HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1961 h5

D E T E L P H E N B E E N S K E S O C I E T E T norm.31 Om faderen Mathias Bøttger oplyser skattemandtallet 1762 , at han er juveler uden at bruge professionen, og at han har to døtre, hvoraf den yngste er aktrice ved den kgl. danske skue­ plads.32 Endelig vil vi afprøve følgende lille idyl med historiens kolde kendsgerninger: Det drejer sig om nr. 334 i protokollen, hvis nummer ved en skrivefejl er blevet til 234 . Hun bor på Købmagergade, og i mar­ ginen står navnet Becker. Man får at vide, at hun er »smuk og angenem, (har) deylig Tallie, (er) høflig nok, ey vandt til Huus- holdning og ey meget til Syening, brav munter og brav for vinduet, vant lecker og got, er nok af got gemyt, faaet en god udflyning, tilstanden hos moderen er nok god, især om hun faaer de 10.000 rd. fra hr. Bar: Korf. At hun har elsket sin Kiæreste er beviis at hun har passet troelig op at snacke med ham før det blev bekien, faaet d. 10 . Maj 1758 en Præst Hr. Stage, som er lovlig smuk, faaet et slet kald i Jylland og Prestegaarden fordervet«. Hofskrædder og kgl. køkkenleverandør (køkkeninspektør) Johan Wilhelm Becker boede i den af ham selv opførte gård på Køb­ magergade (nuv. nr. 44 ). Her holdtes frimurerloge af den lifland- ske baron Korff, der var knyttet til den russiske legation.33 Han var, hvad der også vides ad anden vej, en noget efterladende de­ bitor. Men skræddermester Beckers kønne og forelskede datter, som i øvrigt hed Margrethe Constantine, blev i al fald 10 . 5 . 1758 — bemærk, at datoen stemmer — gift med sin præstemand, hr. Johan Adolph Rasmussen Stage (f. 1730 ), der siden 1757 havde været præst i Helligsø-Gettrup. V i tror gerne, at dette nordvest­ jyske kald har været slet, men får trøste os med, at han og hans hustru efter 7 års forløb kunne flytte til Junget-Torum præstekald i det fede Salling. Deres ægteskab velsignedes med 7 børn inden hr. Stages alt for tidlige død 24 . 6. 1772.34 107

Made with