Jægeren 2020 DK

Sporløst forsvundet I løbet af foråret og sommeren, da bukken var 6 år, var den cirka lige så stor, høj og flot i sprosserne som tidligere år, men nu også kraftigere. Sprosserne var begyndt at gå på retur og det var blevet tid til at prøve at få den. Så i starten af juni var bukken pludselig væk. Den var væk hele efteråret, vinteren og året derpå. Den pludselige forsvinden var forvir- rende og bukken fik sit alias, Spøgelsesbukken. Calle spenderede hund- redvis af timer på at lede efter bukken, men den var ikke at finde nogen steder. Spøgelsesbukken undviger — "Jeg var overbevist om at han var død. Så en dag i det tidlige forår, da jeg skulle ud og fodre, kommer jeg frem til foderpladsen og ser, at der står en kæmpe buk i bast. Jeg kunne kende ham med det samme. Han var i live!" Det var den første og eneste observation af Spøgelsesbukken i næsten et år, for efter den dag forsvandt den igen. Mødet med bukken havde dog givet Calle nyt håb i form af en bekræftelse på at den var i live. Tiden gik og en dag i mitten af april, et par måneder efter mødet ved foderpladsen, bestemte Calle sig for at sætte sig ved en veksel på reviret og vente.

— ”Jeg sad ved vekslen og efter kun fem minutter så jeg et glimt af noget. Der kom han snigende.

Sensommer med blomstrende lyng og riflen i hånden giver en følelse, der er et jægerhjerte værdigt.

En mindre, men desto mere nysgerrig buk, kommer ind på få meters afstand i ly af en busk.

Når langsigtet forvaltning giver guld.” ”

Den gamle buk er på vagt og meget forsigtig, når han står i engkanten. En let brise i nakken får bukken til at kaste sig ind i den beskyttende vegetation. Foto: Rasmus Liljeblad.

Flere unge bukke kommer ind på lokkekaldets lyd og giver Calle et godt overblik over hvilke bukke, der fin- des i området og størrelsen på dem.