HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1961 h5

B A R O N B O L T E N S G Å R D I G O T H E R S G A D E AF HANS HELGE MADSEN

I Historiske Meddelelser om København 321 ff. berettede Louis Bobé om Henrik Bolten, et livs- og tidsbillede fra den store handelsperiode i 1770 — 80 -erne. Denne artikel behandler kun gan­ ske kort Boltens Gård i Gothersgade nr. 8, oppe ved Kongens Ny­ torv, den midterste af de tre bygninger, som man i de sidste år har sat på kommodeben af hensyn til trafikken. Da grundstykket, allerede inden Bolten byggede sin gård, ople­ vede interessante ting, og da Boltens Gård i dag står som en værdig repræsentant for den tids traditionelle københavnske borgerarkitek­ tur, fortjener stedet en nærmere omtale. Vi begynder i 1720 -erne, i de år, da der stod på Grønnegade­ teatrets plakater, at teatret var på det sædvanlige sted i Grønne­ gaden, men at liebhavere også kunne indlades gennem porten i Gothersgaden.1 Porten, der sad i et plankeværk, var beliggende skrås over for porten ind til Friderich Lohmans gård, Weltkuglen kaldet. Lohman møder vi første gang i skattemandtallerne fra 1722 , medens navnet Weltkuglen tilsyneladende først hæftes på stedet 1729 . Lohman var fribrygger; i en bygning på grunden fandtes en indmuret bryggerkedel og en indmuret brændevinspande samt brygger- og brændevinsredskaber.2 Blandt de andre bygninger var en 1 O-fags staldbygning. Vi befinder os i en af tidens mange bryg­ gergårde, rimeligvis endog gæstgivergård, hvad navnet Weltkuglen siger (et sted, hvor alle mennesker må stævne hen), og hvad stal­ 82 1 , V I, s.

Made with