HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1961 h5

D I T M E R O G J O H A N B Ø F K E

stor gård i Højbrostræde. Ægteskabet blev imidlertid ikke af lang varighed. På en kombineret bryllups- og forretningsrejse til Hol­ land døde begge ægtefæller med kort tids mellemrum i Amster­ dam. Hjemme i København måtte man derfor skride til afvikling af forretningen, opgørelse af boet og opløsning af hjemmet. Nu har skæbnen villet, at vi kender hele denne opgørelse. Det er muligt i store træk at gøre rede for ægteparrets forretninger. Ved de uventede dødsfald kastes skarpt lys over hverdagens han­ del og vandel. Både ved gården i Højbrostræde og ved en anden gård, som lå på Købmagergade, blev der drevet handel fra kramboder. Den efterladte varebeholdning vurderedes til 25.690 sletdaler eller godt 17.000 rd. Hovedsageligt sikkert klæde- og silkevarer, bånd og »spidser« samt smykker. Fra Lübeck var der netop ankommet en kuffert med kostbarheder, bl. a. en ring med en stor diamant, et brystsmykke med krone over og fuldt besat med »rosenstene«, to små sorte »amelerede« (emaillerede) armbånd med »rosenstene« i låsene og en guldkæde — og fra Amsterdam var der kommet et urværk. Bøfke eller rettere Bøfke & Ralfs, vi har jo to sammen­ sluttede forretninger for os, havde vidtstrakte handelsforbindelser. Det blev gjort op, at gælden i alt var 67.891 sldr., og at godt og vel en trediedel, 23.958 sldr., tilkom udlændinge. Vigtigst var tyde­ ligvis forbindelserne i Amsterdam, hvor Bøfke & Ralfs havde 15 kreditorer, som sammen med en mand i Leyden havde krav på tilsammen 12.000 sldr. Flere af disse handelshuse i Amsterdam har sikkert været faste forbindelser. På rejsen boede Bøfke og hans hustru hos David Røtgers, hvis fordring udgjorde 2.000 sldr., blandt kreditorerne var også David Røtgers d. y. med 320 sldr. og Abraham Røtgers med 415 sldr. Sammen med Philip Røtgers finder vi samtidigt Abraham som leverandør til den helsingørske købmand Rasmus Broch, der skyldte dem c. 1.000 sldr.37 Familien 61

Made with