HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1961 h5

D I T M E R O G J O H A N B Ø F K E

fremmede varers uovertræffelighed var alt for indgroet. Kommerce- kollegiet havde en i så henseende højst lærerig oplevelse i 1680 , da skomagerne blev forespurgt, om den københavnske kardevan var så god som den fra Lübeck; det nægtede skomagerne. Men da begge slags blev dem forevist, »tog de den københavnske for den lybske«.51 Modstandere af restriktioner var også en særlig kreds af Johan Bøfkes kunder, nemlig skåningerne. V i møder Henrich Stochfisk i Malmø, byfoged Schult i Lund, Adolf Philip i Landskrona og Karen Sørensdatter i Skåne. Desuden må vi sikkert regne med en del strøghandel, som ikke længere kan spores. Thi »for at undfly tolden« brugte skåningerne at tage til København »og klæde sig der og kommer så igen over, hvorved de narrer toldvæsenet og hindrer kræmmerne (i Skåne) udi deres handel og næring . . ,«.52 Bøfkes afsætning uden for hovedstaden har næppe været betyde­ lig. Han havde et par forbindelser i Norge, nogle flere i Danmark. Blandt disse bør nævnes tre borgere i Helsingør, borgmester Jørgen Larsen i Slagelse, en mand på Lolland samt to jyder, kommissær Henrich Ellersen i Fredericia og Christen Jensen Basballe i Århus, mest nærliggende er det vel at tro, at vi her har at gøre med min­ der om forretningsrejser (eventuelt »forretningsrejser«) til hoved­ staden. Lidt anderledes forholdt det sig formodentlig med sogne­ præsten i Borup hr. Søren Lemvig, han havde 65 rd. til gode en­ ten for et lån eller måske snarere for varer, delvis betaling havde Bøfke givet i varer, idet der var et modkrav på 8 rd. Hr. Søren står mærkeligt isoleret blandt Bøfkes kunder, der ellers, så vidt det kan ses, udelukkende var byfolk. Det var ikke alle, der var så ensidige. Iflg. elskværdig meddelelse fra redaktionen af »Danmarks Kirker«, Nationalmuseet, fremgår det af kirkeregnskaber, at borgmester Simon Surbæk (d. y.) 1612 leverede en messehagel til LTde Sundby Kirke, og at Edvard Wiede-

69