DenHandelsgeografiske

3. Afsnit

70

Fig. 11. København ved A ar 1500. (Efter Gengivelse i »Dan. Bruun : Danmark«, a f Rekonstruktion i Raadstuearkivet).

Den graa Tone betegner Vand, saaledes at man ved Sammenligning mellem denne og de fem følgende Figurer (Fig. 12—16) kan faa en Forestilling om Forandringerne af Kystlinien ved København gennem 400 Aar. — Hvid Farve betegner det daværende ubebyggede Land, sort betegner Bebyggelsen. Datidens København laa omgivet af Mure og Voldgrave, mod Vest strakte »Søerne« sig som et smalt Baand i nord»sydlig Retning, skilt fra Staden ved ubebygget Land- — Et forholdsvis bredt, men de fleste Steder lavvandet Sund skilte dengang Sjælland fra Amager, hvis Nordspids ses i Kortets Sydkant. De dybe Partier af dette Sund (mod N ord det senere »Kroneløb«, derefter »Rævshaledybet«, der fort» satte sig mod Syd og sendte en G ren: »Gamlebodedyb« mod Vest) har om trent svaret til det nuværende Havneløb, der er vist med stiplede Linier. Mellem Amager og Sjælland laa adskillige Øer. Den større ubeboede 0 er Bremerholm, senere kaldet Gammelholm. Øen med Slottet (den kredsformede Bebyggelses» signatur) er Slotsholmen. Mellem denne 0 og Sjælland laa Københavns ældste Havn, som Gammelboddyb dannede Indløbet til. Stranden i Forbindelse med Sildefiskerierne. Ved „D y b e t " , hvor se­ nere Nikolaj Kirke kom til at ligge, er muligvis først da skudt frem de „Gam lebode r", der skulde komme til at give Dele af Havnen Navn helt op til vore Dage, først „Gam lebodedyb ", senere „Gammelstrand", — o g i Boderne har de Købmænd haft Stade, der ændrede selve Byens Navn til „portus mercatorum", Købmændenes Havn61). —

Made with