S_Gazetten_1889

Nr.

328

Uge-Revue.

fuldt ud kunne prise den Lykke, der er beskaaren ham her paa Jorden, ligesom Kapt. Rambusch, da han, efter at have svævet 5 Minutter mellem Himmel og Jord, og efter

Knapper, kære, det er dog til syvende og sidst det, hvorom alt drejer sig paa denne liflige Jord. Det er ganske utroligt, alt hvad man kan opnaa, blot man har lidt rigeligt af dem. Hvis f. Ex. Riisiko-Knudsen ikke havde saa rar en Portion at tage til, havde han aldrig opnaaet paa mindre end en. Maaned at kunne gøre Folk kede af Oehlenschlæger. Bliver han ved, som han er begyndt — og det skal være Meningen at give endnu en halv Snes Oehlenschlæger-Stykker inden Jul — saa er man da sikker paa helt at være vænt fra, inden vi naar 1890. Naar vi saa endda ikke havde flere Digtere end omtalte afdøde. Hvis „Gazetten" turde indrømme mig saa megen Plads, skulde jeg i en Fart remse 5 - 600 nulevende op, hvoraf den ene er, om ikke større, saa dog mindre end den anden. Og dog er det kun en forsvindende Brøkdel. Det er ikke ret mange Dage, siden det kom for Dagens Lys, at vi foruden de 5—600 har saadan noget som ca. 100,000 Digtere til. Lad være, at nogle af dem maaske kun er Ulejlighedsdigtere — ligemeget, sandt er det dog, at forleden blev 100,000 Sange af lige saa mange nulevende Digtere stillet til Avktion, allesammen udmærkede Sange, der gør baade Digterne og disses Fædreland Ære. Kunde det betale sig, vilde der saamæn nok mælde sig endnu en 100,000 til samme Fag. Men næst efter at være Teaterdirektør er der egentlig |ingen beklagelsesværdigere Stilling end den at være Digter. Naar man selv har prøvet det, taler man ikke hen i Vejret. Det er lige skidt, enten man er berømt Forfatter eller en Kende ubekendt. Er man berømt og aner­ kendt, saa er det højeste, man kan drive det til, at faa Lov til at ligge paa Loftet hos Forlæggerne. Og er man mindré aner­ kendt, kan man faa Lov at sulteføde paa sin Kvist og en Gang hvert andet Aar blive stillet til Avktion Nej vore Digsere ere sandelig ikke at misunde. Undtagen én. Mar­

Nu er den Tid kommen, hvor det er i sin Orden, at De værsgo’ sender Deres Tøj til Skrædderen for at faa det vendt. Tøjet vendt? Ja, det er denne Gang ikke min' højtærede Læserinde, jeg fretter mine Ord til, selv om det er og bliver hende, hvem jeg stadig har det bedste øje til. Det er til den lige saa højtæreds Læser. Damer plejer jo ikke at vende deres Tøj. Jeg kender kun én Dame, der gør det, og hende kender jeg heller ikke, lige saa lidt som hun egentlig er nogen Dame. Det er den bekendte Kælling, der af Renlighedshensyn vendte sin Særk Juleaften. Men Læserne, de med Jakke og Bukser, Frakke og Yest, Normalskjorte og Seler, den maskuline Del af Samfundet — til jer har jeg et Alvorsord at sige, medens Blæsten sætter Storm paa Peblingesøen, et Ord i rette Tid og paa rette Sted. Yend jeres Tøj. Vend det uden videre Vrøvl og Sludder, det vil sige, lad jeres Skrædder gøre det. Gør det, og I vil staa Jer ved det, og jeres Tøj vil sidde bedre ved det. Siden jeg har prøvet det, agter jeg far Fremtiden ikke at foretage synderlig andet end vende mit Tøj, og det lige saa livligt som Prof. Matzen vender Madam Svendsen. Har man Valget mel­ lem at købe nyt Tøj eller vende det gamle, er det sidste absolut at foretrække i enhver Henseende. Det er naturligvis først og fremmest besparende; men desforuden er det ogsaa ganske uhyre bekvemt. Jo mere man vender, des bedre. Man skal ikke lindskrænke sig til at vende sin Frakke én Gang. Nej, jo mere jo bedre, en Frakke, der er vendt sine 4—5 Gange, vil efterhaanden komme til at sidde saa godt som noget i det hele taget kan sidde — jeg tror næsten bedre selv end en Gendarm iil Hest. Med mindre den da er altfor slidt, for saa risikerer den ogsaa let at falde af. Og endelig er der ogsaa den næsten uvurderlige Fordel ved Vendingen, at for hver Gang den gøres, bliver der mere Plads. For Exempel. Jeg har en Frakke, der er drejet rundt sine 6 Gange. Nu har den alt i alt 6 Brystlommer, 2 forpaa, 3 i Ryggen og 1 under det ene Ærme, den har 8 Inder­ lommer, hvoraf de 4 er udvendige med en rask lille Gennemgang til de indvendige, og saa har jeg med et rundt Tal c. 63 Knap­ huller med tilhørende Knapper. Det er lidt rigeligt; men 'tror De, jeg beklager mig? Det er saa saare langt fra. I saa elendige Tider som de nuværende, hvor man knapt har til Margarine paa det tørre Brød, skal man ikke beklage sig, naar man har, om ikke Lommen saa dog Frakken fuld af Knapper.

