S_FørOgNu_Supplement1

des dog ved Anbringelsen af udvendige Skærme for de omhand­ lede Vinduer. Paa Pladsen umiddelbart indenfor Indgangsporten, men til ven­ stre for Porten og støttet op til den før omtalte Mur, laa et tegl­ hængt Hus eller Skur, det kaldtes „Husarstalden“, og var indrettet til Brug for Husarheste. Husarvagten oprettedes 1814 i Jøde­ fejden, og Skuret kaldtes derfor ogsaa mange Aar efter, Mand og Mand imellem, for „Jødevagten“; det havde et Par Gange i Aarenes Løb fundet Anvendelse ved forefaldne eller befrygtede offentlige Tumulter, og der var ved de i sin Tid meget omtalte Optøjer ved Aarsskiftet 1858—59 sidste Gang Tale om at benytte det efter Bestemmelsen. Naar man havde passeret Facaden af Hovedvagtsbygningen, kom man til Broen, som lige for Indgangsporten førte over Ka­ nalen. For Enden af Broen var der en Stakitport, og indenfor denne laa der tilvenstre et ganske lille, grundmuret Hus til Brug for den dér om Dagen postérede Opsigtsbetjent, der skulde kon­ trollere al Ind- og Udpassage af Personer og Gods. Bag ved Betjenthuset fandtes Klokkegalgen med den Klokke, man hver Arbejdsdag lod „lyde“ i en halv Time for at kalde Mandskabet til Arbejde; nøjagtig Kl. 5 Morgen ophørte „Klokke- lydningen“ om Sommeren, og Klokkens sidste Slag var Tegnet til Portens Lukning; kun de Arbejdere, der vare komne indenfor Porten, fik Brikke. Ogsaa ved Arbejdstidens Ophør om Efter­ middagen (fra 1ste December til 15de Januar Kl. 3 V 2 , den øvrige Tid af Aaret Kl. 4) lod man Klokken lyde et Øjeblik. Mand­ skabets Ind- og Udpassage fandt kun Sted ad denne Port, de 2 andre Porte paa Gammelholm vare som Regel lukkede. Beboerne ved Holmens Kanal og i de tilstødende Gader vare vante til Klokkelydningen i den tidlige Morgenstund, og Ingen besværede sig derover; men da Klokken blev flyttet til Porten ved Nyhavn som Følge af, at Gammelholms Fraflytning var paabegyndt, og det sydlige Terrain afgivet til Bebyggelse, klagede Nyhavns Be­ boere over denne Forstyrrelse af deres Morgenro, og Klokken maatte indskrænke sin Virksomhed. Skraas for Broen, til venstre, laa Marineministeriets (tidligere Admiralitets- og Kommissariats-Kollegiets) smukke Bygning med en temmelig anselig aaben Plads foran sig; det var en stor hvid, monumental Bygning i Barokstil, med 2 Etager foruden Kælder. Det fremtrædende Midterparti bar en med Forziringer prydet Frontispice, og Taget var afbrudt, beklædt med sorte, glaserede Teglsten. Bygmesteren var den bekendte P h ilip de L a n g e , og Bygningen maa betragtes som denne dygtige Mands Hovedværk (Philip de Lange havde ogsaa for Marinen opført den store Maste- kran paa Nyholm og vistnok ogsaa de 2 store Takkeladshuse paa Frederiksholm). I Bygningen fandtes Ministeriets Kontorer, Mini­ sterens egne Lokaler samt en Parolstue, et Foredragsværelse og Bibliotek for Flaadens Officerer, endvidere Kontorer for Ekvipage­ mesteren og Inspektionsofficererne. Langs med Holmens Kanal laa „Hovedmagasinet“, adskilt fra Kanalens Bolværk ved en græsbevokset Strimmel Jord, hvor om Sommeren Ekvipagemesterens Ged græssede. Denne store Bygning er allerede beskrevet og afbildet i Tidsskriftets forrige Hefte, Pag. 13. Af den ældre Del af Magasinet (den Del, som blev reddet fra Branden 1795), og som kun havde én Etage, blev et Stykke i 1839 afdelt ved en Brandmur og overladt til det konge­ lige Teater til Malersal og andet Brug; det var af denne Grund sat i Forbindelse med Teatret ved en Gangbro, der førte over Kanalen, idet denne her for Enden af Magasinet — altsaa mellem dette og Teatrets Grund — dannede en ret Vinkel og gik i østlig Retning, for derefter, under Navn af „Banegraven“, at gaa under Reberbanen, løbe parallelt med dennes østlige Side og endelig udmunde i Havnen; dens Munding her laa lige overfor Dokken paa Christianshavn. Den mellem Magasinets 2 Fløje liggende Pavillon havde 3 Etager; i de to nederste opbevaredes Flaadens Arkiv, og i den 3die, der udgjorde en eneste stor Sal med Vin­ duer baade mod Øst og Vest, var Orlogsværftets Modelsamling opstillet. Pavillonen blev, som tidligere omtalt, ikke nedrevet ved Gammelholms Fraflytning, men blev omdannet til Brug for Studenterforeningen. Bagved Marineministeriets Bygning laa „Ekvipagemesterens Embedsbolig“, en grundmuret Bygning med 2 Etager og Kælder; umiddelbart ved Huset laa en smuk, skyggefuld Have, omgiven af et Plankeværk. Et Stykke derfra og i lige Linie med denne Bygning laa et andet Hus med 2 Etager, der gik under Navnet 44

