HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1961 h5

J O H A N J Ø R G E N S E N

Adressen var således ikke til at tage fejl af, men så længe krigen varede, kunne kræmmerne være rolige. Der var hverken tid eller kræfter til en aktiv økonomisk politik fra regeringens side. Ander­ ledes stillede det sig efter fredsslutningen. Da blev truslerne til al­ vor, manufakturer oprettedes, privilegier og importforbud udsted­ tes. Kræmmerne havde indflydelsesrige fjender. Det nyoprettede silkemanufakturs interessenter har således næppe talt for døve øren, når de 1681 gjorde opmærksom på, at der til en import af silkevarer på 200.000 rd. svarede råstoffer af en værdi af 15.000 rd.43 Selv om interessenternes beregning absolut ikke var uvildig, er det givet, at handelen med kramvarer har været belastet med særdeles høje omkostninger ikke mindst i form af avancer, der skulle dække den ikke ubetydelige risiko, som fulgte med den ud­ strakte kreditgivning. Når det trods alle anstrengelser ikke lykkedes at sætte en stopper for kræmmernes valutaforbrugende handel gennem manufakturerne, skyldtes det bl. a. netop denne kredit­ givning, som Bøfkes forretninger giver et så udmærket exempel på. Systemet var vel indarbejdet og forbindelserne faste. V i har set, hvorledes dette gjaldt Bøfkes indkøb i udlandet, og skal erfare, at hans handel hjemme havde ganske samme karakter. Blandt de hjemlige forbindelser må først nævnes kræmmeren Lambert van der Tiel, der figurerede under rubrikken »Tilstående gæld som er dubiøs« med den nette sum af 9.524 sldr. Tiel, der var hollænder, var et forargelsens tegn for kræmmerlavet, der gen­ tagne gange klagede over hans pågåenhed. Skønt han oprindelig var flygtet til Fredericia på grund af gæld, havde han fået tilla­ delse til at nedsætte sig i København som lærredskræmmer, når han havde taget borgerskab og indgivet sig i lavet; skønt Tiel ikke havde opfyldt i det mindste den sidste af betingelserne, havde han snart etableret sig i en krambod over for Holmens port. Her hand­ lede han med allehånde engelske, franske, hollandske og andre 64

Made with