S_FørOgNu_Supplement1

Rd. R. M., hvoraf atter paaregnes ved den senere Realisation af Gammelholms Grund (§ 4) at komme til Indtægt for Statskassen 1,583,400 Rd, § 2. Til ovennævnte Anlæg stilles for Finantsperioden 1858—60 97,800 Rd. R. M. til Marineministeriets Raadighed. Hvormeget der i de senere Finantsperioder dertil skal anvendes, bliver hvergang at bestemme ved Lov. § 3. Marineministeren meddeler i hver ordinair Rigsraadssainling Beretning om Anlægets Fremskridt. § 4. Efterhaanden som Anlæget af tilsvarende Værksteder o. s. v. paa Nyholm tillader det, bliver Gammelholms Grund med de derpaa værende Bygninger at afhænde. Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette. Paa Nyholm toges nu straks fat paa de i Anledning af Værf­ ternes Sammendragning nødvendige Arbejder. Paa begge Takkel­ ladshusene tilbyggedes en Etage, og det nordre Hus indrettedes til Hovedmagasin. Endvidere byggedes der paa Frederiksholm et Magasin til Kabysser og Jernvandknsser samt en ny stor Grov- og Klejnsmedie. En Interims Jernliauge oprettedes. Der indret­ tedes et Magasin for kasseret Gods i Delehavens søndre Skure, og den lille Smedie indrettedes til Magasin for Beg og Tjære. Endelig byggedes bl. a. paa samme 0 den store Kontorbygning og et nyt Tømmerværksted, og i den sidstnævnte Bygning ind­ rettedes der Lokaler for Marketenderiet. En Bygning til et Baade- oplagshus og Arbejdssted opførtes, og 2 Rundholts Skure indrettedes til Mastearbejdshus. Paa Arsenaløen indrettedes Fadeværks- og Proviantmagasin i Arsenalets nordre Sidefløj, hvorfra Rapertværk- stedet flyttedes til Drejerværkstedet. Proviantgaardens Behold­ ninger overflyttedes derefter til Arsenalet. Den Marinens Stabs­ læge tidligere tilhørende Beboelseslejlighed i Søkvæsthuset ind­ rettedes til Brug for Chefen for Orlogsværftet. Forbindelsen mellem Værftets Øer forbedredes. Der anlagdes en fast Bro mellem Nyholm og Frederiksholm. Mellem Frederiks­ holm og Arsenaløen byggedes der en Svingbro. Dokøen og Frederiksholm vare jo allerede forbundne ved en saadan Bro. Opfyldning og Planering foretoges for Anlæg af en Vej langs Bodenhoff’s Plads mellem Christianshavn og Arsenaløen, og der opførtes en Pælebro, kaldet Værftsbroen, fra Arsenaløen til den ny Vej. To murede Vagtbygninger opførtes ved Broen. Opfyldninger foretoges og Bolværker opsattes. Ny Veje anlagdes gennem Værftet og forsynedes med Sporveje. Gas- og Vandled­ ninger nedlagdes gennem Værftet. Da Øen Christiansholm i 1866 bortsolgtes til Aktieselskabet „Christiansholms Fabrikker“, blev Øen fraflyttet, og Kontorer for Tøjmesteren og hans Personale indrettede i den tidligere Anker­ stoks Bygning paa Dokøen. Gammelholm afvikledes efterhaanden som Forholdene tillode det. Holmens Kanal blev opfyldt i Aarene 1860—61. Sejldugsvæver- Værkstedet ophævedes i 1859, efter at Garnbeholdningen var for­ brugt. Paa Reberbanen blev den havende Beholdning af Hamp og Garn m. m. oparbejdet til Tougværk, hvorefter Banen ned- lagdes den 1ste April 1861. Bødkerværkstedet tilligemed Fade­ værksmagasinet henflyttedes samme Aar til Proviantgaarden, hvorfra det senere flyttedes til Nyholmsværftet. Den 1ste Novem­ ber 1862 bleve Grovsmedeværkstedet og Klejnsmedeværkstedet overflyttede til den paa Frederiksholm nybyggede Smedie. Brad- bænken blev nedlagt den 1ste April 1862, og Baade- og Maste- værftet overflyttedes til Frederiksholm i 1866. 11863 flyttede Chefen for Orlogsværftet, Viceadmiral C.E. Mourier, og Kontorerne over til den ny Kontorbygning paa Frederiksholm. I en Rude i Sekretariat og Kommandokontoret i denne Bygning er graveret „23de September 1863“, og dette skal ifølge paalidelig Overlevering være Indflytningsdatoen. Efter fuldendt Rømning afleveredes den sidste Del af Gammel­ holm den 1ste Juli 1866 til Finansministeriet. Som bekendt skete Ombygningen af Holmen paa en ret haard- liændet Maade; havde man fulgt Prof. Hetsch’s smukke Plan fra 1853, vare baade Marineministeriet, Hovedmagasinet og andre interessante Partier bievne bevarede. Den trøstesløse Stenørken, der har afløst al den gamle Hygge, hører til de Ting, som man har ondt ved at forsone sig med. Gammelholms Saga var forbi; det gamle idylliske Værfts Tid var omme. En ny Tid var inde, og der forestod en rivende Udvikling af den maritime Krigsteknik, som skulde medføre en dertil svarende Udvikling for Flaademateriellets og Orlogsværftets Vedkommende. 52

