S_FørOgNu_Supplement1

skole for 180 Sønner af Tømmermænd og Matroser, stiftet i 1743. Eleverne undervistes af to Lærere, hvoraf den ene, betegnende nok, var „Ridsemester“ O: Tegnelærer.

Af denne Bestræbelse udgik alle de talrige Foranstaltninger til Flaadens Opkomst, saavel med Hensyn til Skibsbyggeriet som i

Retning af Anlæg paa Værfterne, saasom Dok­ ker, ny Magasiner, Op- mudring o. s. v., samt ikke mindst ved at ordne alt Tjenesten vedrørende ved bestemte Reglemen­ ter og Instruktioner. En god Støtte havde han i Holmens Chef Suhm , der i Løbet af 0 Aar forfrem­ medes gennem de forskel­ lige Grader til Admiral. Med Fabrikmester Ben­ strup opstod der imidler­ tid Strid om Princip­ perne for Skibskonstruk­ tionen, hvilken Strid fik sin Afslutning ved Ben­ strups Fald, han afskedi­ gedes i Maj 1739. Efter nogle mislykkede Forsøg med hans Efterfølgere, T hu ra og T u resen , saa Danneskjold sig nød­ saget til at indforskrive en fransk Konstruktør Barbé. I alt var der af Ben­ strup eller efter hans Tegning bygget 15 Linie­ skibe. Danneskjold naaede dog ikke at gennemføre sin Plan om Flaadens Stør­ relse, dels blev han af­ brudt i sin Virksomhed ved sin Afskedigelse, dels kom han efterliaanden til Erkendelsen af, at det største Antal Linieskibe, som Landet nu kunde bære at underholde,var 30.

Det egentlige store Skibsbyggeri foregik dog paa Nyholm, i Reglen (se dog senere) byggedes kun mindre Skibe og Fartøjer paa Gammelhlom. Vi skulle nu vende til­ bage til N y h o lm og se, hvorledes Forholdene ud­ viklede sig der gennem det attende Aarhundrede. Med Judichær's Ansæt­ telse skete der som foran nævnt et Opsving i Skibs­ byggeriet; i Tidsrummet fra 1092 til Danmarks for­ nyede Deltagelse i den store nordiske Krig i 1709 byggedes i alt 19 Linie­ skibe. Flaadens største Skibe kaldtes jo siden Frederik II’s Tid for Or­ logsskibe, men fra lien- imod Udgangen af det 17. Aarhundrede bliver Be­ nævnelsen Linieskibe og Tredækkere almindelig for disse Skibe. Der byg­ gedes saa rask, at end ikke de udvidede Værfter i Kjøbenhavn vare til­ strækkelige, men 3 Linie­ skibe byggedes ved Neu- miihlen. Den danske Linieskibs­ styrke under den nordi­ ske Krig beløb sig til 46 Skibe, hvoraf 41 vare under Udrustning, om end ikke alle samtidig. Blandt Linieskibene vare 8 a 9

Kong Christian VI. 1730—1746.

Tredækkere. Krigen varede som bekendt omtrent 11 Aar. — Efter Freden forfaldt Flaaden imidlertid igen. Under Krigen var der kun bygget et eneste lille Linieskib. Nybygningerne standsedes for en Del, Finanserne vare efter den lange Krig øde­

Af Foranstaltninger, som bleve trufne i Danneskjolds Periode, skal nævnes Havnens Uddybning. Opfyldningen af Land paa Ny­ holm, samt Udvidelser af Flaadens Leje og Anlæget af Batteriet Sextus. Da man havde maattet opgive Dokanlæget paa Gammel­

lagte, og der kunde ikke anvendes de fornødne Pengemidler til Flaadens For­ nyelse. Judichær afskediges 1727. Han efterfulgtes som Fabrikmester af Kom­ mandørkaptajn Knud N ie ls e n B en ­ strup . Samtidig med Benstrup var imidlertid en Mand traadt frem, hvis fremragende administrative Dygtighed atter hævede Flaaden efter Tilbage­ gangen i Frederik IV’s sidste Rege- ringsaar, og hvis ISaarige Virksomhed satte et varigt Spor paa alle Omraa- der. Denne Mand var Grev F r ie d e r ic h D a n n esk jo ld -S am sø , født 1. Novem­ ber 1703, Søn af Admiral Gyldenløves ældre Broder, altsaa Sønnesøn af Chri­ stian V; han ansattes som Deputeret i Søetatens Generalkommissariat den 12. December 1731, blev Intendant de Ma­ rine, eller Marinens Chef, 25. Oktober 1735 og General-Admiral-Løjtnant den 22. Juni 1743. Danneskjolds Maal var at bringe Flaaden op til det størst mulige Antal Linieskibe; efter hans Plan skulde Flaaden bestaa af 40 saadanne Skibe.

holm, begyndtes i 1735 Anlæget af „Dokken paa Christianshavn“; Arbejdet, som kostede 370,000 Rbd., fuldførtes i henved 4 Aar, og den 26. Maj 1739 blev den ny Dok indviet med stor Højtidelig­ hed. Dokken laa ved Siden af det Asiatiske Kompagni, og den byggedes under Ledelse af den fra Tyskland indkaldte Kommandørkaptajn Dum- r e ic h e r . Vanskelighederne vare store, thi Grunden var tildels Kvægsand, og desuden opfyldt af Kildevæld, hvorfor man maatte gribe til den Udvej at bygge hele Værket af Tømmer. Der medgik en enorm Mængde af dette Materiale dertil, og den kunstige og fornuftige Forbinding af Tømmerværket blev af Datiden meget beundret, og Arbejdet blev ansét som det sindrigste og kostbareste Værk, som Danmark nogensinde havde sét og bragt til Veje. 1 lange Tider hørte Modellen til Kjøbenhavns Seværdigheder; den var forfærdiget af Snedkersvend Tho­ mas M ø lle r , som derfor fik kongelig Tilladelse til at indtræde i Snedker-

Grev Fr. D anneskjold-Sam sø. Intendant de Marine 1735—1740 og 1706—1707. 15