TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

skelne mellem vigtigt og uvigtigt, smaat og stort, saavelsom mellem nyttig eller forstyr­ rende Indblanding eller Indgriben. Under hele Epidemien mødte han daglig i Hospitalet og tumlede med Inspektøren, Kontoristerne, Køkkenfolkene, Portørerne og Lægerne» (Engelsted 1 9 1 0 p. 73). Nu må man give Vilhelm Bergsøe ret. Forholdene var virkelig skandaløse. Hospitalet var overfyldt ud over enhver rimelig grænse, og det må betegnes som groft uforsvarligt også efter daværende indstilling til offentlig forsorg, at der blev indlagt kolerapatien­ ter allerede fra den 22.6 . i Almindelig Hospital. A lt dette var dog ikke Heerforts fejl, men må bebrejdes dels fattigvæsenets ledelse, dels regeringen og dels tidens noget barske holdning overfor samfundets svage. I byen var man efterhånden blevet meget utilfreds med ledelsen a f epidemien. Man håbede på kongens velvillighed og ventede derfor spændt på den 17 .7 ., hvor rigsrådet var indkaldt (Fædrelandet 26.7.). Skuffelsen var stor, da der ikke efter rigsrådets møde kom nogle epokegørende nye ideer. Ingen diktatorisk myndighed blev lagt i hænderne på en enkelt mand, hvilket Berlingske Tidende havde ønsket den 20.7.; der blev heller ikke udnævnt en velfærdskommission, som Fædrelandet den 19 .7 . havde håbet. Fæ ­ drelandet skrev om A .S. Ørsted, at han burde gribe fast ind og beordre omfattende for­ anstaltninger, »men nu er han en stærblind og kraftesløs Olding». Den 26. skrev samme blad, at efter forlydende var udfaldet a f statsrådsmødet blevet »ingenting». Rygtet ville at k ° ngen havde stillet forskellige forslag, men var blevet afvist a f sine ministre. Til slut i samme leder skrives: »Vi maa dernæst ogsaa gøre opmærksom paa, at Epide­ miens Standsning og Ophør for denne Gang heller ikke er alt, hvad der kunne og burde udrettes». Man håbede altså nu på omfattende reformer efter epidemien. Forholdene var virkelig rystende i byen. En mand, der havde epidemien nært inde pa livet, var sognepræsten i Tårnby Jørgen Hjort Lautrup (17 9 8 - 1856 ). Han var sog­ nepræst i Tårnby fra 18 5 0 - 18 5 4 , hvor han blev biskop over Lolland-Falsters Stift (en lidet misundelsesværdig post, da den var blevet ledig efter den politiske afskedigel­ se af D.G. Monrad). Lautrup skriver den 3 1 . august 18 5 3 til sin ven sognepræsten Hans Jacob Drejer, i Tryggelev på Langeland (Christiansen 19 3 0 -3 1): »At det er tunge Beskikkelser, som ere gaaede over Taarnbye, trænger ikke til Udvikling, jeg har nu be­ gravet (over) 295 Choleraliig, foruden at omtrent 10 ere førte til Kjøbenhavn; det ud- gjør over 1/ 16 Deel a f Sognets Befolkning» »Da hele Quæsturen under hvem K ir­ ken sorterer, var paa Landet, maatte jeg paa egen Risico strax indvie en lille Selvmor- derkirkegaard (og fik et Par Dage efter Bevilling dertil)». Senere måtte han købe en mark, der stødte op til kirkegården, og indvie den som hjælpekirkegård. I samme brev skriver han: »Jeg har aldrig havt saa mange Sygeberet- telser som i denne T id; det var i flere Dage mit første Morgen- og mit sidste A ften­ stundom Natværk, udfyldt i Mellemtiden a f Begravelser, der halvtimesviis kunde føl­ ge paa hinanden, og stundom nødte mig halve Dage til at gaae i Prestekjole eller van­ dre paa Kirkegaarden». Selv overlevede Lautrup og hele hans familie epidemien. Et anstødeligt moment for byens borgere var det oprettede nødlighus i gymnastik­ huset i Filosofgangen vær Farvergade. En læge, g.g., (tidligere nævnt) skriver, hvordan han skulle hente liget af en brorsøn . De mange Hg lå »dels uden Kister, dels i saadanne, dels ganske nøgne, dels indhyllet i smudsige Pjalter laae Ligene ophobet på Hylder over hinanden, alle i Opløsning og udbredende Død og Fordærvelse for Sunde, som maatte gjæste dette Sted for at finde deres Slægtninges Lig». Opsynet i lighusene udgjordes af to lemmer, der var ansat til dette specielle job. Om dem skriver g.g.: »Bevæbnet med Portvinsdunk i den ene Haand og en Art Baadshage i den anden ravede disse drukne Individer rundt i Lighuset, forat hale et Lig ud, naar det blev rekvireret a f Familien». Blandt de mange problemer som Lægeforeningen tog sig af, var også forsørgelsen af de forældreløse bøm . Dette var en a f de opgaver, som Ludvig Israel Brandes tog op. I sine erindringer (Brandes 18 9 1 p. 76) skrev han, at han ret tidligt var kommet ind i Lægeforeningens arbejde. Dahlerup var en dag blevet syg og havde kaldt Brandes til sig og bedt ham om at tage sin plads. Brandes skriver: »Jeg mødte der hver Dag op sammen med de øvrige Medlemmer i Højskolens Lokale, det saakaldte Gjethus, ved Siden a f Det kgl. Theater». Om den 16 . juli, en a f de værste dage, skriver han: »16. Juli var i de