S_FørOgNu_Supplement1
Hjuldam pskibet „H ekla“, 6 Kanoner, 200 H. K., 1842—1882. (E fter Tegning af Emanuel Larsen).
til denne Beslutning var den Udvikling af Søkrigsmateriellet, som allerede da var paabegyndt i de store ledende Mariner. Den første Ændring var foranlediget ved, at Dampen indførtes
ud, og Landet indvikledes nu, efter at det i 34 Aar havde levet under fredelige Forhold, i Krig, den slesvigske Treaarskrig, 1848—1850, hvorunder Tyskland tog Parti for Oprørerne. Marinen
som Bevægkraft for Krigsskibe. Allerede i endel Aar havde den været anvendt saaledes i Handels marinerne, men først i Aaret 1832 paabegyndtes Bygningen af Krigs dampskibe. Det første danske egentlige Krigsskib af denne Art var Hjuldampskibet „Hekla“ paa 6 Kanoner og 200 Hestes Kraft. Dette Skib byggedes i England i 1842, og paa Nyholmsværftet byg gedes Hjuldampskibet „Gejser“, 160 HK., som løb af Stablen 1844; derefter fulgte Skibene af samme Art „Skirner“ og „Holger Danske“ med Maskinerier paa henholdsvis 120 og 250 HK. I November 1846 var Fabrik mester Schifter, som i 1843 var forfremmet til Kontreadmiral, traadt tilbage og afløst som Fa brikmester af Premierløjtnant O. F. S u en so n . Kontreadmiral Schifter udnævn tes i Marts 1848 til Holmens Over-Ekvipagemester. Hjuldampskibenes Periode blev imidlertid kun kort, den varede i det Hele kun en halv Snes Aar. Saaledes var Flaademateriellets Sammensætning, da Kong Chri stian VIII den 20de Januar 1848 døde, og hans Søn Kronprins Frederik, som Kong F r e d e r ik V II, besteg Tronen. Oprøret i Hertugdømmerne, hvor det sles- vigholstenske Parti allerede længe havde arbejdet paa at løsrive Sønderjylland fra Danmark, brød
stod ved dette Tidspunkt midt i et vigtigt Systemskifte, nemlig Marineministeriets Oprettelse og Admiralitetets Ophævelse; denne ældgamle Institution var blevet afløst af det moderne Ministerium, og den 4de April 1848 var Kom- mandørkaptain C. C. Z ah rtm an n udnævnt til Landets første an svarlige Marineminister. Da Fjenden ikke var nogen Sø magt, var der jo ingen Mulighed for virkelige Sammenstød paa Søen. Flaadens Virksomhed gik derfor hovedsagelig ud paa at blokere de fjendtlige Havne og opbringe hans Handelsskibe samt under støtte Hærens Operationer paa Halvøen, hvorunder der forefaldt Fægtninger med Landbatterier og Ivanonbaade. Erfaringerne fra Krigen havde godtgjort, at der tiltrængtes større Anvendelse af Dampkraft i Flaa- den. Hjuldampskibene havde imid lertid udvist væsentlige Mangler som Krigsskibe, de vare desuden saa smaa og havde en faatallig, paa aabent Dæk placeret, navnlig Stævn-Armering. Drivskruen var jo nu, efter forskellige Forbed ringer, naaet frem til at blive anerkendt som Hjulene overlegen, og den var jo i flere Retninger fordelagtig for Anvendelsen i de større Kampskibe, idet disse med Skruemaskiner kunde beholde deres svære Bredsidearmering. Maskineriet kunde anbringes helt
Kong Frederik vil.
35
Made with FlippingBook