DenHandelsgeografiske

21

Østersølandenes Handel gennem Tiderne

som en væsentlig Bestanddel i og Støtte for Østersøens Skibsfart. ■— Revals Toldbøger viser for Aarene 1 3 7 8— 13 8 4 en betydelig, men ret svingende, Indførsel af Baisalt, men ogsaa Danzig og R iga modtager betydelige Mængder af denne Vare, for en stor Del paa lybske Skibe. — Almindeligt var det, at Skibene fra Østersøen fo ’r til England og Flandern med Korn og Træ som vigtigste Ladning, muligvis supple­ ret med Sild fra Skaane eller Stokfisk fra Bergen, lossede i de to nævnte Lande, gik i Ballast til Baie de Bourgneu f og derfra — direkte eller med Anløb a f engelske eller flanderske Havne — sejlede tilbage til Østersøen med Salt5 1 ). Korn og Træ , Fisk, Salt og 0 1 — (flere nordtyske Stæder havde udviklet sig til B rygge rbye r) — var nu de vigtigste Transportvarer i Østersøomraadet. De krævede større Skibsrum og fordrede billig Transport; det vil sige, at de Flod- og Landveje, som i det 13 . Aar- hundrede bekvemt kunde ibenyttes af Handelen med Pelsværk, Klæde og Vin, nu maatte lades ude a f Betragtning. — De danske Farvande og særligt Øresund dannede i de følgende Aarhun- dreder den eneste duelige Færdselsvej mellem Øst og Vest. Bestandig voksede Tallet paa Skibene og Skibenes Størrelse, og stadig livligere og mægtigere blev det Handelsrøre og den Varetransport, der fore­ gik paa den store Rute fo rb i Danmarks Kyster. Tidligere havde de ret ufuldkomne Handelsskibe saavidt muligt undgaaet Omlandsfarten, men i Begyndelsen af det 15. Aarhundrede fik Fartøjerne en Form, der gjorde dem bedre skikkede til Sidevinds­ sejlads52), en Omstændighed, der ligeledes begunstigede Ko ffardifar- ten gennem de danske Stræder, ■— samtidig med at Sejladsen blev hur­ tigere og mere tryg. Henimod Aar 150 0 aftog Skaanemarkederne i Betydning. Aarsa - gerne dertil var flere. Dels gav Sildefiskeriet mindre Udbytte, ja, en­ kelte Aar kunde det næsten slaa fejl; dels blev Fiskepladserne i No rd ­ søen bedre og bedre udnytteet af Nederlændere og Englændere; dels behøvede den mere udviklede Skibsfart ikke længere denne Mellem­ station for Handelen; — man tog Risikoen og Fordelen ved den di­ rekte Forbindelse mellem Producent og Konsument. — Den Markeds­ handel, der — udover Fiskehandelen — havde haft sit Tilholdssted i Skanor-Falsterbo, spredtes, — forsaavidt den angik Danmark, — til de danske Købstæder. — Hollviken, der havde dannet en brugbar Rhed for de mindre Omlandsfarere i 13. Aarhundrede, opfyldte ikke Kravene til Dybde og Sikkethed, som Skibsfarten nu maatte stille. •— S A M F Æ R D S E L E N FO R B I DE D A N S K E K Y S T E R .