TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

Kayser var folketingsmand fra 18 5 2 - 18 5 3 , han var samtidig finansudvalgets for­ mand, og 18 6 1 var han statsrevisor. Også en usædvanlig lægekarriere. Andreas Gartner Sommer (18 0 4 - 1 8 7 1) tog medicinsk og kirurgisk eksamen 18 2 7 - 1828 og var distriktslæge i København fra 18 3 5 - 18 38 . Han var docent og senere pro­ fessor i klinisk medicin og almen patologi fra 1840 - 186 4. Det var Sommer, der i 1848 af Sundhedskollegiet blev opfordret til at holde forelæsninger for unge mænd a f den bedre klasse, således at de i tilfælde a f en koleraepidemi kunne tage del i hjælpearbej­ det. En annonce i Ugeskrift for Læger 1849 (2.R . 1 1 : 1 6 ) reklamerer for disse forelæs­ ninger, der dog ikke vakte alle kollegers sympati. En vred læser skrev (2 .R. 1 1 3 2 ) , at de uskolede personer uden praktisk erfaring blot ville sprede skræk og forvirring. - En senere iagttager må dog finde, at ideen var god, idet de unge mænd ville være kommet til at arbejde som vore dages ventilatorer og faste vagter. Sommer skrev efter koleraepidemien bogen »Om Choleras Udbredelsesmaade i Kongeriget Danmark (uden for Kjøbenhavn) i Aaret 1853» (Sommer 1854 ). Denne bog var et forsøg på at opklare koleras udbredelsesmåde, altså et led i debatten mellem miasmatikere og kontagionister. Sommer spurgte samtlige distriktslæger om sygdom­ mens opståen i deres distrikt, altså med henblik på tilstedeværelsen a f miasma eller ej. Sommer skrev selv i indledningen, at han kendte de fleste a f lægerne personligt. (Det var noget nemmere dengang). På basis a f svarene konkluderede Sommer, at der var mulighed for såvel spredning ved smitte, som ved spontan opståen på urenlige steder - altså miasma. Til at modvirke fremtidige epidemier burde der oprettes epidemihospitaler i alle købstæder, og ved epidemiens udbrud burde det betragtes som uforsvarligt at blande kolerapatienter med andre syge eller fattige og arbejdshuslemmer. Karantæne betragtede Sommer som over­ flødig (Sommer 18 5 4 pp. 85-86). Det er tidligere nævnt, hvordan Hornemann og hans hygiejnekomité på lægernes vegne arbejdede for reformer i sundhedsvæsenet. Men også på anden måde forberedte man sig på en eventuel epidemi. I 1 8 3 1 blev nogle yngre læger sendt til udlandet for at studere kolerasygdommen. Valget faldt bl.a. på Samuel Ballin (18 0 2 - 1866). Han havde taget medicinsk eksa­ men i 18 26 og var ansat på Frederiks Hospital, først som kandidat, senere som reserve­ læge på medicinsk afdeling. Ballin opholdt sig to år i Østrig. Han blev senere medlem af Sundhedskollegiet. Ballin var overlæge ved kolerahospitalet i Frue Arbejdshus under epidemien 18 5 3 . En anden udsendt læge var Peter Jacob Lauritz Klingberg (18 0 3 - 18 37 ). Han var medicinsk kandidat fra 18 2 7 , og tog 18 29 medicinsk doktorgrad i Halle. Klingberg op­ holdt sig i det hele taget meget i udlandet. 18 3 1 var han imidlertid hjemme og blev da sendt til England for at studere koleraepidemien der. Hjemkommet fra England blev han reservemedicus ved Frederiks Hospital og senere læge ved koppeafdelingen på Sø- kvæsthuset. Den lovende unge læge døde allerede 18 3 7 . 1848 udgav Ugeskrift for Læger en lang serie artikler om kolera (Red. 1848). Man gennemgik her stort set den eksisterende litteratur om emnet. Både den miasmatiske og den kontagionistiske. Det blev understreget i artiklerne, at overførelse af kolera ved smitte ikke kunne udelukkes. Samme år skrev stabslæge C.A. Bierfreund ( 1 8 1 1 - 18 54 ) artiklen »Den asiatiske Cholera i Staden Tula og Omegn» (Bierfreund 1848). Bierfreund var efter medicinsk eksamen 18 3 7 kommet i mssisk tjeneste 18 38 . Han blev chef for et stort hospital i Tula og endte sine dage som mssisk statsborger. I artiklen meddelte han sine erfaringer fra behandlingen a f kolerapatienter under en epidemi i Tula. Han slut­ tede med følgende konklusion: »Det nytter ikke at spilde Tiden med at være til Stede ved den egentlige Cholera. Man skal koncentrere sig om Prodromalstadieme og Rekon­ valescensen», altså en realistisk bedømmelse a f lægekunstens afmagt overfor den fuldt udviklede kolera. Karakteristisk, måske mere for forholdene i Rusland end i Danmark, er hans sidste bemærkning - når almuen mistroisk knurrer over forgiftede brønde eller skadelig medicin som årsag til koleraepidemien, må lægen demonstrere sin uskyld ved at sluge sin egen medicin og drikke et glas vand. Forøvrigt mente Bierfreund, at sen­ 105