ningens Materialier brugt to Millioner 27 Tusinde 675 store Flens­ borger Mursten, — mere end Halvdelen af hele den daværende Beholdning —, til Opførelsen af sit Palais paa Amalienborg, —

Marmorkirken og Marmorpladsen, Aar 1838. Efter Malert af Th. Læssøe.

mor til nys nævnte Stenhugger Pheiffer „til Miilesteenes Forfær- digelse udi Slesvig og Holsteen“ og de følgende Aar endnu meget mere; ligeledes i 1766 i Følge Jardins Ordre 164 Kubikfod Mar­ mor til samme Hofstenhugger Pfeiffer for at forfærdige to Lig­ kister til Overkammerherre R e v e n tlo w , 594 Kubikfod til Ge- heimeraad Bernstorffs Lystslot ved Gjentofte, som opførtes af Jardin selv, til Stanley 576 Kubikfod, til den højst uheldige Billedhugger Grund 1273 Kubikfod, hvoraf han gjorde sin store, heldigvis nu forsvundne Gruppe „Merkur og Argus“, om hvilken den samtidige Ramdohr siger, at den „ist alles was man elendes sehen kann“; 1767, 1768 og 1769 atter til Milepæle i Slesvig og Holsten; 1770 en uhyre Masse til F r y d e n lu n d , hvor der deraf forfærdigedes ni Kaminer, — man ved hvor luxuøst disse vare ud­ styrede i Rokokotiden, — og byggedes et af de den Gang saa yndede Marmorbade, til F r e d e r ik s b e r g Slot, hvor der gjordes tre Kaminer, tre Kaminbænke og to „Ovne“, og til K r istia n s- bo rg til en Kamin. Og da man var naaet saa langt frem i Tiden, trængte man hverken til Marmor eller Mursten eller Sandsten mere, man kunde gjerne have solgt Resten af den tilstedeværende Beholdning med, — og det gjorde man ogsaa —, thi da var man til Ende med Byggeriet, men ikke med Bygningen. Vi have glemt at berette, i det vi nedskrev foranstaaende lange og vist nok meget kedelige Liste over de fra Kirkebygningens Beholdninger til uvedkommende Brug udleverede Materialier, at

hvortil han ogsaa havde faaet Grunden frit, — og disse 2027675 Mursten repræsenterede en Kapital af 13517 Rd. 80 Sk. Kourant, — 80,000 til 90,000 Kroner, — hvilken lille Bagatel han lod sin kongelige Ven skænke sig (Resolution af 11. November 1754). Rigtignok var Moltke Overdirektør for Kirkebygningen; han maatte jo som saadan ogsaa have sine smaa Emolumenter af samme, og det var rimeligvis ogsaa derfor, at han lod mange andre til Op­ førelsen af hans Palais nødvendige Materialier udlosse ved Kvæst­ husets Kran og transportere til sin Byggeplads uden at betale en Skilling hverken for Brugen af Kranen eller Transporten af Ma­ terialerne. De til Kirkebygningen destinerede Materialier maatte der derimod betales baade Kranpenge og Transportomkostninger for. Hr. B r o c k d o r ff, der til Opførelsen af sit ligeledes paa Amalieborg liggende Palais havde brugt 130000 af Kongens Mur­ sten, maatte derimod betale Monarken disse med klingende Mønt. Men han var jo heller ikke hans Majestæts Yndling som Moltke. Ogsaa andet Steds hen vandrede, baade før og efter 1756, større og mindre Partier af de til Kirkens Opførelse anskaffede Byg- ningsæmner. Til det H o lste in slv e Palais paa Kongens Nytorv afgaves der en betydelig Del hugne bornholmske Sandsten, til R o sen b o r g S lo t ligesaa, hvor Fortling just havde Brug for dem; i 1758 afgaves der, mod Betaling, Sten til F r e d e r ik s H o s p ita l og den b o ta n is k e H a v es Bygninger og Mure som og til F re­ d en sb o r g S lo t, i 1759 tillodes det ved kongelig Resolution af

166