S_FørOgNu_Supplement1

straks efter hans Afgang jo yderligere nedsattes til 24. — Pladsen for Takkelladshusene valgtes under Hensyn til de den­ gang ny Bygninger paa Amalienborg, med hvilke de staa i arki­ tektonisk Harmoni. I 1753 blev „Kranen paa Christiansholm“ bygget og indrettet til

Danneskjold’s uforsonlige Modstander, Admiral R o se n p a lm , der stod saa langt under ham i Dygtighed og Begavelse, udnævn­ tes til Marinens Chef. Den franske Konstruktør Barbé sattes Aaret efter Kong Christians Død paa Pension, og T hu ra blev Fabrikmester indtil 1758, da han efterfulgtes af F. M. K rabbe.

at udtage og ind­ sætte Master i Skibe paa indtil 70 Kano­ ner. Den byggedes med 1 Stens tykkere Mur end Kranen paa Nyholm, for ved den derved opnaaede større Styrke af Mur­ værket at spare Tøm­ merforbindingen. Ligeledes byggedes paa denne Tid „Plan­ bygningen“ paa Ny­ holm af Murværk. PaaPlanens Sydgavl, der vender ud mod Beddingerne, opførte Jardin en oval „Pa­ villon“, hvorfra de kongelige Herskaber kunde se Skibene løbe af Stabelen. Efter at Flaaden var bleven oplagt i enLinie langsHønse- broen, havde man været meget betæn­ kelig ved, at Stadens Tømmerpladser vare beliggende ligeover- for paa det gamle Amalienborgs Slots­ haves Grund, idet Flaaden under en der opstaaende Ilde­ brand med en frisk vestlig Vind vilde

Alle Minder om Dan­ neskjold skulde ud­ slettes, de af ham begunstigede Perso­ ner ryddes til Side, men Følgen blev og- saa, at Flaaden gik tilbage. Pengemid­ lerneindskrænkedes, og i Stedet for at Planen tidligere hav­ de lydt paa 30 Linie­ skibe og 15 Fregat­ ter, indskrænkedes den 1747 til 24 Linie­ skibe og 12 Fregat­ ter med en Reserve paa 3 Linieskibe og 2 Fregatter. Blandt de Spørgs- maal, som under denne Fredsperiode forhandledes, var Indførelsen af Jern- knæer ved Skibsbyg­ ningen, Reparations- maaden og Tømme­ rets Behandling. De to førstnævnte Spørgsmaal naaede ikke nogen endelig Afgørelse straks, hvorimod det 3. ord­ nedes og fremkaldte en Del Forandrin­ ger. Hidtil havde nemlig alt Tømmeret ligget i Vand, men

være udsat for den største Fare. Som Følge heraf flyttedes disse Tømmeroplag i 1755 uden for Vesterport ved Kalvebodstrand. Ligeledes nedbrødes en Savmølle, som stod paa Slotshavens Grund. En anden Foranstaltning foretoges i denne Tid, som viser, at man ogsaa i andre Retninger søgte at sikre Flaaden under op­ staaende Ildsvaade. Hid­ til havde Skibene været fortøjede med gamle Ankertouge; da der i den lange Fredsperiode kun var forholdsvis faa Udrustninger, var Af­ gangen af Touge ikke saa stor, at der kunde afgives et tilstrækkeligt Antal Fortøjtouge. Det blev da tilladt at be­ nytte Kættinger af Jern, men disse maatte ikke kastes om Pælene, men skulde fastgøres ved en Krans af Toug, som var lagt om disse, saaledes at naar i Ildebrands- tilfælde Skibene hurtig skulde forhales, man ved at kappe disse Tougkranse i et Øjeblik kunde frigøre Kæt- tingerne fra Pælene. Som Fabrikmester synes Thura ikke at have haft stor Betydning for den danske Flaade, kun faa Skibe ere udgaaede fra hans Haand. Under hans Efterfølger Krabbe gik Skibsbyggeriet sin rolige Gang; i April 1766 sattes Danmarks sidste Tredækker paa

man kom til den Erkendelse, at med Undtagelse af det Tømmer, som brugtes af Pælebukkerne, burde alt det egentlige Skibstøm­ mer lægges paa Land og holdes tørt. Som Følge heraf sløjfedes flere Tommergrave, og Opfyldninger foretoges paa Sydenden af Nyholm for at skaffe Plads iland til Tømmeret. Ved samme

Lejlighed toges de æl­ dre Takkelladshuse i Brug til Plankeoplag. For imidlertid at kun­ ne tage disse i Brug til denne Anvendelse, maatte der bygges ny Takkelladshuse, og saa- ledes fremkom paa Fre- deriksholm de nuvæ­ rende 2 „Takkellads­ huse“, hvoraf det ene er „Takkelloft“; og det andet „Hovedmagasin“ (se Kortet fra 1794). Frederiksholm bestod ved dette Tidspunkt kun af en lang smal Tarm, „Langøen“, der var forbundet med Øen, hvorpaa Arsenalet var

A rsenalet paa N yholm svæ rftet, opført 1742—46.

bygget, ved en Flydebro. — Disse vidtløftige Bygninger bleve indrettede efter en bestemt Plan, for at kunne rumme Takkel- ladsen til 30 Linieskibe. At Husene indrettedes til dette Antal Skibe viser, at Planen var udkastet i Danneskjolds sidste Tid, mellem 1743 og 1746, idet, som tidligere anført, Linieskibenes Antal paa denne Tid nedsattes fra 40 til 30, hvorimod Antallet

20