S_FørOgNu_Supplement1

til Støberiet paa Giethuset, hvor hans Majestæts Rytterstatue allerunderdanigst blev forfærdiget, betaltes 11899 Rd. 2 Mk. 14 Sk. ( = to og halvfjerdsindstyve tusende Kroner), — at Broncestøberen Pierre Gor for støbt Jærn til bemeldte Hest paa Amalieborg, — hvilken Hest vel at mærke er af Bronce og ikke af støbt Jærn, — lod sig udbetale 48242 Rd. ( = to hundrede og halvfemsindstyve tusende Kroner), — at samme Monsieur Gor i Godtgjørelse for Rejsen fra Paris til Kjøbenhavn fik udbetalt 4896 Rd. 4 Mk. ( = tredive tusende Kroner). Man skar brede Remme af det taal- modige Folks — in casu det asiatiske Kompagnis — Ryg den Gang! Det var, som vi have set, Frembringelser af den h ø je r e K u n st: statuariske Arbejder og Relieffer, man ventede sig fra Wiedewelts Haand; hvad D e k o r a tio n s a r b e jd e r til Kirkebyg­ ningen angaar: hele og halve Kapitæler, Rosetter o. lign., da tyede man desangaaende til andre Billedhuggere. Der var ikke mange at vælgeimellem. Først var der den gamle Simon Stanleys Søn, Karl Frederik S ta n le y , siden Pro­ fessor ved Kunstakademiet. I 1768 sluttede Jardin Kontrakt med denne om at gjøre ti korinthiske Søjlekapitæleraf Marmor til Hovedportalen ud mod Torvet i Frederiksstaden (O: Amalieborg Plads); de skulde koste ialt 6600 Rd. Kur. Stanley gjorde først de to Kapitæler „an den beyden Einziehungs W inkel“ og de to Hjørnekapitæler; sidst kom Touren til Portalens sex fritstaaende hele Kapitæler, som kostede otte hundrede Rd. Kurant Stykket. I 1767, 1769 og 1770 gjorde Stanley derhos henholdsvis fire, en og to Rosetter af norsk Marmor til Buer samme Steds. Endvidere var der to franske Billedhuggere, M o u lin og C an ch y , som rimeligvis vare indvandrede hertil i Salys eller Jardins Følge, og som ogsaa udførte forskjellige Dekorationsarbejder til Fredens­ borg. Ogsaa disse bleve satte i Arbejde ved Marmorkirken. Moulin gjorde i 1765 otte Marmorrosetter til „Buerne udi Hoved- Dørren i Kirkebygningen“ og fire andre til de tvende andre Buer ved samme Indgang, og disse Rosetter „bleve fortsatte“ (t>: opsatte) „udi Kirke-Bygningens Hoved Portal og de andre Buer“. I det følgende Aar gjorde samme Kunstner ni nye Rosetter „til Buerne eller Årenderne i Bygningen“, og af disse ni bleve de otte „for­ satte“. Canchy udførte lignende Dekorationsværk. Man prøvede sig i øvrigt, som det sig hør og bør, frem; der blev gjort baade Prøverosetter af Gibs og Kapitælmodeller af Træ og Gibs, — som alt naturligvis aparte betaltes, ja Canchy maatte endog forfærdige „een Afteigning af eet Corintisk Capitel. paa eet Teigne eller Ridse Brett“, hvilken "Tegning naturligvis ligeledes betaltes aparte. Om Moulins og Canchys senere Liv og Tildragelser have vi intet forefundet at berette; formodentlig have de forladt Dan­ mark sammen med deres Landsmænd Saly, Jardin, Journet, Beau- valet o. a., som droge bort, da de