S_FørOgNu_Supplement1

Men skjøndt Stenhuggerne arbejdede ved Lygteskin i de mørke Vinteraftener, har Jardin dog aabenbart ikke havt overvættes stort Hastværk. Hvorfor skulde han ogsaa have Hastværk? Han havde det jo godt og hans Broder ligesaa, de havde jo begge to -— i sex Aar i det mindste — mere end rundelige Gager; satte man Kraft paa Ar­ bejdet, vilde man maaske være færdig med det hele, længe før man behøvede det; saa vilde man ikke længere være nødvendig, vilde maaske blive ganske overflødig, hans Majestæt vilde udtale sin allerhøjeste „ Contentement “ med det fuldendte Værk, men man vilde alligevel blive afskediget, mulig med et ræsonnabelt Extra- gratiale, og saa vilde man miste sin aarlige Løn af 24000 Kroner, og meget andet, medens man derimod, naar man gik frem med værdig og grundig Langsomhed, endnu i en Række af Aar vilde kunne nyde bemeldte Løn. Desuden havde Jardin meget andet at bestille foruden at bygge paa Marmorkirken: han opførte, som fortalt, det Bernstorffske Lystslot ved Gjentofte, han byggede det gule Palais i Amaliegade, han omdannede Thotts Palais paa Kon­ gens Nytorv, han var i „intendant des båtimens“ eller Intendant over de kongelige Slotte, et Embede, der ogsaa medførte adskil­ lige smaa Agréments, — fra September 1759 til Oktober 1761, altsaa i tretten Maaneder, fik han saaledes som Godtgjørelse for Rejseudgifter til Jægersborg, Fredensborg og Frydenlund udbetalt 218 Rd. Kour. ( = c. 1300 Kroner)—, han omdannede Fredensborg Slotshave, han afsluttede i sin Egenskab af Bygningsintendant Kontrakter med de trindt omkring paa Slottene for kongelig Regning arbejdende Haandværkere og Kunstnere, — som i 1763 med Zuber og Grund om to runde Lysthuse „von Lattenwerk“ paa Fredensborg, 1768 med den yngre S ta n le y om Dronning Lovises Monument i Roskilde, 1769 med W ie d e w e lt om Frederik den femtes Monument samme Steds, o. s. v. — og endelig var han jo ogsaa Professor ved Kunstakademiet, hvor man rigtignok ikke mærkede synderlig hverken til ham eller hans Broder. Hvad der tydeligst vidnede om, at det var Jardin, der var den ledende, og at man arbejdede efter en ny Plan ude paa Kirke­ pladsen, det var tilforladelig Udgifterne, som det store Bygge­ foretagende medførte. Fra den 1 April 1756, da Jardin overtog Ledelsen af Arbejdet, og til Udgangen af December 1757, altsaa i syv Fjerdingaar havde Kassereren Esmarch til Bestridelsen af Udgifterne modtaget i alt 78000 Rd. Kurant, men i samme Tids­ rum havde Udgifterne andraget 81061 Rd. 27 Sk. Kur. (omtrent en halv Million Kroner). Til arbejdende Soldater og Haandlan- gere var der udbetalt 5525 Rd. 27 Sk. Kur., til Tilskadekomne 50 Rd., til Bornholmske Sandsten, hvoraf man bestandig havde et stort Oplag, 3586 Rd. 56 Sk. o. s. v. Broderparten af Udgifterne faldt imidlertid paa Marmoret. Fra 1750 til Begyndelsen af 1756, altsaa i fem Aar, havde Fortling, Eigtved og dennes Enke leveret i alt 68980 Kubikfod hvid og gul norsk Marmor til en Værdi af 65277 Rd. 76 Sk. Kurant (nu henved fire hundrede tusende Kroner); fra 1 April 1756 til Udgangen af 1757, altsaa i syv Fjerdingaar, betaltes der for leveret Marmor 44084 Rd. 24’/s Sk. Kurant plus et tusende Rd. Kur. i Erstatning for lidt Søskade; i 1758, som maa have været et sjældent godt Aar, androg Totaludgiften kun 42224 Rd. 38'/« Sk.; der udbetaltes til kommanderede Mand­ skaber 2752 Rd. 54 Sk., for Marmor 17374 Rd. 49 Sk. plus 1850 Rd. for Søskade. Som man ser, var det ikke Smaasummer, det drejede sig om, og det blev ikke bedre siden, hvad vi til sin Tid skal melde om. Ved kongelig Resolution af 2 August 1756 ansattes paa Jardins Forlangende kongelig Fuldmægtig og Skriver Johan Michael P o e h n , efter at have aflagt Troskabsed, som Fuldmægtig og