S_FørOgNu_Supplement1

flyttede for Sommeren ud paa det gamle Frederiks Hospital, og imedens blev der i Stueetagen til venstre for Indgangen ind­ rettet Portnerbolig og til højre en lille Avisstue og en ret stor Læsesal. Til Gengæld for de Værelser, som derved gik tabt, blev dentidligere Læsesal paa første Sal og Auditoriet paa anden Sal omdannede til Alumneværelser, og paa Loftet, som ikke tidligere var blevet benyttet, indrettedes Auditoriet, som nu mindrehøjtideligt kaldtes „Salen“. Endelig fik man to Bade­ værelser og toReservetrapper, tidligere havde man kun haft een Trappe. Samtidig realiseredes en anden, meget smuk Tanke. Som omtalt varKollegietsBibliotek gaaet tabt ved Branden

Til Kollegiet hørte desuden en Portnerbolig, som var bygget op til Kollegiet mod Vest, og til Brug for Kollegiets Kemiker et Laboratorium i en fritliggende Bygning ved Indgangen fra Gaarden til Haven. Denne lille Bygning er bevaret, vistnok nogenlunde uforandret. I Gaarden stod et Springvand i en fint udhugget Kumme, som skal have været meget kostbar. Haven var Kollegiets Pryd. Den var forsynet med flere Statuer, blandt andet en Gengivelse af den farnesiske Herkules, som endnu eksisterer, og en Fontæne med en Blystatue af Seneca. Desuden var der indkøbt og plantet mange Træer, Buske og sjældne Planter, deriblandt mange Lægeplanter.

1728, og der var aldrig senere gjort Forsøg paa at genskabe det; at gøre det nu vilde der ikke være nogen Grund til, da de offentlige Biblioteker og Laboratoriebibliotekerne har gjort den Slags Smaa- biblioteker ret værdiløse, men man lagde Grunden til et Bibliotek af en anden Art, nemlig et „Alumnebibliotek“, d. v. s. man samler deri saa vidt muligt alle Skrifter, for­ fattede af nuværende og tid­ ligere Alumner paa Kollegiet. I Regelen sender tidligere Alumner et Eksemplar af deres Skrifter til Kollegiet. Man har allerede samlet et ikke ubetydeligt Antal, der staar som et smukt Vidnes­ byrd om den Række Mænd, som staar i Taknemmelig­ hedsgæld til Kollegiet. Af Kollegiets mange senere berømte Alumner er den be­ rømteste L u d v ig H o lb erg . Han kom ind paa Kollegiet Sommeren 1709, 24 Aar gam­ mel, da han nylig var kom­ met hjem fra sin Udenlands­ rejse. Han tog ikke meget Del i Kollegielivet, men le­ vede tilbagetrukket og for sine Studier. Han skrev da ogsaa allerede i sin Kollegie­ tid flere Skrifter: „Introduc- tion til de fornemste Euro­ pæiske Rigers Historie“ og senere et „Anhang“ dertil; desuden Christian 4’s og Fre­ derik 3’s Historie og „Intro- duction til Naturens og Folke­

Med Hensyn til Alumnerne havde Fundatsen bestemt, at der af Konsistorium kunde gives nærmere Regler for deres Forhold, og dette skete da ogsaa i 26 Artikler. De indeholdt, ligesom Vedtæg­ terne for de andre Kollegier, en Række Bestemmelser, der stærkt begrænsede Alumner­ nes personlige Frihed. Hvad Kollegiets Pengevæ­ sen angaar, var Borchs Kol­ legium jo langt bedre fun­ deret end Valkendorfs, men som hele Landet led ogsaa dette i den følgende Tid under de almindelige slette økonomiske Forhold og Over­ greb fra Regeringens Side, men klarede sig dog foreløbig gennem Vanskelighederne. Borchs Kollegium var saa- ledes i alle Henseender en vel funderet Stiftelse, ikke uden Grund beundret for sine værdifulde Samlinger; men alt dette fik et frygteligt Knæk ved Branden 1728, som ødelagde saa mange af vore bedste Skatte. Hele Kollegiet brændte, kun det meste af Murene blev staaende. Næ­ sten intet blev reddet. Kun Borchs Krucifiks, hans Dok­ torbrev og Maleriet af ham lykkedes det at bevare indtil den næste Brand, hvor ogsaa de gik til Grunde. Haven blev ligeledes ødelagt, kun Herkules stod tilbage. Dermed var den Tid forbi, da Borchs Kollegium var en

Herkules Statue i Borchs Kollegiums Have.

rig og i det ydre anseelig Institution. Ganske vist blev det snart genopbygget i væsentlig samme Skikkelse som før, men Frontespi- cen manglede, hele Udstyrelsen var langt tarveligere, og navnlig var de rige Samlinger for stedse tabt. Denne Bygning stod, indtil en ny Katastrofe ramte Kollegiet 1807. Som bekendt blev Kø­ benhavn bombarderet af Englænderne 2. til 5. September, og det var navnlig Universitetskvarteret, som led derunder. Paa Borchs Kollegium havde man skaffet sig en Del store Kar for at kunne være rede, hvis Kollegiet skulde blive antændt; men alt var for­ gæves, det brændte fuldstændig og laa i mange Aar i Ruiner, før man naaede saa vidt, at man kunde genopføre det. Først den 28. Maj 1825 kunde man indvie den tredje Kollegiebygning, som staar den Dag i Dag. Den ny Bygning var noget forskellig fra de tidligere. Gennemkørselen gik ikke som før midt gennem Bygningen, men Vest for Kollegiet, hvor tidligere Portnerboligen laa. En væsentlig Forbedring i Indretningen var der sket, idet det gamle Kontubernalsystem ophævedes. Inspektor fik 8 Værelser, 9 Alumner fik hver 2, og 6 Alumner fik hver eet Værelse med en Alkove. Denne Skikkelse bevarede Kollegiet i næsten 100 Aar. Men i 1912 fandt man det nødvendigt at foretage en større indre Ombygning. De fleste af Alumnerne og Portneren

rettens Kundskab“. Disputerevæsenet, som han senere angreb saa haardt, undgik han, naar det var muligt, han holdt hellere latinske Taler. Hans Ophold paa Kollegiet afsluttedes i 1714, da han blev udnævnt til Professor. Som sine samtidige havde han dog i 1711 i længere Tid forladt Byen paa Grund af Pesten og taget Ophold hos den i Litteraturen saa berømte Marie Grubbe. Ogsaa H ans A d o lf B ro rson var „Borchianer“. Han boede der dog kun et Aar og staar paa den Tid ikke i noget flat­ terende Lys. Han kom ind som privlligeret Student fra Ribe .1715, men betaler en ældre Ripenser en betydelig Sum for at undgaa ha,ns Konkurrence, og allerede Aaret efter maatte han forlade Kollegiet, sikkert fordi han slet ikke disputerede. Hans Udvikling og Modning falder paa et senere Tidspunkt. Elers’ Kollegium. E le r s’ K o lle g iu m er grundlagt af Etatsraad Elers og hans Hustru. Jørgen Elers var født i Helsingborg 1647, men blev op­ draget i Helsingør og gik i Skole i Roskilde, hvorfra han blev Student 19 Aar gammel. Aaret efter drog han ud paa en fire- aarig Udenlandsrejse, og da han i 1671 vendte tilbage, var han

209