TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

urolig. Hvis man overlevede, gik man over i rekonvalescensstadiet. For at bringe pa­ tienterne over kuldestadiet forsøgte man på enhver måde at opvarme dem. Det mest benyttede var varme bade ledsaget af børstning og frottering. Miillertz forsøgte en tid at anbringe poser med læsket kalk på huden i særlige forbindinger. Om venesectio (åre­ ladning) skriver Miillertz, at det muligvis kan være helbredende i begyndelsen a f kulde- statiet, men han går ellers ikke ind for det i kuren. Kolera på Frederiks Hospital: Fra den 23.6 . indrettedes en stue på Frederiks Hos­ pital med plads til 20 patienter beregnet til modtagelse a f kolerapatienter, som blev akut syge på gaden i umiddelbar nærhed af Frederiks Hospital. Ialt behandledes her 226 patienter, hvoraf 13 8 døde. Også her havde man delirium tremens (hos 13 pa­ tienter), skrev overlæge Fenger i sin rapport (Fenger 18 5 3). Kolera på Gamisonshospitalet: På Garnisonshospitalet blev der kun modtaget mili­ tære personer. I tidsmmmet fra den 24.6. til den 28.7. blev der indlagt 14 5 militærper­ soner med kolera, heraf døde de 88. Koleratilfældene blev samlet i hospitalets 1. afde­ ling, og Frans Caspar Djørup ( 1 8 1 3 - 1908) passede som ekstraordinært ansat læge denne afdeling under epidemien. Han havde taget medicinsk embedseksamen i 18 4 0 og fungerede fra 184 3 til 18 7 2 som distriktslæge i København, herefter som privatprakti- serende læge til 1 8 9 0 .1 sin rapport om epidemien (Djørup , F.C. 18 5 3 ) skildrer han de en tid ret kaotiske forhold på hospitalet, hvor en stor mængde soldater var indlagt til observation for den på det tidspunkt herskende epidemiske øjensygdom (Norrie 19 25 p. 12 3). Djørup rådede til forsigtighed ved behandling a f kolera. Han var ikke meget for at bruge opium og mente i det hele taget, at behandlingen kun virkede efter kulmi­ nationen af sygdommen. Han havde kun turdet anvende åreladning i ét tilfælde og var betænkelig ved det. Kolera i Frue Arbejdshus: Kolerahospitalet i Frue Arbejdshus var det første a f de interimistiske hospitaler, der blev indrettet. Både bygningerne og stedet blev kritiseret. Man fandt placeringen midt i byen var uheldig og bygningen uegnet. Den bestod af et forhus og et baghus begge i tre etager. Man havde først planlagt at bruge forhuset til patienterne og baghuset til rekonvalescenterne, men patienternes store antal gjorde, at begge bygninger måtte inddrages som hospital. Retiraderne var placeret i gården mellem de to bygninger. Samuel Jacob Ballin blev konstitueret som overlæge. Hospi­ talet modtog ialt 5 1 1 patienter, hvoraf 32 7 døde. Da man i løbet af de første to uger havde modtaget 260 syge, hvoraf 15 0 døde, således at hver seng på mindre end tre uger havde været bmgt til tre-fire patienter, kan man forstå, at presset var enormt (Ballin 18 53). Dette i forbindelse med de besværlige trapper og vanskeligheder med at udlufte, samt at flere af personalet var blevet syge, gjorde at Ballin måtte anmode om, at hos­ pitalet i nogle uger blev lukket for tilgang af nye patienter. Allerede den 26. juli måtte han dog åbne påny. Den første dag modtog man 32 patienter, men herefter tog antallet af. 29 af hospitalets personale blev syge. Man måtte skifte inspektør to gange, begge døde a f kolera. I øvrigt smittedes to stuekoner, tre vågekoner, syv dag- og gangkoner, to opvartningspiger, portnerkonen, fire af køkkenpersonalet, en vaskepige og seks por­ tører. Kolera i Frelsers Arbejdshus: Kolerahospitalet i Frelsers Arbejdshus åbnedes lige­ ledes den 2.7. og lukkede den 24.9. Det modtog 343 patienter, hvoraf de 2 1 3 døde. Overlæge her var Carl Ludvig Edvard Whitte (18 0 6 - 18 6 1). Han havde siden 18 38 været distriktslæge i København. Under koleraepidemien havde han også tilsynet med lemmestiftelsen Vartov, hvor der var 67 syge og 54 døde af kolera. Whittes rapport om koleraepidemien i Frelsers Arbejdshus (Whitte 18 5 3 ) er ikke særlig velskrevet, man havde angiveligt på dette hospital overhovedet ikke mulighed for at føre nogen form for journaler! Hele Whittes beretning bygger på hans hukommelse. Ligesom Frue A r­ bejdshus var Frelsers Arbejdshus uheldigt valgt, idet det bestod a f høje, skumle bygnin­ 114