gyldne Tider her hjemme vare forbi, og der i Struensees Tid blev indført større Orden og Øko­ nomi med Hoffets og Landets Penge. Wiedewelts sørgelige Skæbne er bekjendt. Hvad Stanley angaar, da opnaaede han en høj Alder; han henlevede sine sidste Aar i Nød og Elendighed; som højt- bedaget Olding gik han, som Werlauff melder, omkring til Venner og Bekjendte og — tiggede. Han døde i 1813. I 1763, 1764 og 1765 leveredes der henholdsvis 24593, 8654 og 21215 Kubikfod hvidt og gult norsk Marmor; Arbejdet skred fremad, men som sædvanligt uden at man i nogen Maade for­ hastede sig. Stilladserne, og altsaa vel sagtens ogsaa Murene, voxede noget i Højde og Længde, det tidligere berørte Billed- huggerværksted opførtes paa Byggepladsen, der forfærdigedes en Model til en Kirketrappe, der gjordes Kapitæler og Roser baade af Træ og af Gibs og af Marmor, og da Moulins nys omtalte tolv Marmorrosetter i 1765 bleve opsatte i Hovedportalen, ses det alt­ saa, at denne allerede den Gang har været saa temmelig vidt fremme. Men, efter Pontoppidans tidligere anførte Vidnesbyrd naaede dog endnu i 1764 Mure og Piller kun femten „Alne“ op over Grunden, og det trods de „nogle hundrede Stenhuggeres, Håndlangeres og Muurmæsteres Hænder, der vare i Arbeyd“, til­ med „under Opsigt af den Kongl. Bygnings Directeur Monsr. Jar­ din, en Mand, som i sin Kunst kiendes for een af de aller stør­ ste“. Trods de nogle hundrede Arbejdere, trods den kongelige Bygningsdirektør Monsr. Jardin og hans Kunst var der endnu langt, grumme langt, skrækindjagende langt tilbage. Og dog havde man nu bygget i femten Aar og udgivet langt over en halv Million Rd. Kurant (tre Millioner Kroner)! Det var til at fortvivle over! I Stedet for at sætte større Arbejdskraft paa, gjorde man just det modsatte, og nogle Aar efter meldes der, at de nævnte „nogle hundrede“ Haandværkere og Haandlangere vare reducerede til et halvt hundrede Stykker. At Arbejdet saa ikke skred hurtigere frem end før, er indlysende. I Januar 1766 afgik hans Majestæt Kong F r e d e r ik den fem te ved Døden uden at have set det store Værk fuldendt. K r istia n den s y v e n d e s Tronbestigelse gjorde ingen væsentlig Forandring i Forholdene; den Tid var endnu ikke kommen, hvor man ret fik Øjnene op for, hvor meget man havde udgivet, og hvor lidet der i Grunden var ydet derfor. I 1766, 1767, 1768 og 1769 leveredes der henholdsvis 23381, 9960, 6348 og 8021 Kubikfod Marmor, og — for at komme til Ende med Beretningen om disse Leverancer — i 1770 og 1771 henholdsvis 7013 og 4274 Kubikfod. Dermed ophørte Tilførselen af Marmor: Jardins Herredømme var til Ende og Byggeriet opgivet som haabløst. Man var nemlig efterhaanden bleven mere og mere betænkelig ved denne Kirkebygning, der lod til aldrig at ville komme til Afslutning og syntes at ville opsluge alle Perus Rigdomme; man var ikke paa langt nær halvt færdig endnu, og dog havde man

