S_FørOgNu_Supplement1

ringe Nytte for Landet, de fleste tabtes ved den sørgelige Be­ givenhed i 1807, enkelte mistedes paa anden Maade, saaledes tabtes 3 i Kampen den 2den April 1801. I Aaret 1792 ophævedes den gamle Post: H o lm e n s Chef, der siden Niels Juels Dage havde havt saa stor Betydning og udøvet

Spir, og Kl. 8 Va om Aftenen sank det stolte Spir med et gruop­ vækkende Brag, udspyende Ild og Gnister mellem Røgskyer og knuste og antændte de nedenfor liggende Bygninger i Kirkestræde og Store Færgestræde. Samtidig havde Ilden fra Holmen bredt sig mod Vest og Nord. Da Magasinet

saa megen Indfly­ delse, og der op­ rettedes en Post som Holmens Over- E k v ip a g em e s te r . Forinden vi for­ lade Aarhundredet skal endnu nævnes, at Kjøbenhavns Be­ fæstning mod Sø­ siden i denne Pe­ riode var bleven for­ bedret. L y n e t t e n var allerede anlagt 1767, Batteriet Qv in tu s nogle Aar tidligere under Fre­ derik V. Da det gamle Batteri Tre- kroner, som var an­ lagt paa nogle i Aarhundredets Begyndelse (1713) nedsænkede, kas­

brændte, havde man nemlig kastet Mas­ ser af Skibsinven­ tarium, Tougværk o. desl. ned paa Fortouget og i Ka­ nalen, men den over­ vældende Hede an­ tændte det, saaledes at Bolværkerne paa begge Sider kom i Brand. Generalkom­ missariats- og Admi­ ralitetsbygningerne i Størrestræde stode snart i Flammer, og Holmens Kirke var alvorlig truet og frelstes kun ved en Brandkaptajns Aandsnærværelse. Han lod nemlig Lig­ vognsskuret ved

serede Skibe, var blevet fuldstændig ubrugeligt, paabe- gyndtes i Aaret 1787 Anlæget af det faste Batteri T re k ro n er tæt indenfor det gamle, ved Enden af Revs- hale Grunden. Endvidere skal omtales den store Ildebrand, som i Dagene 5te, 6 te og 7 de Juni 1795 hærgede Hovedstaden, og som havde sit Udspring paa Gammelholm. Det var den 5te om Eftermiddagen

Kirken nedbryde og kæmpede her med 2 Sprøjter den største Del af Natten. Igennem to Døgn og tre Timer rasede Ilden ustandseligt og lagde som bekendt store Dele af Byen i Aske. Det 18. Aarhundrede var ved sin Slutning. Overgangen til det næste blev en skæbnesvanger Tid for den danske Flaade. De noksom bekendte Begivenheder i 1801 og 1807 vare jo Anled­ ningen til et Vendepunkt i Flaadens Historie.

Holmens og Starrestrædes Brand 1795, Stik af G. L. Lahde

Kl. 3, at det rygtedes i Byen, at der var udbrudt Ild paa Holmen i den saakaldte Delehave, en aaben Plads, hvor Marinen havde Oplag af Kul (et Par Tusind Læster), Brænde, Tømmer, Planker og Brædder, samt i bræddeklædte tjærede Skure uden­ om en stor Mængde Jernbaands-Fade og Pokkenholt. Det blæste en stærk østlig Vind paa denne solklare Som­ merdag, og da man i nogle Uger havde havt Tørke, var selvfølgelig alt Træ­ værk saare letfængeligt. Holmens Over-Ekvipagemester, Kommandør K ie r u lf, gjorde alt, hvad der kunde gøres for at samle Mandskab og til­ kalde Sprøjterne fra B yen ; til alt Uheld vare Holmens Arbejdere paa faa Undtagelser nær gaaede hjem efter endt Dagværk. Ilden bredte sig med rivende Hurtighed til alle Sider, baade med og mod Vinden, og de første Sprøjter, som ankom, kunde intet udrette. Da der snart opstod Friktion mel­ lem Marinens Personale og Brand­

Slaget paa Rheden den 2den April 1801 med den mægtige engelske Flaade under Admiralerne H y d e P a r k e r og H o r a tio N e lso n var en blodig og hæderfuld Kamp mod en langt overlegen Fjende. Kampen foraarsagede dog ikke noget stort Tab for den sejlbare danske Flaades Vedkommende; ihvor vel ikke faa Skibe ødelagdes (ialt 7 Linieskibe), var det paa et Par Stykker nær dog kun gamle eller ældre Skibe, der ikke havde stor Betydning som sø- gaaende Linieskibe. Ikke desto min­ dre foraarsagede Tabet jo en bety­ delig Nedgang i det reglementerede Antal af Linieskibe, og i det korte Tidsrum til det ulykkelige Aar 1807 arbejdedes der kraftigt paa atter at bringe Linieskibene op til det be­ stemte Antal. Batterierne paa og ved Værftet(„Sex- tus“ og Qvintus“) deltoge i Kampen. Kanonerne paa sidstnævnte Batteri

Frederik VI som Kronprins.

væsenets, kom der til at herske den største Forvirring og Uorden paa Brandstedet, skønt der efterhaanden hverken mang­ lede Mandskab eller Sprøjter. Matroser, Soldater, Arbejdere og Nysgærrige vare strømmede til i Massevis og ikke mindre end 36 Sprøjter. Man havde imidlertid ikke tilstrækkelig Vand. Gni­ sterne føg ind over Byen i Retning af Nikolaj Kirketaarn. Ho­ vedmagasinets Skæbne var snart afgjort; kun ved overordentlige Anstrengelser blev den nærmest Komediehuset liggende Del af Magasinet frelst. Gnisterne tændte det lille Taarn, som stod paa Nikolaj Kirkens Tag, Flammerne sloge snart efter ud af det store

vare besatte med borgerlig Artilleri. Paa Sextus, hvor Holmens Tøm- mermænd haandterede Kanonerne, kommanderede Ekvipagemeste­ ren. Batterierne kunde paa Grund af den store Afstand ikke gøre megen Nytte, og desuden kunde de — særlig i Begyndelsen — ikke komme til at skyde for Defensionens Skibe. Efter at Hohlenbergs prægtige Skib, 90 Kanons Todækkeren „Christian den 7de“, hvilket Skib mest har bidraget til at gøre Hohlenbergs Navn bekendt, var sat i Vandet i 1803, byggedes endnu „Prins Christian Frederik“ og „Prinsesse Caroline“, begge 66 Kanonskibe. Det første sattes i Vandet 1804 og det andet 23