08655913

JESU HJERTE KIRKEN

I STENOSGADE

KØBENHAVN - MOHNS BOGTRYKKERI - MCMXXIX

JESU HJERTE KIRKEN i Stenosgade. (Kirken er aaben hver Dag fra Kl. 6— 2 D/ 2 O

Jesu Hjerte Kirken blev indviet den 3. November 1895. Den er opført efter en af Arkitekt Fr. Wipfler udkastet Plan i gammel gotisk Stil, som præges af strenge, rene og enkle Former. Hovedskibet er 40 m langt, Tværskibets Længde er 21 m; Kirkens indre Højde er 16 m, den ydre 23, Taar* nets Højde, (Korset iberegnet) 54 m.

4 Træder man ind i Kirken gennem Hovedportalen og Sving* dørene, der skiller Kirkerummet fra Vaabenhuset, gribes man uvilkaarligt af en ejendommelig Højtid og Ærefrygt, og mens Blikket følger de høje Pillers og Hvælvingers Li* nier ender det ved Højaltret, som i sin gyldne Pragt danner Midtpunktet for hele Kirkens Arkitektur. Lad os gaa frem mod det og se, hvad vi møder paa vor Vej. G u l v e t vi gaar paa, er fliselagt med Mettlacher Sten i Tæppemønstre og enkelte allegoriske Figurer, Enhjørningen og Fugl Føniks, der er Billeder paa Kristus, eller (som i Koret) de fire Evangelisters Tegn: Menneske, Løve, Okse, Ørn. GLASMALERIERNE Naar vi løfter Blikket, fængsles det af de prægtige Gl a s * ma l e r i e r , baade i Koret og i Tværskibet. I Koret frem* stiller de bibelske Scener, der aabenbarer os Jesu Hjertes Kærlighed. Midt over Højaltret ses den o p s t a n d ne F’rel* se r og Ma g d a l e n e , et Billede paa den forklarede Frelsers Kærlighed til de Sjæle, der elsker og tjener ham; til venstre d en f o r t a b t e S ø n s H j e m k o m s t som Billede paa Jesu Barmhjertighed mod de bodfærdige og angerfulde Syndere, og til højre ser vi den b a r mh j e r t i g e S am a r i t a n s Billede, der tolker Jesu Medlidenhed med de betyngede og besværede. I Tværskibet findes de største og smukkeste Glasmalerier. Til højre: V o r F r ue hy l de s af N o r d e n s Ki rke . Paa en Trone sidder Maria med sin guddommelige Søn, medens St. Ansgar, St. Knud Konge, St. Birgitta og Biskop Absalon staar eller knæler omkring hende. Billedet i Stavværket for* oven fremstiller Gud Fader. Paa venstre Side har vi et Billede, der viser den he l l i ge A l o y s i u s ’ f ør s t e Kommuni on. Kristi Legeme rækkes ham af den hellige Kardinal Karl Borromeo; Aloysius’ For* ældre og hans yngre Broder Rudolf overværer den hellige Handling, Aloysius blev senere Medlem af Jesu Selskab, derfor er der oven over dette Maleri anbragt et Billede af den hel l i ge Ignatius, denne Ordens Stifter, og hans kendte Valgsprog: Omnia ad majorem Dei gloriam (Alt til Guds større Ære).

Der findes endnu to smaa Glasmalerier i det højre Side* skib ved Vor Frues Alter, som det er værd at se. De fo* restiller Jesus i Krybben i Bethlehem og Flugten til Ægyp*

KIRKENS INDRE SET MOD ØST

ten. Endelig er der et stort Vindue oppe i Kirkens Bagvæg ovenover Orgelkoret, i hvis øverste Roset Kirken staar paa en Klippegrund, som de oprørte Bølger ikke er i Stand til at rokke.

