S_FørOgNu_Supplement1

afdelingens Virksomhed, Reparationsværft kontra Nybygningsværft. Særlig var dette Spørgsmaal fremme i Begyndelsen af 70 erne, da Burmeister & Wains Skibsbyggeri paa Revshaleøen blev anlagt. Vægtige Stemmer hævede sig dog for Nødvendigheden af at be­ vare Nybygning paa Orlogsværftet for at sikre sig en økonomisk Drift. Det andet Spørgsmaal var Chefen for Orlogsværftets Stil­ ling overfor Direktøren. Det fremhævedes at denne sidste bør have Ansvaret og Ledelsen af den rent tekniske Virksomhed, medens Chefen for Orlogsværftet skal være den Højstbefalende paa Værftet, den ledende af alt Krigsberedskab og af alt Sam­ arbejde, hvor dette er nødvendigt mellem de forskellige Afdelinger paa Orlogsværftet. I Sommeren 1879 nedsattes af Krigs- og Marineministeriet en Forsvarskommission under Kronprinsens Forsæde. Denne Kommis­ sion udtalte i sin Betænkning, at den Opgave, der først og frem-

forholde sig rigtigt, hvad Forespørgeren havde ladet sig sige, at Udmaalingen af Kraftudviklingen ved Modtagelsesprøverne af Maskinerne i Skonnerten St. T h om a s og Panserbatteriet Gorm skulde være urigtig foretagen, nemlig for St. T h om a s Vedkom­ mende til Skade for de danske Fabrikanter og for Gorm s Ved­ kommende til Fordel for de engelske Fabrikanter, og paa given Opfordring om at udtale, hvem der sigtedes til, blev der nævnt Underdirektør N. N. Hr. Commandeuren ville i den Anledning behage at tilkjende- give Underdirektør N. N., at efter de indhentede Oplysninger og foretagne Eftermaalinger er Ministeriet kommet til den Overbe­ visning, at hans som Medlem af Prøvecommissionerne foretagne Maalinger af Kraftudviklingen ved Modtagelsesprøverne af Ma­ skinerne til Skonnerten St. T h om a s og til Panserbatteriet Gorm ere fuldkommen forsvarlige.“

Kongeskibet „Slesvig“, oprindelig „Copenhagen“, bygget 1845 i Glasgow. 740 Tons, 500 H . K ., 1856—79 Kongeskib, 1893 nclgaaet af ITaadens Tal og ophugget.

mest maa stilles Flaaden, bør være at værne om Sjællands Kyster. Flaadens Deltagelse i Kjøbenhavns Forsvar mod Søsiden betragtes derimod kun som en secundair Del af dens Virksomhed, der be­ tros dels det Defensions-Materiel, som anskaffes i dette Øjemed, dels til de Skibe, som paa Grund af Langsomhed og andre Mangler kun kunne anvendes til saadanne Opgaver. Kommissionen holder paa at Antallet af kraftige Kampskibe skal fastsættes til 12. Med Hensyn til Antallet af mindre Skibe fremsætter Kommissionen ikke noget bestemt Forslag. 2d en P e r io d e . Efter 8 Aars Forhandlinger var det altsaa endelig lykkedes at gennemføre en Søværnslov, der paa mange Punkter førte Marinen et godt Skridt fremad og bragte Personellet ud af den sløvende Usikkerhed, der var Følgen af de mange Aars forgæves Bestræ­ belser for at fjerne Manglerne ved den bestaaende Ordning. Loven af 24. April 1868 omhandlede jo, som nævnt, kun Per­ sonellet, medens den nye Lov af 28. Maj 1880 tillige indeholdt en Flaadeplan, der bestemte, at Flaaden skulde bestaa af 12 større og et passende Antal mindre Skibe. Af Bemærkninger til Lov­ forslaget fremgaar det, at det var Hensigten, at Flaaden skulde bestaa af 8 Panserbatterier og 4 større upansrede Skibe. De

Statsrevisionen øvede i Slutningen af 60erne og Begyndelsen af 70erne en stærk og i Almindelighed uretfærdig Kritik over Orlogsværftets Ledelse og kom herved undertiden ret langt udenfor sit lovlige Felt, hvilket ogsaa blev paatalt i Tinget. Kritikken rettedes først og ganske uden Grund mod Material- beholdningens Regnskab, der paa Grund af forskellige Priser ved Indkøb og Udlevering tilsyneladende kunde vise Uoverensstemmelse. Værre var et paa en anonym Angivelse af nogle daglønnede Arbejdsmænd eller Sjovere, som de dengang kaldtes, bygget An­ greb paa Besigtigelseskommissionen og dennes Formand i Anled­ ning af en Besigtigelse af leveret Tømmer. Sigtelsen kom først frem fire Aar efter, at Sagen skulde have fundet Sted. Sagen blev undersøgt ved kombineret Ret, og Sigtelsen viste sig at være ubegrundet, hvilket dog ikke forhindrede enkelte Medlemmer af Statsrevisionen i at fastholde den. Paa et enkelt Punkt var Statsrevisionens Kritik berettiget, nemlig ved en større Mangel i Orlogsværftets Kulbeholdning, fremkommet i Løbet af 5 Aar ved manglende Kontrol ved Udle­ veringen. Følgen heraf var Fremkomsten af de førnævnte i 1874 givne Regler for Kulregnskab paa Orlogsværftet. Under de fortsatte Rigsdagsforhandlinger om Søværnsloven, var der 2 Emner, der jævnlig blev berørt. Det ene var om Fabriks­