at hans Mave havde været i den stærkeste Søgang, atter følte fast Grund under Fødderne. Han skal deroppe i

Luften have haft For­ nemmelser svarende til, dem, Korsgaard havde, da han stod paa Valgtribunen i Odsherred, og Rode gav sig til at pille ved ham. Det var da en Guds Lykke, at han blev valgt. Det er jo muligt, at han vil blive lidt artigere og ikka dyppe Pennen slet saa meget mere i sit mudrede Blækhus. Men at Poul Pedersen gik bag af Dansen, var lige godt daarligt klaret. Det er snavs af en gammel Krigskammerat af en Krigs­ assessor; som i 24 Aar har undervist Børn i, hvordan de skal sætte Fødderne, og lært dem at svinge sig efter de allerdanskeste, allernationaleste Melodier. Der er Glæde i Rigsdagen over Kors­ gaard. Noget større Festmaaltid bliver der vel næpper, men det kan jo vente, til de ogsaa har valgt Rex — han er jo 25 Aar, saa det kan ikke nytte overfor Vælgerne at afgive Umyndighedserklæring — og for­ uden Rex Pudsepeter og nogle andre Be­ rømtheder. Ti aaa er Rigsdagen noget nær paa Veje til at blive, hvad den bør og skal være: en Repræsentation for det ædleste og bedste, der er oppe i Folket. JPuk.

_

2 Yærelserønskes, passende til Kontor, i Omegnen af Post- gaarden. Tilbud med Pris etc. modeages „Gazetten“s Kontor.

tin Kok. For han er bleven Stanislaus Ridder. Det er kommet lidt overraskende, ti egent­ lig talt havde jeg ikke ventet, at det vilde ske allerede nu.

In&ho lcL

Illustrationer: Fra Kasino. •— Fra Folke­ teatret. — Fra Dagmarteatret. — Fra Valget i Odsherrfed. — Folketingsmand Korsgaard (Portræt), Tekst: Fra Dagmarteatret. —- Guld og Glimmer. — Hattene af! — En Provins- direktør. — Et Offer! (Kjøbenhavnerbillede af W. J. S. Holm. — Uge-Revue [illustr.] — Avertissementer.

Men jeg er glad over Anerkendelsen, glad som Martin Kok »elv blev, netop fordi Overraskelsen kom bag paa ham. Forresten kunde de jo lige saa gærne straks have gjort ham til Kammerherre. Saa

havde den flinke lille Digter dog naaet noget af det, hans Digter­ stræben er rettet imod. En Nøgle befæstet bag paa — intet kunde være ham dyrebarere. Saa vilde han først

Redigeret af Th. N. Wisholm. Expedition: Klosterstræde 22. Trykt hos Philipsen & Co. og i Exprestrykkeriet, Walkendorfsgade 22. K.