TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

undersøgt prognosen for disse patienter før 1952-epidemien. Han fandt en mortalitet på mellem 80 - og 10 0 %. Der var ingen større forskel på perioden 19 3 4 - 19 44 i sam­ menligning med perioden 1948 - 19 5 0 (Lassen, H.C.A. 19 5 3 ). Under epidemien i 19 5 2 havde 345 patienter respirationsproblemer (Lassen, H.C.A. 19 56 p. 4) d.v.s. op imod en trediedel a f de paretiske patienter eller næsten 10 % a f de indlagte. Behandling af sådanne patienter havde in til 1948 bestået i forsøg på at understøtte patientens egen respiration evt. med undertryksrespirator. Man havde to typer a f disse respiratorer. Den ene var den såkaldte Cuirass-type. En slags metalskjold blev fastspændt på patien­ tens brystkasse. Ved et periodisk undertryk mellem brystkassen og skjoldet søgte man at fremkalde inspiration ved at hæve brystkassen. Noget mere effektivt virkede de store tankrespiratorer, jernlungeme. Her blev patienten lagt ind i en jerncylinder med kun hoved og hals fri. Inspirationen fremkaldtes ligesom Cuirass-respiratorerne a f et rytmisk fremkaldt negativt tryk inde i cylinderen. I tanken havde man imidlertid også mulighed for at øge trykforskellen og således bedre tilpasse tanken til patientens eget behov. Når patienten skulle plejes, kunne en glaskuppel slås op over hoved og hals, så­ ledes at kuplen kunne tilsluttes trykslanger, mens tanken selv blev åbnet, og patientens krop kunne behandles. Begge disse respiratortyper var ineffektive hos patienter med svære respirationspareser. Det var desuden besværligt at pleje og overvåge patienterne, når de var pakket ind i metal. I 1948 var man, inspireret af svenskerne, begyndt at tracheotomere patienterne, der ikke selv kunne holde deres luftveje frie. På denne måde kunne man lettere suge i trachea. Mortaliteten var dog stadig omkring 80 %. Det var noget uklart, hvad pa­ tienterne døde af. Man mente, at en del døde a f hyperpyrexi. I hvert fald iagttog man, at temperaturen steg kort før døden samtidig med, at patienterne blev svedende, ap- nøiske og tiltagende bevidstløse. Først senere opdagede man, at det drejede sig om en simpel kuldioxydnarkose. Indtil den 2 7. august modtog Blegdamshospitalet 3 1 patienter med svære respira­ tionspareser. A f disse døde de 27 efter få dages forløb. Situationen blev hurtigt uhold­ bar. Det strømmede ind med dårlige patienter. Respiratorerne slap meget hurtigt op, selv om man kunne låne enkelte fra provinsen og senere også enkelte fra Norge og Sve- nge. Et nyt behandlingsregime var tvingende nødvendigt. Man søgte assistance hos Blegdamshospitalets anæstesiologiske konsulent Bjørn Ibsen (Ibsen 19 75 og 19 5 2 ) Bjørn Ibsen fortæller, hvordan han den 25. august 19 5 2 blev tilkaldt a f profes­ sor Lassen. Den pågældende dag havde man set fire patienter i autopsirummet En 12 år gammel pige med paralyse a f alle fire ekstremiteter og i desperat dårlig almentil­ stand blev udvalgt. Hendes temperatur var 40,2, og hun var cyanotisk og svedende. Der blev straks gjort tracheotomi i lokalanæstesi, og patienten blev intuberet. Under denne procedure blev hun pludselig bevidstløs. Det viste sig at være svært at venti­ lere hende. Et røntgenbillede viste atelektase a f venstre lunge. For at modvirke pati­ entens egne respirationsbevægelser blev der givet pentothal intravenøst. Herefter stop­ pede respirationen. Hun kunne nu ventileres manuelt med ballon og rettede sig Der­ etter forsøgte man at anbringe patienten i respirator, men nu kom alle tegn på under­ ventilation igen. Hun blev atter cyanotisk og fik stigende blodtryk. I blodet kunne på­ vises stigende kuldioxydmængde. Man måtte derfor atter ventilere hende manuelt og siden fortsætte den manuelle ventilation i ugevis. Det teoretiske grundlag for det nye regime blev udviklet i løbet a fk o rt tid. Hoved­ punktet var at man lod en effektiv ventilation modvirke anoxi og kuldioxydophob- nrng Herved mmdskedes risikoen for varige hjerneskader og for forværring a f den bestående encephalit Proceduren bestod i, så snart patienten var bedømt som respira­ tionsbesværet, at udføre oral intubation. Herefter blev d eri cyclopropananæstesi giort tracheotomi, nedføring a f trachealtube med cuff, og om nødvendigt indledtes kunstig ventilation ved hjælp a f gummipose og C02 absorper. De fleste patienter måtte ven­ tileres manuelt med tryk på gummipose. Enkelte kunne tilsluttes de efterhånden ud­ viklede trykrespiratorer. Meget vigtigt var det, at der blev givet effektiv fysioterapi fra starten. Dels kunne sekretstagnationen i basale dele a f lungerne modvirkes ved sugning, stillingsdrænage, 140