TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

og hvis Lægeforeningen mod Kolera ikke havde grebet initiativet, ville det have fået alvorlige konsekvenser. 19 5 2 var der et nært samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Blegdamshospitalets læger og ingen uro i befolkningen. Ledelsen af epidemibekæmpelsen må handle aktivt og konsekvent for at bevare sin troværdighed og derved sin mulighed for at få gennemført sine bestemmelser. Under en epidemi kræves der meget af ledelsen. Utallige uventede problemer kræver hurtig improvisation. Under de tre nævnte epidemier måtte nye metoder tages i brug på en række om­ råder. Et specielt problem udgjorde altid manglen på lægelig og paramedicinsk arbejds­ kraft. En hurtig mobilisering a f reserver var derfor essentiel: studenter og andre. Socialforsorgen sættes på prøve under en epidemi. Ofte afsløres problemerne først efterhånden, som f.eks. i tilfældet med de forældreløse i 18 5 3 , der måtte forsørges til det 15 . år - for privat indsamlede midler, eller de respiratorisk paretiske patienter 19 52 som krævede den kostbare behandling i årevis, efter at de var blevet reddet over den akutte fase. Store summer indsamledes privat under hver epidemi. 19 52 kunne disse penge bruges til at starte utraditionelt arbejde, som senere blev overtaget af det offentlige, da det havde bevist sin værdi. Under alle tre epidemier blev ekstraordinære sociale foran­ staltninger sat i scene og i hvert fald 18 5 3 og 19 5 2 med blivende effekt. Epidemierne har en stimulerende virkning på videnskaben. Der er blevet arbejdet videnskabeligt under alle tre epidemier. De mange patienter med samme sygdom er en udfordring for enhver forsker med interesse for epidemiologi. Det er ikke tilfældigt, at talrige smitteteorier blev født eller aflivet under de store epidemier. Praktiske op­ findelser så dagens lys under især polioepidemien, hvor det var en udfordring, at de mange lammede mennesker skulle have apparater til at trække vejret kunstigt. Epidemier opstod som et sammentræf mellem virulente mikroorganismer og en modtagelig befolkningsgruppe. Ved nye sygdomme eller sjældne mikroorganismer er det alene virulensen og mikroorganismens spredning, der er afgørende. En sådan epidemi vil spredes hurtigt i et samfund med lavt hygiejnisk stade. Pest spredes som bekendt især a f lopper og rotter. Med en rimelig hygiejne skulle en stør­ re pestepidemi i vort samfund være umulig. Kolera spredes især med drikkevand kon- tamineret med latrin og skulle derfor kunne beherskes a f god vandforsyning i forening med et velfungerende kloaknet, altså igen med en god hygiejne. Mere kompliceret er det med sygdomme som f.eks. polio, der hidtil har været ende­ misk - visende sig ved enkelte symptomgivende tilfælde, mens det store flertal af be­ folkningen har stumme, men immunitetsgivende infektioner tidligt i barnealderen. Kun isolerede befolkningsgrupper får sygdommen epidemisk. Der er her et dilemma i mo­ derne samfund: med en god hygiejne opnås et næsten smittefrit miljø. Det sikrer mod de store gamle epidemiske sygdomme, der spredes ved grov forurening, lopper, lus og snavs. Ved en optimal hygiejne får man stoppet den tidlige immunisering i barnealde­ ren opnået ved stumme småinfektioner a f visse vira, som f.eks. polio. Resultatet er de pludselige store epidemier, når en hel befolkning er uden immunitet. Vaccination er midlet mod sådanne epidemier, men kan jo først benyttes, når syg­ dommen har vist sig at være epidemisk. Fremtiden vil vise, om andre sygdomme end polio kan optræde i større epidemier, når balancen mellem infektion og immunitet brydes.