HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1961 h5

P A N T H A V E R E N C O N R A D V A N P L E S S E N I K Ø B E N H A V N AF H E L G E T O L D B E R G

De to nabolande Danmark og Sverige har en fælles blodig for­ historie, hvor de ind imellem egentlige stridigheder vagtsomt har fulgt begivenhedernes gang hos hinanden. At dette allerede var tilfældet i det 13 . og det 14 . århundrede, tænker man kun sjælden over; men faktisk kendetegnes begge århundrederne (som de fleste af de følgende) ved en ustadighed i magtbalancen, en følge af in­ dre magtkamp og politisk ustabilitet i et af rigerne eller til tider dem begge. Ser vi historien i forkortning, kommer dette ikke med; men undersøger vi vidnesbyrdene om iagttagelse af nabofolket og dettes politiske situation, finder vi nu og da oplysninger der ikke kendes fra landets egen tradition. Et eksempel herpå er redegørel­ sen for den tyske panthaver Conrad van Piessen i Roskilde— København-området o. 1340 , som kun findes omtalt i den svenske rimkrønike Fôrbindelsedikten , 1 afsnittet om årene 1319—89 i den store sammenhængende svenske rimkrønike (Stora Rimkronikan), hvis højest anskrevne dele er de (også selvstændigt forekommende) udførlige rimkrøniker om tiden før 1319 og efter 1389 , Erikskrôni- kan og Karlskronikan. Selvfølgelig er det ikke sådan at Fôrbindelsedikten er danske historikere helt ubekendt, men dens senere del er i sin tid sønder­ lemmet af Kr. Erslev,2 og den har et meget dårligt ry blandt mo­ derne svenske historikere,3 to samvirkende faktorer der har voldt at oplysningen om Conrad van Piessen vistnok kun to gange er strejfet af danske historikere.4 Årsagerne til den gennemgående 7