6 ALTRENE

Kirkens Hø j a l t e r er en storslaaet Komposition over Jesu Hjertes Kærlighed, særlig i Altrets helligste Sakramente. Det er jo her, Tabernaklet findes, Kirkens Centrum, hvor Gud selv bor midt iblandt os. Det er et gotisk Fløjalter, som aabnes paa de større Fester. I l ukke t T i l s t and viser det J e s u Hj er t e St atuen i Midten omgivet af bibelske Scener og Helgener der staar i Forbindelse med Nadverens Sakramente. Til venstre ser vi Br øde t s Mang f o l d i g g ø r e l s e i Ørkenen og til højre: B r y l l up p e t i Kana, hvor Jesus ved sit Almagtsord for* vandlede Vand til Vin. Forneden findes to Relieffer, til v. Manna r egnen i Ørkenen og til h. Me l k i s edek s Offer, der bestod i Frembærelse af Brød og Vin, et tydeligt For* billede paa Messens Offerhandling. Foroven er der mindre Relieffer: til v. Pr o f e t en Eli as s t yrkes af Engl en med Brød og Vand og vandrer i Kraft af den underfulde Spise i 40 Dage og Nætter til Horebs Bjerg (1. Kong. Bog, 19, 5—8). Til h. I s ak paa Of f e r a l t r e t , mens Englen kommer og byder Abraham at ofre en Vædder i Stedet for sin Søn. Helgenbillederne er (fra venstre til højre): Kong Wences* laus, der selv dyrkede den Hvede og Vin, der skulde bruges ved den hellige Messe; den unge romerske Helgen Tarci * sius, der med den hellige Nadver var paa Vej til fangne Kristne og hellere vilde lide Døden end prisgive sin skjulte Gud. Paa den anden Side: den hellige Barbara, som bæ* rer et Ciborium (Hostiegemme), fordi man tidt paakalder hende om den Naade ikke at dø uden »Vandringsbrødet«. Ved Siden af hende staar den hellige Kl ara, som engang i sit Kloster i Assisi frelste sine Medsøstre fra raa Soldaters Overfald ved at tage Monstransen med den hellige Hostie og løfte den mod de vilde Horder, som allerede var klatret over Klostrets Mure, men nu veg skrækslagne tilbage. I de to Spir over Altertavlen ses den h. I gna t i us (tilv.), og den h. Fr ans Xaver. Yderst paa Siderne staar to Sta* tuer, Kirkens Fyrster, St. Peter med Nøglerne og St. Paul us med Sværdet. Endelig findes nærmest ved Jesu Hjerte Sta* tuen den h. Fr ans af Sal es , der indstiftede den Orden, hvoraf den hellige Mar’gare tha (tilh.) fremgik, hvem Frelse*

7 ren aabenbarede sit Ønske om, at hans Hjertes Kærlighed blev kendt og gengældt af Menneskene. ^Skønnest er Højaltret, naar Fl øj ene er sl aaet op. Saa

KIRKENS INDRE SET MOD VEST

danner de fire store Relieffer et pragtfuldt Hele med de øv* rige Dele af Altret. Disse fire Billeder fremstiller Jesu Hjer* tes Kærlighed til Menneskene, som den skildres i et Vers af den kendte kirkelige Hymnus »Verbum supernum pro*

8 diens«, hvis danske Tekst vi har i vor Salmebog Nr. 159, 4. Vers:

Vor Broder blev han Julenat, SkærtorsdagsKvæld vort Liv, vor Skat, vor Frelser, da han Døden led, vor rige Løn i Evighed.

Se nascens dedit socium, Convescens in edulium, Se moriens in pretium, Se regnans dat in præmium.

Vi ser her: Kristi Fødsel i Bethlehem, Indstiftelsen af Al# trets helligste Sakramente, Jesu Offerdød paa Korset og Je# sus i hans Herlighed i Himlen. Midt paa Altret ser vi Døren til »Tabernakl e t « , Alter# skabet, hvor de hellige Hostier opbevares. Hvedeaksene og Vindruerne er anbragte paa dens Dør som Symboler paa Altrets Sakramente. Ovenover Tabernaklet findes en Niche; i den stilles »Monstransen« med den hellige Hostie, naar der er sakramental Velsignelse og Kristus i Sakramentet mod# tager vor Tilbedelse og højtidelige Hyldest. For at minde os om, hvem der har opslaaet sin Bolig her, er der anbragt Kristi Monogram IHS midt paa Altrets Sok# kel samt Alfa (A) og Omega ( 0 ) , Begyndelsen og Enden, Tegnet paa Guds Uendelighed og Evighed. Vi gaar nu over til højre til V o r Fr ue s Alter. Det er det Alter, der med sine enkle Ornamenter bedst svarer til Kirkens Arkitektur. Den i Egetræ skaarne Altertavle bærer i Midten den hellige Gudsmoder med Barnet og paa Siderne to forgyldte Relieffer: Bebudelsen i Nazareth og Besøget hos Elisabeth, to bibelske Scener, der lader os ane Mariasc, Gudsmoderværdighed, for hvilken hun »skal prises salig af alle Slægter«. Foran dette Alter holder Maria#Kongregatio# nerne deres Andagter, Foreninger for unge og ældre Mænd og for Damer, der har sat sig det Maal at ære Jesu Moder paa en særlig Maade. Her plejer ogsaa Konvertitterne at aflægge Trosbekendel# sen, førend de optages i Kirken. I Juletiden rejses » J u l ek r ybben« her, en Fremstilling af Stalden i Bethlehem med den h. Familie, Hyrderne og de hellige tre Konger. Altret paa venstre Side er indviet til Sankt J os e f , Jesu Plejefader. Altertavlen er en Fremstilling af hans Død, der jo fandt Sted i Nazareth, mens Jesus selv og Maria stod ved

9 hans Leje. To Helgenstatuer flankerer Billedet: den hellige Kr i s t i na og den hellige Anna, Marias Moder.

