TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

I 18 5 0 var Panum selvskrevet som Sundhedskollegiets repræsentant i Bandholm. Da han kom derned, var alt kaos (Panum 18 50 ). Folk var meget opskræmte og turde ikke hjælpe de syge eller deres familier a f angst for smitte. Panum startede med at rekvire­ re et enligt liggende hus som epidemihospital. Han engagerede hospitalspersonale for­ trinsvis blandt de raske medlemmer a f de syges familier. Han ordnede samtidig et transportapparat bestående af: »en Spaanseng, imellem hvis Been 2 lange Bærestænger vare anbragte. I Sengen laae en Madrads og Skraapude for­ uden varme Dyner og Puder, og til Siderne befæstede Tdndebaand gjorde det muligt, af Tæpper at danne et tæt og varmt Tælt over den Syge under Transporten». Ligesom i København udflyttede han i Bandholm de familier, blandt hvilke der var forekommet mere end et koleratilfælde. Deres boliger blev røget og renset efter at have henstået en tid ubeboede. Et problem, som trængte sig på, straks han ankom til Bandholm, var de mange ufor­ sørgede børn - ialt 17 , hvis forældre enten var døde eller alvorligt syge a f kolera. Det var ofte barske vilkår: »Denne Arbeidsmand, der som Enkemand levede i vildt Æ gte­ skab med Pigen Bodil L . . . . , var tilligemed Pigen den 29de Aug. bleven angrebet a f Cholera, og begge dode om Morgenen den 30te. Det yngste Bam laae endnu til efter Middag i Sengen hos den dode Pige og legede med Billeder, de andre» (2 bøm) »op­ holdt sig i den anden Stue, hvis Lu ft var opfyldt a f den Syges og hans Excrementers Uddunstninger; Faderens a f Krampetrækninger afskyeligt fortrukne Liig laae i den usle Seng, foran hvilken Leergulvet var opblódt til et formentligt Morads, hvorhos ingen Fremmed vovede at betræde denne Pesthule for at tage Ligene ud af Sengene eller bortfjeme Børnene». Panum indrettede et asyl for børnene i kroen, hvor to stuer blev helt isoleret fra omgivelserne. En pige blev ansat som lærerinde, og mad blev bragt til børnene udefra, uden at nogen kom i berøring med dem. Disse foranstaltninger: isolation af de syge, udflytning a f tmede familier og for­ sørgelse af børnene under isolation, bevirkede, at epidemien aftog og til sidst stand­ sede. Panum var stadig i 18 5 0 nærmest kontagionist. Ganske vist skrev han: »at Cholera (ligesom Typhus) jævnlig opstaar under saadanne Forhold, at man ikke kan tænke paa nogen Overførelse a f Smitte fra Individ til Individ». Han mente dog også, at kolera, under i øvrigt ubekendte betingelser, kunne udbrede sig ved contagium og optræde med epidemisk karakter. Han stod altså midt imellem miasma og contagium, et stand­ punkt også andre blev tvunget til at indtage senere. Panum skriver om Bandholm- epidemien: »Men selvom jeg havde næret en større Tvivl om Contagiositeten, vilde jeg i praktisk Henseende have fundet det aldeles rigtigt, at betragte og behandle enhver for Almeenvællet farlig Sygdom som smitsom, naar der i theoretisk Henseende kunde være nogensomhelst gmndet Formodning om, at den var istand til at udbrede sig ved et Contagium». Dette var vigtigt, idet Panum med henvisning til Færøerne vidste, at når man i troen på miasmatiske spring fra ø til ø havde undladt at afspærre, var det en fejldisposition. Denne erfaring havde øboerne selv gjort i 17 7 8 ved den sidste mæs- lingeepidemi, og i 1846 hindrede beboernes egne afspærringer, at ca. 1.70 0 personer blev smittet. Efter Bandholm-epidemien gjorde Panum status: »I 13 a f 28 Tilfælde angrebes alt- saa saadanne Individer a f Cholera, som 1-4 Dage iforveien havde været indesluttede i et snevert beklumret Rum eller endog havde deelt Seng med Cholerasyge». I de øvrige 15 tilfælde fandt han ikke nogen sandsynlig smittekilde, hvorfor den miasmatiske teo­ ri her måtte være forklaringen. I anmeldelsen i Bibliothek for Læger (Red. 18 5 1) poin­ teredes det af redaktøren som en slags vurdering a f epidemien, at det hygiejniske ar­ bejde med epidemien (udflytningen og rengøringen) var det, der standsede sygdommen, ikke afspærringerne. Et synspunkt man jo må give anmelderen ret i mange år efter, hvor smittevejene er endeligt afklaret. I oktober 18 50 sendtes Panum videre til Korsør, hvor der havde været to meget mis­ tænkelige tilfælde, som begge endte dødeligt. Da det ikke blev til mere, blev Korsør ikke erklæret for kolerasmittet.

1 0 1