Jægeren 2020 DK

Bukkejagt 33

TEKST OG FOTO: Mattias Stedt OVERSÆTTELSE: Louise Johansson Mystik VED BUKKEPREMIEREN

”Spøgelsesbukken kan være mit største jagtminde til dato!”

Hjemme ved spisebordet hænger en række bukke med medaljer af de ædlere metaller. Calle Larsson fra Jaktia Pro Team Sverige tager dem ned en efter en og fortæller deres historier med bemærkelsesværdig skarphed og detalje. Historierne har ofte deres startpunkt flere år før selve jagtdagen, hvor bukken gik fra at være en drøm til at blive et minde. Netop denne buk- kepremiere skulle vise sig at blive noget udover det sædvanlige.

”Spøgelsesbukken” og bærer på en lang his- torie. En historie, der gennem årene blev mere dramatisk end ønsket for et jægerhjerte. Første gang Calle så bukken, var den fem år og allerede der, uden tvivl, en guldmedalje – men stadig ung. Alt for ung til at han selv ville løfte riflen, trods den ædle værdi. I løbet af et par år fulgte Calle bukken og så, hvordan den voksede og udviklede sig til en stor medalje- buk, der vandt sit eget revir. — "Efter mange indre diskussioner med mig selv kom jeg frem til, at han havde mere at give. Skyder jeg en guldbuk, der er 4-5 år gammel kan jeg være taknemmelig, men det giver mig egentlig ikke en stor glæde. Er han derimod 7-8 år gam- mel, så er det ægte glæde. Så jeg bestemte mig for at gemme ham." ❱

Forvaltning giver guld Det gør ingen forskel om det er bukkepremie- re eller ej. Calle har en næsten pedantisk til- gang til sin forvaltningsplan af råbukke. En forvaltningsplan, som de færreste ville klare at leve op til, når hundredvis af observationsti- mer er blevet spenderet med håndkikkert og en lidt for ung medaljebuk viser sig på premi- eremorgenen. At opretholde sin plan kræver meget is i maven, men giver i sidste ende resultater, som de fleste jægere knapt tør at drømme om. Lær dine bukke at kende Calle bestemte sig for at arbejde med langsig- tet vildtforvaltning. — " Det jeg er interesseret i, er at gå ud i skoven og se meget vildt. Jeg vil røre mig i en sund vildtbestand. Det er det, der giver mig noget. Derfor valgte jeg at satse på den langsigtede forvaltningstanke og begyndte især at interessere mig for bukkejagt."

Hver buk har sin egen historie og Calle har ofte fulgt hvert individ over flere år. Meget sjældent skyder han en buk bare fordi den er stor eller holder medaljeklasse, hvis han ikke tidligere har observeret den og bestemt sig for, at den er moden til at blive nedlagt. Visse af bukkene på væggen har han observeret over 200 gange, før de har været modne. — " Så længe du skyder returbukke, kan du skyde så mange bukke du vil. Man må godt være hård og der er mange filosofier om forvaltning, men jeg skyder selv ingenting, hvis det ikke er en medalje, der har nået ret alder eller er en rigtig gammel medaljebuk. I nogle år skød jeg ingenting. Jeg observerede kun og lærte mine bukke på terrænet at kende." Spøgelsesbukken udfordrer et jægerhjerte Der er dog én buk, der skiller sig ud fra de andre og som har drillet Calle i årenes løb. Denne specielle buk har fået epitetet

Adskillige timer er blevet lagt i skoven for at lære terræ- net at kende. Alligevel er bukkepremieren med lokkekald en speciel følelse og morgentågen bidrager til mystikken.