MARIAALTE RHT

PRÆDIKESTOLEN OG SKRIFTESTOLENE Af Træskærerarbejde skal der foruden Korskrankerne sær* lig fremhæves Præd i ke s t o l en med den rigt udskaarne Lyd* himmel. Da der fra Prædikestolen skal forkyndes Jesu Lære, har de fire Billeder paa dens Sider Jesu Prædiken

10 som Genstand, nemlig den 12*aarige Jesus i Templet, Jesu Bjergprædiken, hans Prædiken fra Petri Baad ved Strand* bredden og endelig Apostlenes Udsendelse for at prædike Evangeliet for al Skabningen. Der findes fem Skr i f t e s t o l e i Kirken, udskaaret i samme

ST. ANSGAR

Stil som Prædikestolen. I Midten er Skriftefaderens Plads; paa hver Side er der en Knæleskammel til Skriftebarnet. I Højde med Ansigtet er der et tæt Trægitter, hvorigennem der skriftes. Skriftestolen er et helligt Sted, fordi der her meddeles et Sakramente, idet Præsten paa Kristi Vegne og med hans Fuldmagt tilsiger den angerfulde Synder Tilgivelse for alle hans Synder. Skriftestolenes Betydning fremhæves

11 ogsaa af de Indskrifter, der er anbragt paa dem. Paa den første nærmest Prædikestolen staar: Jam noli peccare = Synd ikke mere; paa den følgende: Pater peccavi = Fa* der, jeg har syndet; paa dem ligeoverfor læses: Flevi t amare — han (nemlig Petrus) græd bitterligt; og: Poeni* tent i am agi te -- gør Bod. — En femte, mindre Skriftestol staar under Orglet.

LØFTERNE PAA MONTMARTRE MALERIERNE

Naar vi nu fra Prædikestolen gaar ned ad Sidegangen, kommer vi til en hel Række smukke Malerier (af Windhausen), der fremstiller Scener fra Kristi Lidelsesvej, lige fra Pilatus’ Dom* stol til Gravlæggelsen. De kaldes »Ko r s ve j en,« og de troende, der vil fordybe sig i Frelserens Lidelse, gaar fra det ene

12 Billede til det andet (fra Station til Station), alt imens de betragter den fremstillede Scene og beder en Bøn. Der er

DEN HELLIGE FRANS XAVERS DØD

i alt 14 »Stationer«, som hænger langs Kirkevæggen paa begge Sider. Paa Pillerne i Mi dt e r s k i be t f indes seks Maleri er. De to nærmest ved Indgangen er St. Ansgar og Kong Knud, malet af H. Krahforst i 1924, derefter følger et Jesu Hjerte

13 Billede og Jesu Plejefader den hellige Josef; ved den tredie Pille paa højre Side ses en Kopi af et ældgammelt Madon* nabillede, som kaldes »Vor Frue, vor stadige Hjælp«. Det er af byzantinsk Oprindelse og Originalen findes nu i Kir* ken S. Alfonso i Rom. Billedet paa venstre Pille er en Gengivelse af et Maleri i Gennazano ved Rom, som hedder: »Vor Frue, det gode Raads Moder«. Disse fire Billeder er malet af Windhausen. Oppe paa Tværskibets Mur ses to Billeder, der har Til* knytning til Jesu Selskab, den Orden, som ejer Jesu Hjerte

IGNATIUSSTATUEN [Model] Kirken. Paa højre Side har vi »Jesu Selskabs Indstiftelse«. Seks unge Præstekandidater er samlet til Messe i en Krypt* kirke paa Montmartrehøjen i Paris (Aar 1534) ,og alle syv af* lægger Løfte om at indvie deres Liv til apostolisk Gerning; deres Fører er Ignatius af Loyola. En af de bedst kendte af hans Venner er Frans Xaver, der senere blev Missionær i Indien og Japan. Hans Død paa en ensom 0 ved Kinas Kyst er Emne for det andet store Maleri (paa venstre Side). Her ses en Engleskare, rede til at modtage hans Sjæl og føre den op til Frelseren, der venter paa den. Disse to Malerier er ligesom St. Ansgar og Kong Knud malet af H. Krah* forst i Aachen (1925).

