TreStoreKøbenhavnskeEpidemier-3.31.2016 11-22-36 PM

De praktiserende læger og lægevagten havde en travl tid. Folk var opfordret til at søge læge, så snart de mærkede symptomer som høj feber, kulderystelser eller hoved­ pine, og dette førte naturligvis til mange sygebesøg. Det var så op til lægen i hjemmet at vurdere, om det drejede sig om polio eller en banal influenzainfektion. Man kunne umuligt indlægge alle. Formentlig har der været talrige abortive tilfælde i byen i den­ ne periode. I sommeren 19 5 2 blev Sundhedsstyrelsen og Seruminstituttet angrebet for ikke at have forsøgt profylaktisk behandling a f udsatte gmpper med rekonvalescentserum. An­ grebet kom som en kronik i en avis og forårsagede en del fortrydelse i Sundhedsstyrel­ sen og en del forespørgsler fra Indenrigsministeriets side. Faktisk havde man allerede inden epidemien arbejdet med sagen. I 19 4 0 ’erne havde overlæge Juel Henningsen sam­ let rekonvalescentserum på Skiveegnen. Den indsamlede serum var senere blevet tør­ ret på en specialfabrik i Tyskland, og materialet gemt til et større forsøg. Imidlertid viste det sig, at den fremstillede koncentrerede semm indeholdt store mængder pyro­ gener, og man måtte kassere det hele. Herefter opgav man flere forsøg og ventede på vaccinen, som man vidste måtte komme (Juel Henningsen personlig meddelelse). Skulle man have opklaret serumterapiens effektivitet ved polioepidemier, havde det været nødvendigt med en meget stor mængde semm. Det ville have været meget svært at skaffe denne mængde blod, og man måtte have belastet blodbankerne vold­ somt på bekostning a f disses øvrige virksomhed. Epidemiens afslutning: Som nævnt måtte personalet på Blegdamshospitalet udvides i forbindelse med epidemien. Ialt ansattes der ca. 250 ekstra sygeplejersker og 27 fysio­ terapeuter foruden studenter, portører og forskelligt andet ekstra personale. Den 5.2. 19 5 3 bevilgede Borgerrepræsentationen 7.6 33.000 kr. til dækning a f mer­ udgifter i anledning a f bømelammelsesepidemien. Dette er naturligvis kun en lille del af de ekstraudgifter det offentlige havde i forbindelse med infektionen. Senere kom der flere udgifter i forbindelse med revalidering og genoptræning a f patienterne. Medicinalpersonale beskæftiget med polioepidemien. Adskillige læger havde allerede før 19 5 2 erfaring i behandling af polio. H.C.A. Lassen: I København var den centrale skikkelse i behandlingen af polio- patienterne Blegdamshospitalets chef, professor H.C.A. Lassen (19 0 0 - 19 7 1) . Han havde været ansat ved hospitalet siden 19 3 7 , fra 19 39 som dets chef. Det var for en stor del hans fortjeneste, at den store organisation på Blegdamshospitalet fungerede, og at der blev ansat dygtige folk fra andre specialer på afdelingen. Til Blegdamshospitalet var under epidemien knyttet en lang række læger. Medicinere: Dr. med. Frits Neukirch (f. 1906) havde været afdelingslæge siden 1948. Dr. med. Mogens Bjømeboe (f. 19 10 ) var 1. reservelæge her fra 19 5 1 - 19 52. Alfred Lindahl (f. 19 20) reservelæge ved Blegdamshospitalet siden 1 9 5 1 , samtidig assistent på Polioinstituttet på Tuborgvej. Lindahl skrev siden disputats om polioepide­ mien (Lindahl 1960). Tage Søttrup (1919 - 1961) ligeledes reservelæge skrev også disputats om polio­ epidemien (Søttmp 1960). Fysiurger: Fysiurgisk konsulent ved Blegdamshospitalet var dr. med. Egill Snorrason (f. 19 15 ). Anæstesiologer: Dr. med. Bjørn Ibsen (f. 19 15 ) var under epidemien knyttet til hos­ pitalet som konsulent, senere bestået a f flere andre københavnske anæstesiologer. Otologer: Leder a f øreafdelingen var dr. med Jørgen Falbe-Hansen (f. 19 0 3) bi­ stået a f sin 1. reservelæge Steen Johnsen (f. 19 16 ). 143