S_FørOgNu_Supplement1

Mursten paa Fyn og Ærø; men det kom dog ikke til at gaa saa hurtigt med Fuldendelsen. I 1626 var man naaet saa vidt, at der blev bestilt Kakkelovne i Norge, og endelig to Aar derefter var alt i Orden med Hensyn til selve „Vaaningerne“; men da havde disse vel for største Delen allerede været beboede i fem Aar.

nødent Tilsyn, meldte sig ret hurtigt efter Universitetets Opret­ telse ; men navnlig er man naturligvis optaget af Ideen efter Reformationen. Allerede Chr. III bestemte (Ordinantsen af 1539), at der ved Vor Frue Kirkegaard skulde opføres et tre Stokværks Hus med smaa Kamre til Fribolig for fattige Studenter, og det er under denne

Imidlertid var Byg­ geroderiet ikke helt overstaaet. Man savnede en Bedesal. Hertil valgtes Læn­ gen ud imod Køb­ magergade. Om dens tidligere An­ vendelse ved man intet med Sikker­ hed. En Gisning om, at det skulde have været den omtalte Stald, modsiges af Kilderne. Her rej­ stes nu Kirkebyg­ ningen, og Studen­ terne havde dermed deres egen Kirke, saa at de ikke læn­ gere hørte under Vor Frue ; dog gjor­ des der en enkelt Undtagelse, idet de Syndere, som skul­ de staa aabenbare Skrifte for began- gen Leyermaal, lien- indviedes i 1635 med Bisp. Den

Fremragende Alumner paa Regensen.

Konge, at der be­ gynder en Studen­ terbespisning i Hel- ligaandsklostret. Byggeplanen kom ikke længere end til Papiret. Ogsaa Frederik II havde sin Plan om en Stu­ denterbygning, som heller ikke blev til noget. Derimod skabtes der ved hans storstilede Gave, da han 1569 stiftede Kommunitetet, den nødvendige økono­ miske Basis for straks at sætte en mere omfattende Bespisning i Gang. Gaven, der omfat­ tede 153 Gaarde paa Sjælland og Lolland og Tien­ derne af 92 Kirker. „mett all theris

Digteren Carl Ploug, f. 1813 + 1894.

Digteren J. C. Hostrup, f. 1818 f 1892.

renthe oc rette tilliggelse“, var bestemt til at skulle „stedtze och altiid her effther till Ewig tiid . . . were och bliffue til forne, hundrede personers hielp och vnderholdninge, Fritt och vvbehin- deritt j alle maade“. Foreløbig skulde Spisningen foregaa i Helliggeisthus, indtil et

vistestil Frue Kirke. Den lille Kirke Tedeum, latinsk Messe og Prædiken af Sjællands

viste sig dog temmelig hurtigt at være for lille, og da Trinitatis en Snes Aar senere var blevet færdig, gled Regenskirken ind i en stille Ubemærkethed, idet den nu kun anvendtes til Studenternes

Prædikener, til Andagt og Disputatser. En enkelt Gang træder dens Navn dog frem af Ubemærketheden; det var fra dens Prædikestol, at Grundtvig i sin Dimis­ prædiken i 1810 udslyngede sit hvasse: „Hvi er Herrens Ord forsvundet af hans Hus ?“ Kanslergaarden var altsaa nu forvandlet til Collegium Regium eller som dens dag­ lige Navn blev: Regensen. Bygningernes Udseende var dengang et ganske andet end nu. Medens Kirkefløjen ud mod Køb­ magergade kun var i eet Stokværk, var de to lange Fløje langs Skidenstræde (Krystalgade) og Kannikestræde i to. Af et Rundetaarnsbillede fra o. Midten af det 17. Aarh., hvis Forgrund dannes af Regens­ tagene, ses det, at Gavlene har haft de Linier, som er karakteristiske for den nederlandske Renæssancestil, og som vi kender fra Holmens Kirke. Kirkefløjen havde et lille Taarn og Spir ind til Gaar- den. Herinde hyggede en Græsplæne og nogle Lindetræer op ; men udadtil var der noget skummelt og fængselsagtigt over Regensen, navnlig derved, at der var tykke Jernstænger for alle Vinduerne.

passende Lokale kunde findes. I Gave­ brevet gives der i øvrigt nærmere Bestem­ melser om Gavens Anvendelse, saasom om Antallet af de Retter, der skal serveres, om Betingelserne for at opnaa Adgang til Bordet, om hvor lang Tid en studerende kan nyde Beneficiet, om Professorernes Tilsyn med Alumnerne osv. Bespisningen flyttedes dog snart fra Klosteret, maaske allerede samme Aar som Kommunitetet stiftedes, idet der paa Universitetets Grund langs Nørregade opførtes et Bin­ dingsværkshus, hvori Spisesalen indrette­ des ; men sammen med Alumnerne flyttede Klosternavnet, saa at f. Eks. Holberg altid omtaler Kommunitetet som „Klosteret“. Planerne om en Fribolig dukker dog jævnligt op i Løbet af Aarhundredets sidste Decennier; men først ved Kansler- gaardens Erhvervelse bliver den til Vir­ kelighed. Omstændighederne medførte nu, at Boligen blev et Kompleks for sig, og Spisestedet vedblev at være Bygningen ved Nørregade. I denne Adskillelse ligger allerede Spiren til den særlige Udvikling, den gamle europæiske Kollegietanke har faaet i Regensen.

Komponisten A. P. Berggreen f. 1801 t 1880.

Saa snart Købet var ordnet, tog man fat paa de fornødne Om­ bygningsarbejder. Den Halvdel af Grunden, som laa nærmest ved Universitetet og vel var prægtigst bebygget, blev straks gjort til Professorbolig. Paa den anden Halvdel nærmest Købmagergade skulde der nødvendigvis foretages en endnu mere gennemgribende Forandring. De rummelige Sale skulde jo nu blive til mange smaa tarvelige Studenterkamre, og de Dele af Bygningerne, der ikke let kunde omdannes til deres nye Bestemmelse, maatte nedrives. Blandt disse Arbejder nævnes Nedrivningen af en Stald, der har givet Anledning til mange Gisninger. Der blev straks bestilt

De smaa Kamre bag de tilgitrede Vinduer var i deres nøjsomme Udstyrelse mere end spartansk tarvelige. De var delte i Toværelses­ lejligheder, der hver beboedes af to Studenter (Kontubernaler). Kun det inderste Værelse havde Kakkelovn. Det benyttedes der­ for til fælles Studereværelse (museum); dets faste Møblement var et Bord og en Kistebænk, der benyttedes som Madskab; senere kom der ogsaa Klædeskab. Yder værelset var Sovekammer (cubi- culum); her maatte Kontubernalerne dele en mægtig dobbelt Himmelseng, som de var Venner til. I Tidens Løb saa man dog gennem Fingre med, at Alumnerne for at undgaa dette Senge- 194