Skriver hos Bygmesteren ved Marmorkirken. Poehn skulde nyde en aarlig Løn af 250 Rd. Kurant foruden fri Brændsel og Bolig i et af de smaa Huse, som laa paa Byggepladsen. Denne naaede lige fra Store Kongensgade ud til Norgesgade og bar nogle Smaa- huse, Hytter og Skure, saaledes Bygningsforvalteren B lo c k s Vaaningshus ud mod Store Kongensgade, tretten Fag Bindings­ værk, Kjælder og Sal, tvende andre smaa Huse, det store Sten­ huggerværksted, Slibehytten, Tovværkskuret, et Par Materialskure og en Hytte, hvori „Lieutenanten havde sit Contoir“. Løjtnanten i Kontoret var vor gamle Ven A gr i c o la , der havde Opsyn med de arbejdende Musketerer; da han i samme Egenskab blev for­ flyttet til Fredensborg, hvor store Arbejder forestod, afløstes han paa Kirkepladsen af en anden Løjtnant, C. J. K la b a , eller v. Klaba, som han stoltelig underskriver. Ved det Lag 1765 opførtes der derhos paa Pladsen et storladent Billedhuggerværksted, 45 Alen langt, elleve Alen bredt, ni Alen højt, hvor ventelig Billedhuggerne S t a n le y , M ou lin og C an ch y — om hvilke mere siden — have arbejdet. Ogsaa stod endnu i nogle Aar paa Byggepladsen en Levning af Prinsesse Charlottes gamle Haveherlighed, et langt „Gewåchshausz«, hvoraf den ene Halvdel var indrettet til et Contor for „Bygmestrene Jardin“. Imidlertid gik Tiden, den ene Dag, den ene Uge, den ene Maaned, det ene Aar efter det andet, og hans Majestæt, som allerede havde depenseret saa mange hundrede tusender paa sin Kirkebygning, begyndte at blive lidt utaalmodig over, at denne ikke vilde hæve sig videre op af Grunden. Men Jardin vidste at stille Monarken tilfreds for en Stund. Han foreslog Kirkebygnings- Kommissionen at lade gjøre en ziirlig forarbejdet T ræm od el af Kirken i dens eventuelle Fuldendelse og præsentere Monarken samme. Kommissionen gjorde Forslag desangaaende til hans Maje­ stæt, og denne resolverede den 2 September 1758, at man aller­ underdanigst havde at præsentere allerhøjstsamme en saadan Model. Denne Model, som blev forfærdiget af en „Cabinetssned-

ker“ L ehm ann med Assistance af Snedker Liitken, kom efter Pontoppidan siden til Charlotteborg Slot, men, efter Haubers Kjøbenhavns Beskrivelse, henstod den i 1783 i et af Prinsesse Lovise Avgustas Værelser i Slotskirkebygningen ved Kristiansborg. Det maa have været en grumme stor og grumme kunstfærdig gjort Model, den. thi Lehmann fik den i Følge Kontrakt mellem ham og Jardin af 21de Juni 1758, — man ser, at Jardin var saa sikker paa sin Monark, at han ikke havde afventet allerhøjst- samines Godkjendelse af lians Forslag og af Kommissionens Ind­ stilling, — betalt med fire tusende Daler Kurant, og den 31 Juli 1761 betaltes der en klækkelig Sum for det Brænde, der var brugt „udi 24 Uger og 1 Dag fra Morgen til Aften“ af „Mahlerne der Arbeydede ved Lacquir og Forgyldningen paa Modellen til dend ny Friderichs Kirche“. Hvilket Monstrum af en Model maa ikke denne have været, siden flere Malere i fire og tyve Uger og én Dag arbejdede fra Morgen tidlig til Aften silde blot for at udføre Lakering og For­ gyldning paa den! Det var Professor P i lo og hans Lærlinge, som malede denne Model. Pilo forlangte for dette Stykke Arbejde ikke mindre end ni hundrede Daler ( = 5400 Kroner), men opnaaede dog kun at faa syv hundrede Daler, — og det synes jo ogsaa at være en ganske ræsonnabel Betaling. De til Modellen nødvendige Billedhuggerarbejder, om hvilke mere siden, udførtes af Wiedewelt, der ved kongelig Resolution af 19 Januar 1760 fik dette Arbejde betalt med 200 Daler. Altsaa for en Model alene fem tusende Daler ( = 30000 Kroner)! Det var, hvad et helt stort Vaaningshus i en af Byens Hoved­ gader kostede. Med Jardins Tilladelse lod Pontoppidan denne Model aftegne af J