Kraft, samt en Dampmaskine paa 6 Hestes Kraft til den daglige Lænsholdning. Dokken skulde med alle 3 Pumper kunne lænses i hen­ ved 6 Timer, naar der ikke var noget Skib inde. Det hele Arbejde var fuldført i Begyndelsen af Sommeren 1858, og den 18de August, efterat et Løb var opmudret ind til Dokkens Indløb, blev Dokken aabnet i Hs. Majestæt Kongens Nærværelse, og Skruefregatten Sjælland indsattes i Dokken. Da den i Skotland umiddelbart forinden Krigen 1864 indkøbte, paa privat Værft under Bygning værende Panserfregat (Danmark) havde en Længde af 263 Fod, og altsaa var for lang til at kunne indsættes i den ny Dok, maatte der snarest muligt fortages en Forlængelse af denne. Dette kunde dog gøres paa en forholdsvis hurtig og mindre bekostelig Maade, idet Trapper og Sledsker ved Inderenden borttoges, hvorved opnaaedes en Forlængelse af Dokkens Bund af omtrent 22 Fod, dog saaledes at den inderste Del af denne kun fik en Bredde af 14 Vs Fod. Denne Bredde var imidlertid til­ strækkelig efter den Form, som de lange Skibes Forpart havde. Trapperne bleve erstattede af andre Trapper i forskellige Løb. I Aaret 1863 opførtes paa Dokøen, langs med Sydsiden af Dok­ ken, et „Panserværksted“ med de fornødne Maskiner og Rulle­ kraner. Allerede i 1864 forlængedes dette Værksted, og i 1865 opførtes en grundmuret Bygning med Jerntag paa Nyholm tæt ved Beddingerne og indrettedes til „Jernskibsbygnings Værksted“. Værftet paa Nyholm havde nu efterhaanden faaet en saadan Udstrækning, at Gammelholm kunde overlades til Hovedstadens Udvidelse, og de derværende Værftsafdelinger overflyttes til Nyholm. Denne Overflytning, eller rettere Værfternes Sammendragning paa Nyholm, eftersom de i næsten 180 Aar havde havt deres Værksteder og Magasiner spredte paa begge Steder, kom til Ud­ førelse i Aarene 1860—66. Forinden det gamle Værft stedes til Hvile, vil det formentlig have sin Interesse at tage et Overblik over, hvorledes det saa ud og var- indrettet ved Slutningen af dets Tilværelse. Med den .hosføjéde Grundtegning af Gammelholm 1856 som Vejleder, skulle vi da i det væsentlige henholde os til den af Kontorchef H. Degen- kolv i Aaret 1895 udgivne Beskrivelse af Værftet ved Grundteg­ ningens Tidspunkt. Gammelholm strakte sig fra Holmens Kirke til Nyhavn og be­ grænsedes paa den ene Side af Børskanalen og Kjøbenhavns Havn, paa den anden Side af gamle botanisk Have, Charlotten- borg Slot, den militære Højskole, det kongelige Teater og Holmens Kanal; hvor denne Kanal — omtrent hundrede Alen fra Holmens­ gade — skar sig ind paa Gammelholms Grund for ved Gavlen af Holmens Kirkes Kapel at udmunde i Børskanalen, begyndte en Mur at danne Grænseskællet ud mod Gaden. En Port i denne Mur var Hovedindgangen til Gammelholm. Over Porten stod der med Metalbogstaver: Kongeligt Værft. Indenfor Porten til højre laa „Gammelholms Hovedvagt“. I underste Etage fandtes den vagthavende Officérs Lokale, Vagt­ stuer, et Lokale for Brikkeuddelingen og de øvrige med Mand­ skabets Morgenmønstring forbundne Forretninger, samt endelig det Kontor, hvor alle Forretninger vedrørende det indkaldte værnepligtige Mandskab bleve udførte, og som gik under Navnet „Hvervingskontoret“ eller blot „Hvervingen“. I øverste Etage havde Søetatens kombinerede Ret sit Lokale, og her var tillige et Kontor for Justitssergeanten, der var Arrestforvarer; Bygningen indeholdt nemlig de dengang bekendte, respektindgydende „Hol­ mens Arrester“, der vist ikke uden Grund havde Ord for at være særdeles „sikre“, og til hvilke derfor ogsaa Kjøbenhavns Politi skal have taget sin Tilflugt, naar det havde meget farlige For­ brydere at sætte under Forvaring. De værste — eller, om man vil, de bedste — fandtes efter Sigende i Kælderen, i Niveau med Vandet i Kanalen, som beskyllede Foden af Bygningens østre Gavlmur. Arresterne maatte efter Nutidens Begreber vel kaldes barbariske, men de have sikkert passet for den Tid, hvori de bleve indrettede. Ligesaa Pælen, som i mange Aar opretholdtes paa Gammelholm, hvor Delikventer fik de dem tilkommende Slag Tamp nøjagtig udtalte. For Holmens Kirke skal Hovedvagten i sin Tid have været en ubehagelig Nabo, Vinduerne fra Arresterne og Vagtstuen i Stue­ etagen vendte ud mod Kirkegaarden, og fra det aabentstaaende Vagtvindue hørtes undertiden paa Søn- og Helligdage mindre opbyggelige Sange og højrøstet Tale, til Forargelse for dem, som gik til eller fra Kirke, vare til Ligbegængelse eller besøgte deres kære Hedengangnes Grave paa Kirkegaarden. Dette Onde hæve­