HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1961 h5

E G G E R T F R I L L E S M A G E S K I F T E M E D V O R F R U E K L O S T E R I R O S K I L D E AF T H E L M A J E X L E V

Når Eggert Frille, der ved fødsel tilhørte en hverken særlig godsrig eller politisk betydelig sønderjysk lavadelsslægt, ved Christian I ’s tronbestigelse kunne fremtræde som en af landets betydeligste adels- mænd, beroede dette formodentlig på hans fremragende finansielle begavelse forenet med større sprogkundskaber og mere omfattende juridisk viden, end det var almindeligt i samtiden. Bortset fra forskellige transaktioner med sit fædrene gods på Ribeegnen, koncentrerede Eggert Frille sig om godserhvervelser på Fyn, rimeligvis med sin mødrene arv som udgangspunkt, i øvrigt udnyttede han de muligheder, hans forleninger gav ham. Han startede o. 1430 med pantelenet Orebirk, og hertil kom efter Erik af Pommerns fordrivelse det mere betydningsfulde Hindsgavl. Begge disse beholdt han uafbrudt til sit »fald« i 1468 . Også len synes han at have samlet efter et bestemt system, 1442 fik han Skinkelborg på den anden side af Lillebælt og 1448 Møntergården i Odense. I takt med forleningerne voksede hans politiske aktivitet og indflydelse, men endnu i 1440 ’erne var han trods et mellem­ spil som midlertidig indehaver af slotsloven i København og koge- mester hos kongen stadig først og fremmest en driftig fynsk land­ adelsmand. Forbløffende virker det, at han, da han efter Kristof­ fers død bliver kammermester og stedse oftere benyttes i vigtige diplomatiske ærinder, så sent som 1450 og begyndelsen af 1451 kan overkomme at møde personligt på de fynske herredsting for at varetage sine private affærer. Derefter synes der at indtræffe en 28