TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

År 1932 1933 1934 1935 1936 1937 1938 1939 1940 1941 1942 1943 1944 1945 1946 1947 1948 1949 1950 1951 1952 1953 1954 1955 1956 1957 1958 1959 1960 1961 1962 1963

Paralytisk

Tilfælde

Aparalytisk

73 356

ca. 600 107

4111 291 49 697 278 57 13 335 666 270 902 595 132 1963 363 3226 896 280 46 154 16 29 16 18 216 406= 520 170

30 546 288 41 10 256 616 27 1019 235 58 99 408 153 308 20 2450 695 72 24 37 10 65 11 4 140 10

5

6 Fra 19 1 0 - 19 3 3 er kun anmeldt paralytiske tilfælde. I 19 3 7 kom der en ny epidemi i København denne gang med 186 patienter, heraf 40 % med pareser (Lassen, H.C.A. 19 39 og Henningsen & Rasch 1940). Karakteristisk for sygdommen i København i 19 3 7 var, at tilfældene forekom over hele byen uden nogen egentlig epidemisk ophobning. Juel Henningsen (f. 1906) har for perioden 19 10 - 19 3 7 gjort den også siden bekræftede iagttagelse, at sygdommen i stigende grad angreb de ældre bøm og unge. Ialt døde 20 % a f patienterne med pareser, 18 % af respirationsparese. Igen i 19 44 og 19 5 0 forekom mindre epidemier i Dan­ mark med ophobning i Københavnsområdet. Erik Skinhøj (f. 19 18 ) har i sin disputats (Skinhøj 1949) især benyttet materialet fra 1944-epidemien til at belyse forskellige forhold vedrørende poliomyelitis epidemiologi. På basis a f materialet konkluderede han, at der i befolkningen eksisterede en udbredt immunitet mod poliomyelitis afhængig a f befolkningstætheden, men uafhængig a f epi­ demierne. Store dele af befolkningen må altså stadig udsættes for små mængder virus, der resulterer i stumme eller ikke kendte infektioner, som giver anledning til antistof­ dannelse. Ved den store epidemi i 19 5 2 , hvor smittevejene atter udforskedes, blev dette for­ hold bekræftet. Som det senere skal omtales, kunne Alfred Lindahl (f. 19 20 ) efter po­ lioepidemien i 19 5 2 forkaste den vandbåme smitteteori og fremhæve den direkte kon­ takt som den vigtigste smittekilde. Særlig smitte fra mindreårige bøm synes at være af betydning for paralytiske tilfældes opståen. E t hidtil uforklarligt moment er det, at an­ tallet a f paretiske tilfælde i forhold til ikke-pare tiske stiger med alderen. Det ser ud til, 134