S_FørOgNu_Supplement1
Af Organisternes lange Række er vel Carl August Thielo den mest bekendte som den, der efter Christian VI's Død skulde re organisere den danske Skueplads i Holbergs Aand, og som Fade ren til den berømte og desværre saa tidlig afdøde Leonora-Frem- stiller: Karoline Amalie Thielo. For Ringernes Vedkommende kan det som en Kuriositet an
foreslaaet, men Sagen blev opdaget, og nu opstod der en indviklet Familiestrid, hvor Generalen blev bombarderet ikke alene af Kalckreuth, men ogsaa af dennes Kone og sin egen Datter; Re sultatet blev, at Kalckreuth kom til at sidde som Fange i 3 Aar. Aaret efter fængsledes Kancelliraad Fr. Hammond og en Sven sker, Anders Sundblad, der oppe i Norge havde fabrikeret falske
føres, at en af de før ste var en løsladt Slave, Andreas For strøm, der fra 1811 —1818 udførte denne Bestilling for en aar- lig Løn af — 6 Rdl. I 1725 opførtes Ar resthuset bag Kirken og sammenbygget
Bancosedler i stor Stil. De blev begge fængslet i Kastellet, og saa haardt gik man den Gang frem mod denne Forseelse, at skønt de begge havde mange formaaende Venner, der gik i Forbøn for dem, blev de dog d. 7. Decem ber 1760 henrettede paa Nytorv. Dette var den sidste Henrettel se, der fandt Sted her. Endnu omkring 1760 fik en Oberstløjtnant Sehested sin Søn Knud Thomsen Sehe sted anbragt i Kastel let i fire Aar, „for at han der i Ro kunde studere og glemme sin Ungdoms Daar- skaber“. Maj 1765 indsættes Kommandørkaptajn J. N. Holst i „en søm melig Beboelse i en vakant Officersbarak- k e“ for sin ubeher skede Optræden over Arrest i 4 Maaneder paa Grund af slet Konduite, indtil hans Fader, der var Gene ral, gik i Forbøn for ham. En anden Sekond løjtnant C. D. Roep- storff blev indsat i 1769 paa Grund af hans „uordentlige Wirtsschaft og Leve- maade“, og han skul de sidde saa længe, indtil der gennem hans indeholdte Gage kunde indkomme saa meget, at de af ham pantsatte Senge og andre Sager atter kunde blive indløst. I Januar 1772 fore kommer den store Fængsling efter Slots revolutionen; først og fremmest Greverne Struensee og Brandt, men sammen med dem en Mængde andre, blandt hvilke skal nævnes Professor Ber ger, Justitsraad Stru ensee, Løjtnant Stru ensee, Oberst Falken
med denne, men først fra 1808 findes der nøjagtige Fortegnel ser over de Tusinder af Arrestanter, der har været anbragt her i Tidernes Løb. T ak ket være Arkiverne er vi dog i Stand til at kunne følge de fle ste af dem ogsaa før den Tid, men da al lerede Opremsningen af deres Navne vilde optage en langt større Plads end her kan dis poneres over, vil vi, idet vi paa Forhaand straks udskyder alle dem, der hører til den store Fælleskategori: Slaver (mellem hvem dog ogsaa ofte fandtes Statsembedsmænd) og kun holder os til de rene Statsfanger, frem drage saa mange af disse, som Pladsen tillader. Allerede den første, Eventyreren og Adelsmanden John Norcross maa vi gaa let hen over, thi for det første regnedes han under hele sit ca. 32aarige Fangenskab som hørende til Slaverne, og dels er hans interessante Historie delvis fortalt i nærværende Tidsskrifts 2. Aargang S. 49. Fra 1736—1739 finder vi Kommandørkaptajn og Overfabrikmester Knud Nielsen Benstrup, der af Flaadens almægtige Chef, Grev F. C. Danneskjold-
Prinsens Bastion set fra Kastellet.
for Kongen og Regeringen; han sad dog kun til September s. A. Den i Admiral Chr. C., Greve Danneskjold-Laurvigens Bort førelse af Skuespillerinden Mette Marie Rose implicerede Kaptajn W. Falkenskjold maatte for dette Forhold tilbringe 4 Maaneder i Arrest paa lU Gage. Denne Tillægsstraf var meget almindelig for alle Klasser af militære, særlig naar det drejede sig om Gælds- spørgsmaal, idet man paa denne praktiske Maade søgte at faa Gælden afviklet. Selv en Sekondløjtnant — de Feignet — maatte s. A. sidde i
Samsøe blev beskyldt for at have truffet fejle Dispositioner med Hensyn til Byg ningen af Flaadens Skibe. Fra 1737—1745 sid der her de fire Brødre Stø ttrup, hvis religi øse Vildfarelser man under den sørgelige pietistiske Periode under Chr. VI ikke mente at kunne faa Bugt med uden gen nem en haardhændet Behandlingsmaade. I 1748 træffer vi Kaptajn og Kammer junker Bendix Ahle- feldt, hvis Kærlig hedsforhold til Fr. V’s Søster, Louise fik en saa brat Ende, idet han blev fængslet og anbragt først i Ka stellet, senere paa Munkholmen, medens Prinsessen blev gift med Hertug Ernst Fre derik Carl af Sachsen- Hildburghausen. I den nærmeste Tid
Det gamle Eksercerhus, almindelig kaldet „Loppeteatret“, som in dtil for faa A ar siden benyttedes som Belæ gningsstuer for ca. 120 Mand. Se Teksten Side 259.
skjold, Generalløjtnant Gåhier og Frue, Generalmajor Gude, Oberstløjtnant Hesselberg o. m. fl. Om Hovedpersonerne i hele dette store Drama er der alt fortalt i nærværende Tidsskrifts 2. Aargang, og for de fleste af de andre vilde det, naar Henret telsen undtages, væsentligt blive Gentagelser. Eventyreren, Gehejmeraad W. F. Friherre Krohne fængsledes i 1777. Som Enkemand med en stor Børneflok havde han forlovet sig med en Frk. Grambow, Datter af General Grambow, men da hendes Familie var imod Forbindelsen, fik den uden videre ud virket en kgl. Kabinetsordre, hvorved Forlovelsen blev ophævet. Da saavel Krohne som hans Forlovede nægtede at lystre, blev han
efter 1751 anvendtes flere af Arresterne til Anbringelse af sinds syge Officerer bl. a. Kaptajn C. Hohendorff og Løjtnant Dinclage m. fl. I 1752 fængles Jøden Meyer Unna for 6 Aar, fordi han som Bestyrer af Assistenshuset havde begaaet Besvigelser mod Staten; det lykkedes ham dog at bryde ud efter Va Aars Fængselsophold. Kaptajn G. S. Kalckreuth blev fængslet 1757. Han var gift, men blev under en Indkvartering i Sønderjylland forelsket i en Datter af General Lüttichau og hun i ham. Da hans Kone opda gede dette, foreslog hun meget liberalt, at hun vilde rejse bort, og saa skulde Manden indberette, at hun var død, hvorefter han kunde gifte sig med Generalens Datter. Det skete, som hun havde
251
Made with FlippingBook