allerede bygget i tyve Aar og udgivet den uhyre Sum af henved 800,000 Rd. Kurant (4 Millioner 800,000 Kroner)! „Det er endnu kun Bagateller,“ hed det sig derhos; „med den nuværende Arbejdskraft af halvhundrede Mand vil det vare syv og tyve Aar endnu, inden den egentlige Bygning vil være fix og færdig, og saa har man endda kun de nøgne Mure; men inden dens fuldstændige ydre og indre Udsmykning vil være til Ende bragt, vil der hengaa et helt Aarhundrede, og det vil endda kun kunne naas, naar der aarlig anvendes mindst tyve tusende Rd. Kurant til dette Værk!“ Om det har været Jardin selv, der har ladet disse trøstesløse Ytringer falde, maa vi lade staa hen. Men saaledes ræsonnerede man den Gang mellem Mand og Mand, ogsaa i Regeringskredsene. En Generation havde allerede med Længsel ventet paa at se dette Tempel fuldendt, tr e Generationer endnu skulde altsaa bortdø, den ene efter den anden, ligeledes uden at have opnaaet dette, og først en fem te Generation skulde det forundes at love og prise Gud i hans Majestæt Kong Frederik den femtes Kirke! Og hvad Depensen angaar: et hundrede Aar, hvert medførende en Udgift af mindst tyve tusende Rd. Kurant, Facit: to Millioner Rd., og hertil lagt de otte hundrede tusende Daler, Bygningen allerede havde kostet, Summa Summarum: 2,800,000 Rd. Kurant (c. sexten Millioner otte hundrede tusende Kroner i vore Penge). Meget trøsteligt! Skulde man være meget nøjagtig, maatte man egentlig til oven- staaende svimlende Sum lægge de tusender, som Brødrene Jardin i deres Virketid havde kostet Landet, en sex til syv tusende Rd. Kurant aarlig. Saa vilde Facitet blive korrektere, men ogsaa endnu mere skrækindjagende. Men heldigvis lakkede det ad Enden med denne vanvittige og uforsvarlige Ødselhed, dobbelt uforsvarlig, naar der henses til det utidige og usømmelige Kniberi, der udvistes i andre Retninger, selv imod de prisværdigste og almennyttigste Institutioner, som Kunstakademiet, der til alle sine mangfoldige Udgiftsposter, til Lønninger for Professorer og Lærere, til Diplomer og Patenter, til Præmier og Stipendier, til Samlingernes Vedligeholdelse og Forøgelse, til Modeller og Undervisningsapparater, til Brændsel og Lysning — og til de i de Dage sørgelig hyppige Illuminationer af Charlotteborg Slot, der saa godt som rent ud paabødes, saa snart der i de kongelige og prinselige Familier forefaldt det aller­ mindste extra ordinem, — til Bygningers og Inventariers Udbed­ ring, til Skatter og Afgifter, til Kontorhold og Sekretærløn, til hele det tjenende Personale osv. osv. ikke paa langt nær havde saa meget aarlig som Broncestøberen Gor havde faaet udbetalt til sin Rejse fra Paris til Kjøbenhavn, eller som den ældre Jardin nød i aarlig Gage, — ogsaa i 1768, skjønt han det Aar var borte fra Danmark og fra sin Byggeplads i hele otte Maaneder, paa en Lystrejse i Frankrig, Holland og England. For Aaret 1770 forlangte Jardin en Sum af 23729 Rd. 1 Mk. 14 Sk. Kurant, hvilken paa Moltkes Indstilling approberedes af Kongen den 6. April s. A. Men det var ogsaa den sidste store Udgift. Kristian den syvende havde ved sin Hjemkomst fra sin noksom bekjendte Udenlandsrejse medbragt en vistnok højst nødvendig Livlæge, S tr u e n s e e . Denne naaede hurtigt stor Magt og Ind­ flydelse og blev tilsidst, som det er Gud og Hvermand bekjendt, Gehejmekabinetsminister. Som Minister lagde Struensee navnlig Vægt paa at indføre Økonomi i Stats- og Hofhusholdningen, hvad der kun var altfor paatrængende nødvendigt. Skjønt ikke alle de af ham indførte Besparelser fortjene Bifald, maa man dog fuld­ stændig billige de fleste af disse og ikke mindst, at han gjorde Ende paa den taabelige og forargelige Udøsning af enorme Penge­ summer til Marmorkirkens Opførelse. Struensee lod Kong Kristian den syvende den 9de November 1770 udstede en Resolution, som gjennem Gehejmeraad Moltke blev til­ stillet Bygnings-Kommissionen, og hvori der paabødes som følger: „Es soll mit dem Bau der neuen Friederichs Kirche nur bis Ausgang diesen Monats fortgefahren, selbiger aber von der Zeit an, und bis auf anderweite allergnädigste Verfügung völlig aus­ gesetzt werden.“ Derhos udgik der kongelig Ordre til Bygmesteren Jardin om allerunderdanigst at indberette, hvad der af Marmor og born­ holmsk Sten var i Behold paa Byggepladsen. Jardins Erklæring desangaaende er af 26. November 1770; det fremgaar af den, at der af de nævnte Bygningsæmner fandtes paa Pladsen: 37079 Kubikfod 586 Kubiktommer Marmor i ordinære Blokke å 4 Mk. 12 Sk. pr. Kubikf. 29354 Rd. 2Mk. 12 Sk.K. 12482 Kubikfod 1040 Kubiktommer Maal- Stykker å 1 Rd . . 12482 — 3 — 8 — 41837 Rd.„ Mk. 4 Sk.K.

fra hvilken Sum maatte drages Værdien af de for det næste Aar (177.1) leverede, men endnu ikke betalte 2009 Kubikfod 1219 Ku biktommer ord. Blokke 2066 Rd. „ Mk. „ Sk. og 1050 Kbf. 70 Kbtm. M aalblokke................. 1050 — „ — 4 —

----------------------- 3116 — „ — 4 — altsaa i Behold til en Værdi af 38721 Rd.„ Mk. „Sk.K.

endvidere: .11396 Kubikfod 680 Kubiktommer born­ holmsk Sten a 3 Mk

. . 5698 — 1 — 3 — Summa i Behold for. . . 44419 Rd. 1Mk. 3Sk.K.

180