S_FørOgNu_Supplement1

Ankre og Salpeterbeholdningen, der hidtil havde havt Plads paa Christi ansholm overførtes til andre Dele af Orlogsværftet. Gamle Dok paa Christianshavn hørte endnu med til Orlogs­ værftet. Den blev ved Resolution af 15. Juni 1871 afleveret til Finansministeriet. Dokken blev dog vedblivende anvendt af Sø­ værnet indtil Udgangen af 1872. Vi har i Slutningen af Viceadmiral Z a c h a r ia e ’s Afhandling i tidligere Numre af „Før og N u“ set, hvorledes de forskellige Virksomheder var fordelt paa Terrainet, og vi skal nu se, hvor­ ledes Tjenesten paa Orlogsværftet var organiseret. Som højstbefalende over hele Virksomheden stod fra 1864 Chefen for Orlogsværftet, Kontreadmiral B ø ch er og under ham sorterede: Direktøren for Skibsbyggeriet, Maskin-, Hus- og Vandbygnings­

I Finansaaret. . . 1866— 67 erbevilget

46.500 Rd.

1867— 68 1868— 69 1869—70 1870—71

- - - -

— — — —

20.800

115.262 — 80.900 — 71.600 — 925.613 Rd.

Heraf er tilbagebetalt til Finanskassen som ikke brugt

15.740 - i alt U d g ift.. 909.873 Rd.

Bekostningen ved Sammendragningen var efter Lo­ ven af 15. April 1858 anslaaet t i l .......... 1.687.000

Rd.

altsaa en Mindre Udgift ..

777.127 Rd.

Forsvarskommissionen, der var nedsat efter Krigen, afgav sin Betænkning i Slutningen af 1866, men Rigsdagen blev først færdig

Porten i Arsenalbygningen.

væsenet, der under sig havde 2 Underdirektører, 1 for Skibsbyg­ geriet og 1 for Maskin-, Hus- og Vandbygningsvæsenet. Direktøren for Søartilleriet var Chef for Artillerikorpset, under sig havde han en Undertøjmester, paa den Tid en Kaptain i Land­ artilleriet. Ekvipage- og Takkelmesteren, der foruden Ledelsen af Ekvipe­ rings- og Takkelarbejder havde Tilsyn med Bevogtningen af Or­ logsværftet, var Chef for Matroskorpset, Ekvipagekorpset og Brand­ korpset. Til sin Assistance havde han 2—4 Inspektionsofficerer. Paa Orlogsværftet var en Del af de Arbejder, der var nødven- diggjort ved Sammendragningen, og som er nærmere angivne i det foregaaende Hæfte, endnu ikke afsluttede. Disse Arbejder fuldførtes i 1866 og i de nærmest følgende Aar. Bekostningen ved samtlige Arbejder i Anledning af Sammen­ dragningen*) fordelt paa de forskellige Finansaar var følgende: I Finansperioden 1858—60 er bevilget............................ 97.800 Rd. — 1860—62 - — 275.000 — — 1862—64 - — 173.291 — — 1864—66 - — 44.460 — *) En samlet Oversigt over de udførte Nybygninger, Forandringer og Arbejder m. m. og Bekostningen herved findes i Tidsskrift for Søvæsen 1871 Pag. 75—79.

med Søværnsloven, saa den blev stadfæstet den 24. April 1868 og den tilsvarende Lønningslov stadfæstedes 15. Maj s. A. Begge disse Love sluttede med en Bestemmelse om, at de skulle forelægges Rigsdagen til Revision i Finansaaret 1872--73, og hvis denne Revision da ikke førte til nye Love, skulde der hvert Aar fore­ lægges ny reviderede Lovforslag inden Udgangen af hvert Finansaar, saalænge indtil der blev vedtaget ny Love. Det var just ikke de bedste Arbejdsvilkaar, der blev budt Sø­ værnet ved saadanne Love, der jo ikke skabte Ro, og særlig uheldige blev Forholdene, da den politiske Kamp i Rigsdagen i de følgende Aar tog sin Begyndelse, hvorved Forsvarssagen, i Stedet for at være en Sag alle Partier kunde samles om, tvært­ imod gav Anledning til Splittelse og Strid. En anden væsentlig Fejl havde Søværnsloven, idet der ikke i denne var fastsat nogen Flaadeplan, og følgelig heller ikke nogen Byggeplan eller fast Nybygningskonto. Hver Gang, der skulde bygges et nyt Skib, gav det Anledning til lange Diskussioner om Skibets Art eller Stridigheder om der overhovedet skulde bygges noget, og særlig uheldigt kom dette til at virke, da General R a a s lø f f som fælles Krigs- og Marineminister gjorde Brud paa de Forudsætninger for Nybygning af Flaadens Skibe, som man havde fastslaaet i Forsvarskommissionen, idet han var en Mod-

55