TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

var særlig dårlig, så at dette kunne være forklaring på den voldsomme epidemi. Deri­ mod havde han lagt mærke til, at drikkevandet var stærkt kulbrinteholdigt. Det var endvidere blandet med kirkegårdsvand fra Assistens Kirkegård (Knudsen 18 53). Kolera i Almindelig Hospital: En særlig rolle under koleraepidemien spillede den voldsomme epidemi blandt lemmerne på Almindelig Hospitals lemmestiftelse. I 18 52 havde L .I. Brandes i Berlingske Tidende rettet et kraftigt angreb på denne stiftelse. Den blev betegnet som overfyldt. De hygiejniske forhold var under enhver kritik. Hos­ pitalets ledelse tænkte mere på hospitalets økonomi end på lemmernes liv og sundhed. Ludvig Israel Brandes ( 1 8 2 1 - 1894) var begyndt som fysiker og havde skrevet guldmedaljeafhandling’ i fysik 18 4 2. Han tog lægeeksamen i 1845 efter et længere ophold i Paris. Han var reservemedicus ved Almindelig Hospital og lemmestiftelsen fra 18 6 1. Brandes var en filantropisk interesseret mand, der i årene 18 5 2 - 18 5 3 var initia­ tivtager til Københavns sygehjem og medstifter af en syge- og pensionskasse i K ø ­ benhavn. Brandes kritik fik ingen større konsekvenser. Den blev senere gentaget af andre atter og atter dog især under epidemien og bagefter. Den mand, der kom til at stå som ansvarshavende læge under epidemien, var Sofus Carl Marius Neergaard Engelsted (18 2 3 - 19 14 ). Han var reservemedicus på Almindelig Hospital fra 18 5 2 - 18 5 4 . Under epidemien var han konstitueret overlæge (under over­ læge Mads Christensens sygdom), senere overlæge ved Kommunehospitalets 4. afde­ ling, - den eneste afdeling, hvor man behandlede kønssygdomme. Han var medlem af Sundhedskollegiet og borgerrepræsentant (18 8 7 - 1894). Engelsted skal have været overlæge af den gamle skole: rolig, behersket og en god kliniker, kendt for sin skarpe replik, og en dygtig lærer. I sin rapport om epidemien på lemmestiftelsen og i sine senere erindringer (Engelsted 18 5 3 og 19 10 ) skriver han le­ vende og engageret om forholdene dengang. Ved epidemiens begyndelse fik de lem­ mer, der havde lyst og mulighed for at blive passet andre steder, lov til at forlade stif­ telsen. Der var kun 24, der havde mulighed for at benytte sig heraf. Tilbage var 1 17 6 lemmer (3 7 7 mænd og 799 kvinder). I erindringerne skriver Engelsted om, hvordan han prøvede at hindre, at kolerapati- enteme blev anbragt midt i hospitalet: »Paa en ærbødig, først skriftlig saa mundtlig, Henstilling til Direktionen mod denne efter min Mening farlige Foranstaltning, samti­ dig med Anmodning om en betydelig Bortflytning a f Lemmer fra hele Afdelingen, fik jeg den Besked, at det skulle forblive saaledes som Direktionen havde bestemt». Her­ efter henvendte Engelsted sig til Lægeforeningen mod Cholera, der gennem indenrigs­ ministeren lagde pres på fattigvæsenet. En del lemmer flyttedes nu til Holmens arbejds- hus i Bredgade (lige overfor Frederiks Hospital), men da dette herved blev mindst lige så overfyldt som Almindelig Hospital, var man lige vidt. Efter epidemien modtog Engelsted en skrivelse fra fattigvæsenets direktion, hvor hans henvendelse til lægeforeningen blev kritiseret: »I denne Anledning skulle vi ikke undlade at tilkendegive Dem, at vi maa misbillige, at De har udsendt den omhandlede Skrivelse til Foreningen, istedetfor yderligere at andrage for os, som den Autoritet, under hvilken De er ansat, hvad der maatte være gavnligt for Hospitalet» (Engelsted 19 10 p. 82). Engelsted blev dog straks efter ansat som distriktslæge (bl.a. i Klerke- gadekvarteret), så det skulle åbenbart ikke opfattes for tungt fra fattigvæsenets side. Da der på dette tidspunkt blev indlagt flere syge fra de andre fattigstiftelser i byen, var antallet a f lemmer lidt over 12 0 0 trods udflytning. Epidemien begyndte i kælderen under den såkaldte »ny bygning», som vendte ud mod Larsens Plads. Der boede ialt 542 mennesker på Almindelig Hospital, heraf 10 5 i kælderen. Dette var en grotesk overbelægning. Engelsted mener selv, at det må have været mindst dobbelt så mange, som bygningen var beregnet til. Det første tilfælde optrådte her den 30.6., men epidemien bredte sig hurtigt over hele hospitalet. Der blev i hast indrettet kolerasygestuer dels i hovedbygningen, dels i sidebygningen i den såkaldte Duntzfeldts gård, hvor Ugeledes 1. etage blev ryddet. Der blev ialt skaffet 12 0 sengepladser, og det var nødvendigt at flytte 13 0 lemmer til Hol­ 117