S_FørOgNu_Supplement1

hvor Heste og Over-Ekvipagemesterens Køer stode i det saftige Græs, lød i Sommertiden Tøjrekøllens Slag og Leernes Klang, naar Admiralens Sluproere var ude at høste, og det duftende Hø i Pramme blev ført fra Nyholm over til Stalden ved Over-Ekvi­ pagemesterens Bolig paa Gammelholm. Det var ikke saa lidt Mælk, som produceredes der i sin Tid. Mælken skal have været særlig god, Markerne paa Nyholm paa det oplagte Mudder stode jo ikke meget tilbage for Markerne i Marskegnene, og der var stor Rift fra Byen om at komme paa Ekspektancelisten hos Over-Ekvi- pagemesteren

var optagen af en „Mastegrav“. den „indre“, hvor Mastetømmer laa nedsænket under Vandet; den havde 2 Indløbskanaler, over hvilke der var lagt Broer, og imellem disse laa den saakaldte „Smalø“, der paa begge Sider havde en Beklædning af tilhuggede Sten. I Havnen langs Smaløens ydre Side var der en med Pæle og Bomme indhegnet „ydre“ Mastegrav. I denne laa der Svøm- meflaader, som bleve benyttede af Garnisonen og af nogle af Byens Drengeskoler. Ved den indre Mastegrav laa „Barkasseskuret“, hvori de store

Rofartøjer bleve byggede og repa­ rerede; her blev ogsaa, i en sær- skildt Afdeling, den smukke, gamle„kongelige Chalup“ opbeva­ ret. Naar man havde passeret over hele Smal- øen, kom man ind paa „Masteværf- te t“, der ved en Mur var adskilt fra Nyhavn, Charlottenborg Siden. I Muren var der en Port, som var aaben i Svømmetiden, men iøvrigt kun ved Særegne Lej­ ligheder. Dette Punkt af Gam­ melholm kaldtes „Frossenborg“ og Porten altsaa „Frossenborg- Porten“. PaaMa- steværftet fand- tesdetstore „Ma­ ste Arbejdshus“, hvor Flaadens Master, Mers og Rundholter bleve forfærdigede, et mindre Arbejds- skur og et lille Bindingsværks­ hus med Maste- magerens Kon­ tor. Op til Muren mellem Porten og Bolværket laa der et grundmu­ ret Hus paa én Etage, og i dette var der indrettet

for at opnaa at kunne faa Mælk fra hans Køer. Ja, det var den­ gang at en Værftschef hav­ de saadanne Bi­ indtægter. Senere bortlici­ teredes Høslet­ ten paa Orlogs- værftet for en ringe Sum. Med Admira­ litetets Ophævel­ se, Marinemini- steriets Oprettel­ se og Udbruddet af den slesvig­ ske Treaarskrig forsvandt Idyl­ len paa Værftet. Der var ingen Arbejdskraft til­ overs til de sæd­ vanlige Foraars- arbejder i Haver og Vænger, men til Gengæld rørte der sig i alle Ma­ gasiner og Værk­ steder samt om­ bord i Skibene, som laa under Ekvipering, et Liv, som det gamleVærft ikke havde set Mage til i mange Aar. Forinden vi gaa over til Afviklin­ gen af det gamle Værft, skulle vi gøre Rede for nogle i Aaretl856 gennemførte vig­ tige Ændringer i Marinens Orga­

Boths Plan over København i 1860. Viser Nyholm sværftets Udstrækning ved Sammendragningens Tid. (Efter Original i Havnevæsenets Arkiv).

en lille Smedie, hvor Masteværftets Smedearbejde blev udført, en Vagtstue for de her vagthavende Soldater og endelig et Lokale for en Opsigtsbetjent. Umiddelbart ved denne Bygning var der en Landgangstrappe; imellem denne og Christiansholm blev der med 2 Fartøjer vedligeholdt en stadig Færgeforbindelse, og her gik altsaa Persontrafiken mellem Gammel- og Nyholm. Vi ere nu færdige med vor Vandring gennem det gamle, tildels endog ærværdige Værft. Den lange Fredsperiode, som gik forud for den slesvigske Treaarskrig, med de efter Flaadens Ran spar­ somme Udrustninger og de faa Byggearbejder havde efterhaanden gjort Værftet til en temmelig stille og næsten idyllisk Plet in­ denfor den Stenmur, som dannede Grænseskellet ud imod Gaden. Administrationsbygningerne med de skyggefulde Haver, Maste- magermesterens, Baadebygmesterens og flere andre hyggelige Kontorer, skjulte bag frodige Frugttræers Grene, det gammeldags Præg, som var fremherskende over alt derinde, bidrog jo altsam­ men til at skabe Idyllen. Og ovre fra Nyholms udstrakte Marker,

nisation. Af Motiverne til et Lovudkast til en Lønningslov for Sø-Etatens Officérskorps, som forelagdes for Rigsraadet den 12te Marts 1856, skal følgende Uddrag anføres: „Forandringen af Commandoforholdene iland er foranlediget ved, at den nu bestaaende Divisions- og Compagnie-Inddeling har efter lang Erfaring viist sig uhensigtsmæssig. Forandringen gaar ud paa at hæve Divisions-Inddelingen, og at henlægge det faste Mandskab under Holmens Over-Eqvipagemester, der saaledes vil komme til at staae i Spidsen for Værfterne, og tillige faae Com- mandoen over Mandskabet. O v e r -E q v ip a g em e s te r -P o s te n b liv e r d e r v e d a f en m ere in d g r ib e n d e V ig tig h e d for M arinen,*) og den Officeer, der ansættes i denne Post, bør for- meentlig uiinodsigeligen beklædes med den høieste Charge i Ma­ rinen, altsaa være Admiral.“ I Rigsraads-Udvalgets Betænkning over nævnte Lovudkast ud­ tales følgende : *) Udhævet af G. H. E. Z.

50