ministeren, Kontreadmiral S. A. B il le ved allerhøjeste Ordre en blandet Kommission, sammensat af nogle af Marineministeriets høje­ ste Embedsmænd, nogle Officerer af Marinen og nogle Medlemmer af Rigsraadet eller andre Mænd af Anseelse, til at undersøge Or- logsværftet i alle dets Forhold, dets Drift og dets Arbejdskraft m. m. Denne Kommission afgav Betænkning den BO. December 1861. Yi skulle af dette omfattende Aktstykke her kun anføre, hvad der under Afsnittet „Om Værftets Bestyrelse“ findes indstillet en­ stemmigt med Hensyn til Posten som Chef for Orlogsværftet, nemlig: at Posten som Chef for Orlogsværftet fremdeles beklædes af en af Marinens Officerer, a t d er in d e n de v ed Love, A n o r d n in g e r og I n s tr u k s e r a n v is te G ræ n ser g iv e s C h e fen fu ld M y n d ig h e d og A n sv a r fo r V æ r fte ts D rift.* ) Nødvendigheden af Sammendragningen af de to Værfter havde man for længe siden indsét. I en Artikel i „Tidsskrift for Sø­ væsen“ for 1904, benævnet „Trekvart Aarhundrede“ skrives der herom følgende: Kommandør Winterfeldt havde som Medlem af Dokkommissionen allerede i 1795 fremsat Tanken. Dog var det først efter 1807, at denne Tanke begyndte at spire, men Tidsforholdene og Stats­ kassens slette Tilstand hemmede dens Vækst. Først i 1831 syntes der at komme lidt Liv i Sagen, idet der nedsattes en Kommission til dens Behandling; denne indgav det følgende Aar sin Betænk­ ning, som blev henlagt paa Grund af de knappe Tider. I 1836 indgav Kaptajn de Coninck paa eget Initiativ og med den oven- meldte Kommissions Betænkning som Grundlag et Forslag des- angaaende til Admiralitets-Kollegiet. Planen synes at have været noget mangelfuld, men den vakte dog Marinens Opmærksomhed, og i 1840 berøres den i Tidsskrift for Søvæsen, idet M. Liitken i en Artikel om Besparelser i Marinen nævnede Gammelholms Fra­ flytning og derved fremkaldte et længere Indlæg af daværende Kaptajn Michelsen — den senere Marineminister — som søgte at paavise Manglerne ved de tidligere fremsatte Planer og sluttede med at erklære, at Foretagendet ikke kunde betale sig. Hans Beregninger ere ganske oplysende, han anslaar saaledes Prisen paa Gammelholms Grunde til 1 Rbdl., altsaa 2 Kr. pr. □ Alen. Opmærksomheden var dog bleven vakt hos Befolkningen i Al­ mindelighed. Dagspressen kom med Indlæg, og Arkitekten, Pro­ fessor Hetsch, udgav under Henvisning til Tidsskriftet i Maj 1844 . en Piece med et Udkast til Gammelholms Bebyggelse. Han hen­ stiller heri, at et Aktieselskab, men dog helst Staden Kjøbenhavn selv, overtager Grundene til Forhandling. Han kæmpede ufor­ trøden videre i de følgende Aar og udkastede Planer, hvoraf den sidste var fremlagt paa en Udstilling paa Charlottenborg i 1855. Et Par Aar tidligere havde Jernbanedirektør G. Skram udgivet en Piece om Spørgsmaalet, ledsaget af en Plan, udarbejdet af Conrad Seidelin. Det næste Aar, altsaa 1845, nedsattes der atter en Kommission, som ikke forhastede sig og derfor først, efter at den i April 1851 — da van Dockum var Minister — var bleven forstærket med ny Medlemmer, afgav sin Betænkning i August samme Aar. I Maj 1856 tog C. van Dockum endelig i Tidsskriftet med Kraft fat paa Sagen. Han benyttede i sit Indlæg vel tildels den sidstnævnte Kommissionsbetænkning, men kritiserede den paa forskellige Omraader og sluttede sig for øvrigt til den sidste af Hetsch udarbejdede Plan. Hans Vurdering af Byggegrundene viser klart, i hvor høj Grad Forholdene havde forandret sig siden 1840, idet de nu vurderes til 10 Rbdl, 20 Kr. pr. □ Alen. — Man gaar ingen for nær, naar man hævder, at han gennem Tidsskriftet har givet det afgørende Stød til at fremme dette for Hovedstaden og for Flaaden saa vigtige Foretagende. I 1858 nedsatte Marine- ministeriet, efter Forhandling med Finansministeriet, nemlig den Kommission, hvis Betænkning blev afgørende. Et Lovforslag des- angaaende indbragtes i Rigsraadet, og derved fremkom Loven af 15. April 1858, hvorved det ny Kvarter indlemmedes i vor Hovedstad“. Den omhandlede Lov havde følgende Ordlyd: § .1. Paa Nyholm bliver efterhaanden at opføre de Værksteder, Magasinbygninger og øvrige Indretninger, som ville være nødvendige til at træde istedetfor de Bygninger o. s. v., der nu haves paa Gammelholm. Bekostningen ved de fornødne Anlæg paa Nyholm, deri indbefattet Vand- og Gasledning, samt ved Forandring af Marineministeriets Bygning og ved Opførelse af et Arrest- og Retslokale er anslaaet til 1,687,000 *) Udhævet af G. H . E. Z.