TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

kommunale, dels for indsamlede beløb. Kongen, som selv havde opholdt sig udenfor byen under hele epidemien, stillede køkkenet på Rosenborg Slot til rådighed for be­ spisningsanstalten i Amaliegade. Den del a f epidemibekæmpelsen som Lægeforeningen mod Cholera selv lagde mest vægt på var udflytningen af truede familier. Udflytningen begyndte den 17 . juli. Det første modtagested var en teltlejr på Christianshavn på Den borgerlige Eksercerplads (det ikke bebyggede sydvestlige hjørne af Christianshavn), hertil blev ialt 376 personer udflyttet. En anden teltlejr blev oprettet på Glaciet mellem Vester- og Nørreport, til denne lejr udflyttedes 365 personer. Teltene bestod a f lærred og var placeret på træ ­ stilladser således, at de var løftet ca. 1/2 m overjorden. Man tilstræbte, at hver familie fik sit telt. Teltene stod i lange rækker. Et særligt telt (med grøn vimpel) var forbe­ holdt stedets inspektion. Der var desuden ansat vagtposter og brandvagter. Teltlejren på Christianshavn, der åbnede midt i epidemiens værste tid, var nok placeret for nær ved byen og på for sumpet og lavt terræn (Hornemanns bedømmelse). Der forekom her ialt 30 koleratilfælde, heraf de 1 1 i de første døgn efter udflytningen. 14 a f de 30 angrebne døde. Resten af familierne blev anbragt enten i Fodgardens kaserne eller i Rosenborg kur­ bads lokale i Kongens Have. Det drejede sig om 755 personer. Dette asyl har en forhi­ storie, idet kongen allerede den 30.6. tilbød at tømme Fodgardens kaserne ved at over­ flytte garderne til Frederiksberg Slot. Indflytningen begyndte imidlertid først den 26. juli. Krigsministeren blev kraftigt angrebet i dagspressen for den lange ventetid. Carl von Kohi har undskyldende anført, at det jo drejede sig om 450 mand med familier, der skulle flytte helt ud til Frederiksberg Slot, hvor lokalerne først skulle indrettes til at modtage den uventede invation (Kohi 19 28 ). Man må alligevel sige, at det var katastrofal lang ventetid. De 2 18 familier, der flyttede til garderkasernen og Rosenborg kurbad, fik hver et mm betydelig større og lysere end de fattigboliger, de forlod. En komplikation var det imidlertid, at de ikke kunne få anvist et kogested, således at man her måtte klare sig med tørkost. Der blev to gange dagligt uddelt kogt vand og en pot øl pr. familie. De fleste a f de udflyttede familier blev boende til hen på efteråret. Den 30. september blev beboerne i garderkasernen og Rosenborg kurbad sagtop. Lægeforeningen med Horne- mann havde sikkert håbet, at man havde haft mulighed for at ændre de boliger, fam ili­ erne kom fra og helst rive de værste ned. Det var der imidlertid ikke mulighed for. En stor del af familierne måtte flytte tilbage til de steder, de kom fra. Andre familier kunne indkvarteres i interimistiske, men mere vinteregnede træba­ rakker, som efterhånden opførtes på Glaciet i nærheden a f den anden teltlejr. Dette skete til stor fortrydelse for Krigsministeriet, som dog måtte bøje sig og gå med til at have barakkerne stående i et år, herefter blev de nedbmdt. De resterende familier blev indkvarteret forskellige steder i byen bl.a. i de nyopførte Lægeforeningens Boliger, som senere skal omtales. Både i lejrene og asylerne blev der gjort meget for at holde en god hygiejne. I Bræ­ strups »Reglement for Ophold i de provisoriske Boliger» a f 2 3. juli er detaljeret be­ kendtgjort, hvordan man skal forholde sig: Teltet og dets omgivelser holdes rent. Tel­ tet åbnes til gennemluftning i hele dagtiden. Klæder og møbler placeres på bestemte steder. Om børnene hed det: »Efter Solens nedgang skulle Bøm være i Seng saa snart Tusmørket falder paa» . . . . » Kl. 10 Aften vil Nattevægteren visitere Teltene, og efter den tid bliver ingen indladt i Lejren». Illustreret Magasin har den 24. september skrevet om lejren på Glaciet. Visse lyrisk indstillede københavnere havde åbenbart lovprist lejren og dens beboere i lovligt højt­ ravende vendinger, hvorfor Illustreret Magasin skrev, at det ikke med sin bedste vilje kunne opdage det lovpriste blomstrende udseende hos børnene, hvilket man heller ikke kunne sige, de havde haft med hjemmefra; det drejede sig jo om blege, skrofuløse bag­ gårdsbørn. I øvrigt måtte det ret kritiske indlæg dog konstatere, at sundhedstilstanden var ret god: »Vi bemærke kun en Patient, der just ikke skulle klage over ingen at se om­ kring sig» (Teltleiren udenfor Kjøbenhavns Volde 18 5 3 ). Hornemann og Lægeforeningen søgte i den tidligere omtalte rapport at vurdere ef­

1 1 2