TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

mens arbejdshus for at skaffe plads til de syge. Engelsted mener, at de fleste kom til­ bage med kolera. Epidemien tog hurtigt magten fra administrationen. De syges antal voksede, og selv om de fleste døde første eller andet døgn efter sygdommens udbrud, var pladserne på sygestuerne konstant optaget, og mange patienter måtte blive liggen­ de i deres sædvanlige omgivelser på de snævre, overfyldte lemmestuer. Engelsted mener ikke, at den tilbudte behandling havde nogen som helst virkning på sygdommen. Efterhånden var det heller ikke muligt at behandle dem alle. Man gav blot de syge en skefuld medicin (opium eller kamferdråber). De døde blev bragt ned i portbygningen, hvor ligene blev opbevaret. 467 døde, det svarede til en mortalitet på 88 %. A f de 149 udefra indlagte med kolera døde 12 3 . Også blandt personalet var syge­ ligheden stor. Især gang- og vågekonerne døde i stort a n ta l; andre flygtede rædselsslag­ ne for epidemien. Den 15 .7 . døde den unge lovende læge Lorentz Heinrich Ohlfsen-Bagge (18 2 5 - 18 53). Han havde samme år taget embedseksamen med udmærkelse. Engelsted blev selv kaldt til hans hjem for at tilse ham. Da Engelsted måtte tilbage og fortælle sine kolleger, at Ohlfsen-Bagge var død, bredte misstemningen sig. For at komme over det kritiske punkt samlede Engelsted en dag hele staben, og i samlet flok drog man til Bel- levue, hvor man spiste frokost for først at vende hjem ud på eftermiddagen. Dette skal have hjulpet på humøret og arbejdsglæden. Det hændte, at frivillige tilbød deres hjælp med pasningen a f de mange syge. Engel­ sted nævner først Ilia Marie Fibiger ( 1 8 1 7 - 186 7). Hun var a f god familie og havde hidtil levet i et beskyttet miljø, da hun tilbød sin tjeneste på Almindelig Hospital. Hendes hjælp blev modtaget med åbne arme. De fortvivlende forhold på hospitalet gjorde et uudsletteligt indtryk på hende, og i de digte, hun skrev derefter, mærkes f denne påvirkning. Nogle år efter epidemien fungerede hun som overvågekone. I sine sidste år drev Ilia Fibiger et hjem for forældreløse piger i en lejlighed i Lægeforenin­ gens Boliger. Hendes initiativ på Almindelig Hospital bidrog til en stigende kritik af stuekoneordninge. Sygeplejen var dog endnu kun i sin vorden. Florence Nightingale startede som bekendt først i 1860 verdens første sygeplejeskole. I Danmark medførte oprettelsen af det nye Kommunehospital, at man begyndte en uddannelsesordning af plejerskerne; men først 1899 blev Dansk Sygeplejeråd stiftet, og omtrent samtidig indførtes tre års uddannelsestid (Petersen, C. 19 28 p. 13 7 ). I slutningen a f sin rapport forsøgte Engelsted at gøre op, hvad årsagen var til den katastrofale udvikling a f epidemien på lemmestiftelsen. Han nåede til, at det afgø­ rende må have været overfyldning. Efter kravet om 1.000 kubikfod = ca. 3 1.0 0 0 1 luft pr. person skulle der i hele lem­ mestiftelsen kun være plads til 300 mennesker, idet stuerne i kældrene og på lofterne samt lokalet ovenover ligstuen måtte anses for uegnet til beboelse. Engelsted citerede selv tre ingeniører, der mente, at mellem 1.000 og 1.400 kubikfod luft pr. person var minimum, idet det svarede til døgnforbruget af luft pr. person. Man håbede, at der var så meget cirkulation i lokalerne, at hele luftmængden kunne udnyttes. I moderne b yg­ ningsteorier har man samordnet problemet med opvarmningen. Vilhelm Bergsøes angreb på fattigvæsenets direktion og lemmestiftelsens inspektør, kaptajn Hans Henrik Heerfort (17 9 3 - 188 3), manden der som eneste forberedelse inden epidemien indkøbte 200 ligkister, er kendt fra hans bog »Fra Piazza Del Popolo» og hans erindringer »Krigen og Choleraen» (Bergsøe 1949 p. 36 og 1900 p. 156 ). R o ­ manens Aabye, der blev ansat som kandidat ved Almindelig Hospital under epidemien til ti daler om dagen plus fri kost, er Rudolph Ludvig Sofus Berg (18 2 4 - 1909), den senere kendte venerolog. Hans far, Ludvig Anton Berg (17 9 3 - 18 5 3 ), var overlæge i hæren og døde også i det virkelige liv under koleraepidemien den 17 .7 . 18 5 3 . Engelsted tilbageviser angrebet på Heerfort: »Denne Mands Virksomhed er a f Pro­ fessor Vilhelm Bergsøe, i en Bog »Krigen og Choleraen», blevet meget nedsættende om talt» , »Denne Dom er ubillig og uretfærdig. Heerfort var en meget samvit­ tighedsfuld Mand, men han havde den for Mennesker med overfladisk Dannelse og med meget begrænsede Kundskaber almindelige Svaghed, at han ikke forstod Betydningen af Enkelthederne i forekommende Spørgsmaal og i sin Administration ikke kunne 118