DenHandelsgeografiske

106

5. Afsnit

5. Afsnit: Kielerkanalen og Øresund.

OM LÆGN ING AF SK IB SFARTEN ? Ved Fuldførelsen af Kielerkanalen 1895 oprandt en ny Epoke i Østersøhandelens Historie. — Oprindeligt anlagt med 9 m ’s Dybde, blev den i 1907 uddybet til 11 m’s Minimaldybde o g har siden da været rede til at aabne Vejen ind til Østersøen for selv meget store Skibe.*) — De vægtigste Grunde til dens Bygning o g Udvidelse var vel nok de strategiske; men sam­ tidig skulde den tjene Handelen. Den tyske Nordsøkyst o g Østersøkyst blev bragt i Forbindelse med hinanden ved en Kanal gennem tysk Omraade, o g havde Nordsøstaden Hamburg tidligere kunnet true Kø­ benhavns Handel paa Danmark o g Østersølandene, skulde Konkurren­ cen nu blive saa meget mere effektiv. Den gamle Rute over Land fra Hamburg til Lübeck, Hansaforbundets tidligste Bindeled mellem det østlige o g vestlige ¡Handelsomraade, var forlængst uden Betydning for Samfærdselen. Fra den Tid, da Omlandsfarten havde knyttet For­ bindelsen mellem de to Have, havde Øresund været Hovedvejen for den baltiske Skibsfart. Gennem seks Hundrede Aar havde Samfærdselen dér givet Liv til Handelen o g Næring til Byerne o g da navnlig til Byen ved Sundets bedste Naturhavn — København. Man kan ikke undre sig over, at man i Danmark med Uro o g Ængstelse tænkte paa, hvilken Omvæltning i Trafikken den nye Kanal kunde bevirke. Tæt ved Stedet for den gamle Landforbindelse kunde nu de stør­ ste Skibe sejle fra Hav til Hav, udenom det danske Søterritorium! Det er tidligere blevet nævnt, at det, der i første Række har Be­ tydning for Nutidens Skibsfart med dens Massetransport af Varer o g

*) ¡Karl Sapper: Allgemeine W irtschafts- und Verkehrsgeogr., Berlin 1925, S. 251.

Made with