14 Paa Pillen overfor Prædikestolen staar en legemsstor St atue af Jesu Selskabs Stifter, den hellige I gna t i us af Loyol a . Statuen gengiver paa en enkel og inderlig Maade denne Hel# gens indre Glød i Forening med og som Kilde til hans apo# stoliske Virketrang. Dens Motto kunde være et af Jesu Ord, der gav Genlyd i denne Helgens Hjerte: »Jeg er kom# men for at kaste Ild paa Jorden og hvad vil jeg andet, end at den skal blusse op« (Lk. 12). — Denne Statue blev ud# ført 1928 af Billedhugger J. Wi ndf e l d#Schmi dt , Glostrup. Konsol og Baldakin er skaaret i Egetræ af Ruller, Miinster i Westf. efter Tegning af Kirkens Arkitekt Fr. Wipf l er . Under Orglet staar en Statue, som kaldes »den smerte# fu Ide Mode r « (Pietå); det er Maria med sin guddommelige Søns afsjælede Legeme paa sit Skød, et Billede paa den største Smerte, Verden har set, og en Kilde til Trøst og Hengivenhed i Guds Vilje for mange, der andægtigt betrag# ter dette Billede. ORGLET Orglet i Jesu Hjerte Kirken blev bygget af Firmaet G. Stahlhuth i Aachen#Burtscheid og indviet den 28. Maj 1899. Det er det første Orgel her i Landet, som byggedes efter det pneumatiske System, hvilket vil sige, at Forbindelsen mellem Tangenter og Piber udelukkende tilvejebringes ved Trykluft fra Blæsebælgen — i Stedet for ved Hjælp af de gammeldags Løftestænger og andre mekaniske Træk. Bælgeværket drives af en Elektromotor, hvilket nu almindeligvis anvendes, hvor# imod det var en stor Sjældenhed paa den Tid, da Orglet blev bygget; det er saaledes ogsaa det første Orgel her# hjemme, hvortil man har taget Elektriciteten i Anvendelse. Orglet har 24 Stemmer. Ialt tæller Orglet 1299 Piber. Værket udmærker sig i Særdeleshed ved en Mængde smukke Karakterstemmer, f. Eks. Strygere og Fløjter. Det fulde Værk er særdeles godt afpasset efter Kirkerummet og giver god Glans og Styrke. Hvad Intonationen angaar, reg# nes Orglet ubestridt til de bedste her i Byen.

15

KLOKKERNE Kirken ejer tre store Klokker. Den største, D?Klokken, er 1,30 m høj og 1,40 m vid og vejer 1656 Kilo. Den er indviet til J e s u Hj e r t e og har følgende Indskrift: Omnibus hicce patent aditus ad viscera Jesu; Du som er syg, kom skyndsomst herhen; thi Lægedom finder du her). Den anden, F?KIokken er 1 m høj, lidt over 1 m vid og vejer 968 Kilo. Dens Navnehelgen er I gna t i us af Loyol a, hvorfor der læses paa den følgende: Hue propera, quicumque doles! Hic quaere medelam! (Adgang til Frelserens Hierte er aabnet her nu for alle. Den mindste, G?Klokken, bærer Martyrkongen Sankt Knuds Navn. Den er ca. 90 cm høj, 95 cm vid og vejer 703 Kilo. Dens Indskrift lyder: Sanguine purpureo tineti nornen gero regis Adque Hdem regnum revoco gentemque Canuti. (Navnet jeg bærer paa Kongen, som Blodet har farvet det røde, og til'Troen jeg kalder tilbage hans Folk og hans Rige.) GUDST JENESTER : Om Søndagen læses hellige Messer Kl. 6, 7, 71/2, S1/^. Højmesse med Prædiken Kl. 10. Aftenandagt: om Sommeren Kl. 7^1^ om Vinteren Kl. 6 (med Prædiken). Om PIverdagen er der stille Messer: Kl. 6 /7 , 7V 2 ; Skole? messe Kl. 8/4- Kirken er aaben for andagtsøgende hver Dag Kl. 6--21V2- Ite, mei nati, clamat Loyola, per orbem! Corda Dei verbis, factis accendite amore! (Gaar, mine Sønner, ud i Verden, raaber Loyola. I Hjerterne skal I tænde Guds Glød ved Ord og Gerning!)