DenHandelsgeografiske

1. Afsnit

16

lige Lande ligget for Anker i Höllviken26). Omkring A ar 1400 an- slaas Udbyttet til flere 100,000 Td r. S ild 27) 28). Lübeck dominerede Handelen, bl. a. fordi denne Stad solgte det til Konserveringen af Silden nødvendige Lüneburger-ßalt, men talrige Østersøbyer fik ef- terhaanden deres Fed paa Skanor-H alvøen , saaled es Stettin, Ko lberg og Anklamm. Skaanesilden v a r for dem den vigtigste Handelsvare. D isse B ye rs Fed laa nær ved 1 F alsterb o 29). I Skanör, hvor V arem ar­ kedet koncentrerede sig, havde talrige andre B ye r deres Fed, og da sæ rlig Stæderne ved Zuiderzee. — Sam tidig med, at Fiskehandelen i det sydvestlige Skaane havde haft sit store Opsving, var nemlig og saa Handelen med andre Varer gaaet frem. Det var praktisk for de flanderske og lybske Købmænd at føre deres Varer til et Sted, hvortil saa mange Skibe fra hele Østersø- omraadet stævnede i de E fteraarsm aaneder, Sildefiskeriet stod paa. Dog var hverken Fiskehandelen eller Varehandelen bestemt be­ grænset til de ofte nævnte Tvillingbyer. D ragø r havde til T ider en Fiskehandel, der ikke g a v Falsterbos meget efter. O gsaa ved Hven og Saltholm, ved Skaanes Sydkyst og Bornholm, ved Møn og Falster var der Fiskeri og Handel med Fisk. Mere for den alm indelige Handels Skyld begyndte man at søge til de sikrere Havne ved Malmö og Kø ­ benhavn30). De rhinske Købmænd, der ejede Fed ved Øresundets Fiskeplad ser, fo ’r dog til at begynde med ikke paa egne Skibe til Markederne. — De benyttede sig a f de lybske Rederier, og Landevejen fra Hamburg til Lübeck var stad ig Indførselsporten for de vestlige V arer, — hoved­ sag elig K læde, Metalvarer og Vin. En anden, men mindre benyttet Vej, hvor Zuiderzeekøbmændene var uafhængige a f lybske Redere, førte over Ribe og de danske Øer og mundede ved København— D ragø r ud i Handelsomraadet ved Sundet3 1 ). — Fiskehandelen her kan betragtes som Udløsningen a f en ,/Sam­ fæ rd selsspænd ing" (V erkeh rsspannung)32), der var opstaaet ved de mere tæt befolkede Landes T ran g til en velegnet Fastespise. S aa langt sydpaa som til Alperne, ved man, at Skaanesilden forhandledes33). O gsaa paa anden Maade tilfredsstilledes Vesteuropas E fterspø rgsel ef­ ter Fisk. Mens Sildeeksport fra Norge ikke spillede en saa stor Rolle i nogle Aarhundreder34), naaede Eksporten af Stokfisk via Bergen en betydelig Størrelse. I Nordeuropa var der altsaa to F iskestapelpladser a f Betydning, Skanö r-Falsterbo og Bergen. Det, der ga v Vestnorge og det sydlige S K A A N E F A R T , B E R G E N S F A R T , O M LA N D SFA R T .