S_FørOgNu_Supplement1

Brikken afleveredes derefter af den paagældende paa Arbejds­ stedet til Legitimation for, at lian var mødt i rette Tid. Naar Brikkeuddelingen var ophørt, bragtes de tiloversblevne Brikketegn fra Værftsporten og Bommen til Mønstringslokalet paa Hovedvagten, hvor samlede Dagrapporter over det indpasserede Mandskab udfærdiges og tilstilledes de forskellige Korpschefer. Mødte en Mand for silde i første Time fik han en Passerseddel med Angivelse af Tid for Indpassagen. Der afkortedes hans Løn svarende til en Time, hvis han mødte i Løbet af denne. Hvis han udeblev helt uden Tilladelse fik han „en Absent“, hvorfor der afdroges ham 172 Dagløn, og hvis han forlod Arbejdet uden Tilladelse fik han en „Løbeabsent“, der kostede 2 Gange Dag­ lønnen. I Gentagelsestilfælde kunde han naturligvis afskediges. Hver Mand havde Ret til 2 Gange om Maaneden at tage sig Frihed „med Forlov“ mod Afkortning i Dagløn.

T ilb a g e b lik . Efter at have gennemgaaet Driften af og Arbejdsforholdene paa Orlogsværftet i den her omhandlede Periode,vil sikkert alle indrømme at det var en stor og meget omfattende Virksomhed, der blev drevet. Denne Periode er særlig karakteristisk ved, at de sidste Linie­ skibe, Sejlfregatter og Korvetter samt Hjuldampskibe forsvinde, medens der samtidig skabes en Række desværre ret uensartede Panserskibe og indføres Skruekanonbaadene armeret med 1 svær Kanon. Artilleriet er i en stærk Udvikling. Bagladekanonen og Maskinskyts indføres, Søminevæsenet opstaar og udvikles, og de første Torpedobaade anskaffes. Det var som man vil se en Tid, hvor Udviklingen af Materiellet, der hidtil var foregaaet jævnt, pludselig tog Fart, saa at de ældre Officerer, der var opvoxede i og med Sejlskibene, vel nok undertiden havde nogen Vanskelig­ hed ved at følge med Tiden.

Udsigt fra Nyholms Kran over Flaadens Leje og Havnen mod Kjøbenhavn. Aar 1907. I Forgrunden ses Panserbatteriet G orm og tilvenstre Agterenden af Krydseren H e k la . Mellem Pælene yed Hønsebroen ses Panserskibet I v e r H u it f e ld t og tilvenstre for dette O d in . S li o+e r.

Det var jo som tidligere nævnt ikke særlig gode Forhold Sø­ værnsloven af 1868 bød. De paabudte Revisionslovforslag blev fremsat i Efteraaret 1872. Søværnslovforslaget støttede sig i det væsentligste til den bestaaende Lov, idet det dog optog en Flaa- deplan, indførte en Genindkaldelse for det værnepligtige Mand­ skab og stillede Direktøren i rent tekniske Sager noget mere uafhængig af Chefen for Orlogsværftet. Lovforslaget blev imid­ lertid ikke vedtaget og blev derfor — undertiden uforandret, undertiden noget ændret — forelagt fra Aar til Aar indtil det endelig i Finansaaret 1879—80 lykkedes Marineminister N. F. R avn at gennemføre en ny Søværnslov, der blev stadfæstet den 28. Maj 1880. De stadige gennem saa mange Aar resultatløse Forhandlinger paa Rigsdagen om Søværnsloven tjente ikke til at opmuntre Per­ sonellet, der under disse jævnlig var Genstand for haarde og ube­ rettigede Angreb. Man faar et godt Indtryk af et saadant Angreb, naar man læser Marineministeriets Kundgørelse for 7. Juni 1873 der lyder: Ministeriet har tilskrevet Chefen for Orlogsværftet saaledes: „Under den nu afsluttede Rigsdagssession blev der i Folketinget rettet Forespørgsel til Marineministeren om, hvorvidt det maatte

Foruden de allerede under Orlogsværftet sorterende permanente Skoler: Underofficersskolen og Skibbygningsskolen afholdtes ved Orlogsværftet Exercerskoler for det indkaldte værnepligtige Mandskab. Specialskole ved Søartilleriet for Officerer og Underofficerer. Uddannelsesskoler ved Søminetjenesten og senere Søminevæsenet for Officerer og Underofficerer. Skole for Maskinister, i de senere Aar af Perioden særlig for Torpedobaadsmaskinister. Dykkerskole for Tømmermænd. Fra 1868 afholdes aarlig Reserveløjtnantskole (Skole for Skip­ pere og Styrmænd), der tilførte Søværnet mange dygtige Befa- lingsmænd, og knyttede Baandet mellem Orlogs- og Koffardi- marinen fastere. Endelig skal nævnes — selv om det ikke direkte vedrører Or­ logsværftet — at Søetatens Drenge- og Pigeskole blev nedlagt 1874. Tiden førte det med sig, men det var maaske nok det første Stød, der rettedes mod Holmens faste Stok. Der kom des­ værre senere mange andre efter.