HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1961 h5

J O H A N J Ø R G E N S E N

på navnet Bøfke. Ved oprettelsen 1652 nævnes nemlig også en Jørgen Bøfke som medlem. Det er nærliggende at tro, at han har været i familie med Ditmer og Johan, men noget sikkert ved vi ikke. Ligeledes er det uvist, om han var den »euentyrer Jørgen Bøfike«, der i 1632 handlede med kammerdug under herredagen i København.33 Derimod er der næppe tvivl om, at han var den Jørgen Bøfke, der 1654 begravedes i S. Nicolai Kirke,34 og som efterlod sig to sønner, Jørgen og Johan. Førstnævnte træffer vi 166 som lærling hos kræmmeren Christen Michelsen Sandbierg,35 hans løbebane blev imidlertid kort, allerede 1670 døde han og begravedes i faderens gravsted. Heller ikke hans broder fik noget langt liv, men da han 1 1 år senere endte sine dage, havde han etableret sig som selvstændig forretningsmand — selvfølgelig som kræmmer. Familien holdt sig strengt til faget. Johan Bøfke d. y.s to søstre ægtede hver sin kræmmer, den ene Oluf Wit, den anden Jørgen Finchenhof, medens moderen på sin side indgik nyt ægteskab med kræmmeren Jørgen Wit. Jørgen Wit, der altså var Johan Bøfke d. y.s stiffader, har haft en vis position. I maj 1658 var han med til at underskrive borgerskabets forslag til magistraten om de pri­ vilegier, som kongen havde lovet byen; fra hans gård på Køb- magergade gik under belejringen 4 mand til volds »med fuld gevær«, og senere var han, som sin slægtning Oluf, blandt de 32 mænd.36 Da Johan Bøfke d. 26 . maj 1673 blev indskrevet i kræmmer­ lavet, fulgte han altså slægtens skik. Han handlede også i overens­ stemmelse med skik og brug, da han 6—7 år senere giftede sig standsmæssigt med kræmmeren Daniel Ralfs’ enke Karen. Herved blev han stiffader til Daniel, Anna Cathrine og Maria Margrethe Ralfs, af hvilke den ældste var 17 år. Har deres moder således ikke været purung, har hun til gengæld haft noget til bedste, bl. a. en 60