HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1961 h5

S O P H I E A M A L I E N B O R G

Dette påfaldende sydlandske udseende, der næppe har ret mange sidestykker i datidens Danmark, kræver en forklaring. Hvem var dronningens arkitekt? Man har hidtil nøjedes med at gætte. Der er nævnet både Albertus Matthiesen og Lambert van Haven, og Henrik Ruse, der var mester for Kastellet og Ny-Københavns gade­ plan, kunne vel også komme i betragtning. Af disse nævnes kun den første, kongens betroede bygmester Albertus, i dronningens regnskaber. Han påtegner ofte regningerne, inden de går til ud­ betaling; men han har også påtegnet regninger, der var indsendt af en anden, hidtil ganske ukendt, bygmester, og det er ham, vi skal ofre et par ord på. Ligesom kongen havde sin egen have og dronningen sin, således havde kongen og dronningen hver sin bygmester. Dronningens var fransk og hed Michel le Roy. Han dukker op i juni 166 og er her endnu i april 1667 . I den mellemliggende tid kan man følge hans arbejde i haven. Det er for størstedelen kaskaderne og vandlednin­ gerne, han sysler med, og derfor kaldes han også i en af de tidligste regnskabsposter for »Michel le Roy Ingenieur«. Blandt de mange andre opgaver, han har haft at løse, var der anlæg af terrasser, op­ førelse af det store pomeranshus og hegnsmur med porte. »Den store dobbelte portal« er åbenbart noget af det anseligste, han har fået udført — uden at det nu med bestemthed kan siges, hvor por­ ten lå. Hans titel bliver snart til »Baumeister der Koniginn« eller »Hendis Dronningl: Mayts Bøgmester Mons: Michel de le Roy«. Er han så også den mand, der leverede udkastet til selve lyst­ slottet? Det kan ikke med bestemthed siges, men der er noget, som tyder derpå. Bygningens påfaldende sydlandske udformning gør det næsten til en nødvendighed for os at regne med en fremmed arki­ tekt, og hvem da andre end hin »franzøsiske« bygmester, der gang på gang nævnes i dronningens regnskaber fra den tid, da slottet må være planlagt? Efter at han fra foråret 167 forsvinder ud af regn- 79