en s B an g , siden Borgmester i Kjøbenhavn og — paa Ansøg­ ning af ham selv (!) — Æresmedlem af Akademiet, og Tegningen stikke i Kobber af Jon as H aa s, hvilket Stik man kan se i anden Tone af den danske Atlas. Det var ganske almindeligt den Gang, at man præsenterede hans Majestæt saadanne — skjønt ikke saa dyre — Modeller af Kunstværker og Bygninger, med hvis Fuldendelse det trak Mo­ narken lovlig længe ud. Saaledes lod Jardin nysnævnte Snedker Liitken gjøre en Model af Fredensborg Slotshave, saaledes som den efter fuldendt Omdannelse vilde „præsentere sig“; Eigtved lod i 1750 ved Snedker B a ls, „Skildrer“ (det vil sige: Kunstmaler) B ru lm og Billedhugger G erck en forfærdige fire Modeller af de fire Palæer paa Amalieborg; en Model af Heststatuen, som skulde rejses samme Steds, blev ligeledes gjort paa Eigtveds Foranstalt­ ning og præsenteret Monarken. Og hvor mange Modeller, baade store og smaa, af samme Monument Saly har havt den Ære at forevise for Kongen, er ikke godt at vide. Da hans Majestæt efter nogen Tids Forløb paany gav til Tegn paa Utaalmodighed, satte Jardin igjennem, at det tillodes ham at lade sine Bygningstegninger stikke i Kobber — paa kongelig Be­ kostning, naturligvis, —- fem store Blade: Kirkens Grundplaner, Gjennemsnit, Opstalt og et perspektivisk Billede af den — even­ tuelt — fuldendte Kirke og dens Omgivelser Disse Stik ere ud­ førte af la Gardette, Patte, Georg Erdmann Rosenberg, en af Jardins Tegnere, og af Jardin selv, som ikke var nogen uhabil Kobberstikker. De forøgedes siden med nogle andre Stik efter Jardinske Kompositioner; Plancherne 4, 6, 9, 11 og 12 fuldførtes i Frederik den femtes Tid og præsenteredes denne Monark, til hvem ogsaa Værket dediceredes; de øvrige Plancher bleve først færdige i 1769, altsaa tre Aar efter Monarkens Død. Værket ud­ kom, ledsaget af en kort orienterende Text, under Titelen: Plans , coupés & elevations de VEglise Royale de Frédéric V Par N. H. Jardin, Architecte du Roi, Intendant des båtimens de S. M. Copenh. 1765. gr. fol. Man behøver ikke at være meget inde i Kunsten i Almindelig­ hed og i Kobberstikkunsten i Særdeleshed for at indse, at Til­ vejebringelsen af dette Kobberværk har paaført deres Majestæter Kong Frederik den femtes og Kong Kristian den syvendes Par­ tikulærkasser en ganske artig Udgift. Men — saa var Jardins Værk jo ogsaa fuld færdig og udødeliggjort — paa Papiret. Og maaske han allerede den Gang har havt en Anelse om, at videre kom det ikke. Men — vi begaa saa mange og store Brud paa den kronologiske Orden, at vi maa bede vor venlige Læser om Tilgivelse derfor. Det har ikke godt kunnet være andet, og med vor gode Villie er det tilforladelig ikke sket. Vi vende nu tilbage til vor Beretning om, hvad der passerede ved Kirkebygningen i Herrens Aar 1758 og følgende. Allerede i 1757 havde man indledet Underhandlinger med Le­ verandørerne om at præstere de til Piller og Søjler eventuelt nødvendige „Cilindrische“ Marmorblokke. Da disse imidlertid skulde modtage deres cylindriske Skikkelse i selve Bruddet. vare Leve­ randørerne ikke i Stand til at kunne levere dem til samme Pris pr. Kubikfod, som der ydedes for hver Kubikfod kvadratisk Maal. Efter adskillige Forhandlinger indstillede Bygnings-Kommissionen under 25 November 1757 til Kongen, om der for cylindriske Blokke maatte ydes en Betaling af én Rd. Kurant pr. Kubikfod, — medens Prisen pr. Kubikfod kvadralsk Maal kun var 76 Sk. — og denne indstilling approberedes af Kongen den 21 Januar 1758. Men, som man let kan tænke sig: Leverandørerne, hvem man ikke kunde undvære, og hvem hans Majestæt havde givet en af sine allernaadigste Fingre, vilde nu, som det plejer at gaa, have den hele Haand og fremkom med nye Ønsker og Forlangender.

175